Så kom der killinger i huset…men ikke helt på den måde som jeg kunne have ønsket…men det var jo heller ikke mig som var den gravide…og derfor ikek in charge…
Anyway…missemor gav udtryk for at hun gerne ville ud i løbegården…jeg havde observeret hende i et par dage, da hun havde termin idag. Ikke en enste rygning/pluk ve havde jeg set og hun hoppede rund som var hun ikke drægtig…så hun fik lov til at komme uden for…
Jeg have ordnet med mit job at jeg havde delvist fri i disse dag grundet forvetet fødsel og gik derfor rundt og klargjorde…
Pludselig får jeg en mærkelig fornemmelse og tænker…hvorfor er hun ikke kommet ind endnu…så længe plejer hun ikke at være ude når det er koldt…ikke i 1 time…???Havde hun mon sneget sig forbi mig, uden jeg have opdaget det???
Og hvor var misse mor mon…jeg løb rundt og kaldte og der var ikke skyggen af hende…panik panik…men men hun var blot kravlet ind i en af de der huler vi har bygget…og var igang med at føde!!!
Så er dyre råd gode…kan jeg flytte hende nu??? Hun kunne helt klart ikke føde der…
Valget blev truffet…misse mor og killinger blev flyttet…så var det “nerrevepirrende punkt” ville hendes fødsel blive påvirket af flytningen???
Umiddelbart så det ud som om, at hendes veer fortsatte…men så - præcist som jeg troede at nu kom der en mere…så sluttede ballet…
OG jeg ventede…ringede lidt rundt til et par opdrættere for at hører…jeg var jo skide ræd for at have gjort noget forkert…og der skete ikke mere…
misse mor begyndte at spise og drikke…om natten gik hun rundt - spise lidt mere…vaskede killingerne…men INGEN VEER…hjælp…
Vagt dyrelægen mente jeg skulle se tiden an…hvis hun virkede som om hun havde det godt…
Næste dag…ingen veer…kontakt til dyrelægen…og vi blev enige om, at jeg senere på dagen skulle komme ind og få hende scannet og røngent fotograferet for at se om der virkelig var en killing…eller om al moderkagen var kommet ud…
Min mave slog knuder …hjertet bankede mere end sædvanligt…men misse mor virkede helt afslappet og fornøjet…var jeg mon bare en hystade??? Som forestillede mig at der var en killing mere der inde…
Jeg beslutter mig for at gøre lidt rent, for at få tankerne lidt på afveje … da så tiden er til, at tage til dyrelægen - jeg har løbende kikket til missemor - og jeg vil løfte hende op sammen med killingerne…så ligger der squ en mere…våd og kold…måske 15 min gammel…og den bevæger sig ikke…overhovdet ikke…panik…
telefonen er optaget hos dyrelægen og min mand…
Jeg kikker inde i dens mund samt under dens poterne, for at se hvordan dens farve er…den der ike blev - og nliver altså stadig ilet…og lever dermed stadig,måske på sidste vers…jeg slynger den, massere, suger slim…ilter den…massere…den begynder at gispe…den lille brystkasse begynder at bevæge sig…de små ben vibrere…der kommer stille mere og mere liv i den…
Da den er lunet op - sondefodre jeg den med lidt lunt sukker vand og ligger den inde på mit bryst, men jeg nulre den gennem min bluse…2,5 time senere ligger den igen hos sin mor…
Den var svag og mindre end de andre…så jeg valgte at sonde fodre den i nat…til morgen babber den på dievorten…den babber stadig og kravler nu rundt…
JEg holder vejret de næste døgn…hold da op for en fighter…og så er den bare så lækker 
ps. den er på pencelin for at undgå en evt. lungebetændelse…
anna
