Lige nu ligger jeg i min seng og læser lektier, og tager noter på min bærbare. Wulfi ligger ved siden af og sover, og Ninjo ligger på mit skrivebord lidt væk og sover. Cirrus sidder ude i min gang og skriger, fordi han synes det er på tide at der kommer lidt vandpjask i badeværelset, det elsker han nemlig. Så han sidder foran døren til badeværelset ude i gangen og hyler.
Jeg svarer ham, siger: “Cirrus, ti nu stille dit fjollehovede, altså. Cirrruuuus, kom her ind.” Og sådan snakker vi lidt. Imens løfter Ninjo og Wulfi ikke et øjenbryn - de er helt med på at mig og Cirrus taler om noget, som ikke kommer dem ved.
Det synes jeg er helt vildt. Det ville jeg bare lige gerne fortælle. -forelsket
jeg har lidt det samme med Ramses - han og jeg fører også laaaaaaaaange kattelydesamtaler (han siger dem nok lidt bedre end jeg) uden at Sethi så meget som kigger… han ved godt det er mellem Bøf og mig
Ja jeg ser det tit. hvis Nanoq har problemer med Tip, så kommer Nemo ilende til hjælp. Jeg har set Tara komme Nanoq og Nemo til hjælp også. Hun afstraffer simpelthen den, der er gået over stregen.
Andre ganeg griber de ikke ind - og da er det aldrig alvorligt. Men de få gange, der har været optræk til alvorlig ballade, så hjælper de hinanden.
De bakker især op om Nanoq, som er øverst rangerende.
Jeg ser også Mea komme ilende til hjælp når Diego er for hård ved Jako, eller har trængt May op i en krog og hun sprutter (det sidste sker gudskelov ikke ret tit, men han er en slyngel nogen gange).
Charlie er husets beskytter. De andre skal ikke sige en forkert lyd før han står der og skal undersøge hvorfor mor er ond. Det er nok mere sympati end empati, men går Nunuu og driller Victoria, ja så er det Charlie som kommer til hjælp. Hele hans kropssprog fortæller Nunuu at det er bedre at fordufte. Det er så her jeg mener at empatien kommer ind. Han forstår at Victoria ikke selv kan klare den, eller også vil han bare ikke finde sig i at Nunuu driller Victoria…det er selvfølgelig også en mulighed.
JEg så et klokkeklarteksempel i dag. Tip gik ind i min gasovn (! ja jeg ved det!) mens jeg vendte ryggen til i et sekund (fra nu af er han ikke i køkkenet, når jeg bruger ovnen!), jeg fik et KÆMPEchok og brølede op, rev ham ud i halen og han blev naturligvis skide bange (stakkel, men jeg blev godt nok også bange). Så pilede han op på 1. sal, Tara havde fuldt det hele og hun løb efter.
jeg sundede mig lige lidt - for jeg er normal ikke hård mod mine dyr - så gik jeg op på 1. sal for at finde staklen og snakke ham til ro. Da jeg kom derop havde Tip søgt tilflugt i en af kattehulerne på gulvet. Tara lå i hulen ved siden af, helt tæt op af den lille.
Hvis det ikke var for at trøste og berolige ham, så ved jeg ikke, hvad Tara skulle deroppe på lige prøcis det tidspunkt sammen med Tip og så tæt på en kat, som hun ellers ikke ligger sammen med normalt… Empati.
Knus
PS Tip er Ok igen - jeg har stadig dårlig samvittighed over at trække ham ud i halen, men helt ærlig - det er en gasovn… pyyyha! Fra nu af ingen killinger i køkkenet, når jeg laver mad! Godt vi slap med et chok!
for et par dage siden var jeg rigtig rigtig ked af det… pludselig kommer begge katte løbende ind i soveværelset - vupti - hopper op og den ene lagde sig rund om mit hoved og den anden lige ved min hals (pels OVERALT) og de begyndte begge at spinde…
normalt ligger de aldrig hos mig begge 2 samtidig - de konkurrerer lidt… og sædvanligvis spinder de ikke så meget
jeg ved de trøstede mig og gjorde alt hvad de kunne for at berolige mig…
Nu har May ikke fået bad længe. Men tidligere når hun var i bad, så stod Mea uden for døren og miauwede… Ikke fordi hun ville i bad, men fordi hun ville i kontakt med May (og trøste hende?)
