Europekillinger søger nye gode hjem

Mascot er en sød og rar sortspotted europe dreng, der søger nye udfordringer fra slutningen af august. Han er født 28. maj efter at hans mor havde været en tur i Finland på romantisk visit hos “Agent Steel”, en flot sort smoke han. Mascots mor er en af Danmarks mest vindende Europe hunner; SC Wehnert´s Vega. Mascot er en pæn lille kat, og han må gerne udstilles hvis man har lyst, men der er ingen forpligtelse hvis man hellere vil blive hjemme i sofaen med sin kat :slight_smile:
Mascot er opvokset på premium foder og vaccineret med Felocell CVR, kastreret, chippet og har selvfølgelig Felis Danica stamtavle. Han er ud af et stort kuld, og vi har endvidere hans kuldssøster, Mariehøne til salg i starten af september. Mariehøne vokser på grund af kuldets størrelse op hos en plejemor i Hobro, hvor man kan møde hende efter aftale. Mariehøne er i de bedst tænkelige hænder og er en meget kælen og forkælet lille dame :slight_smile: Mariehønen er gnistrende sort helt uden mønster og med meget stor personlighed. Hun er opvokset med 2 yngre men langt større brødre og stikker bestemt ikke op for bollemælk :slight_smile: Hun forventes at vende hjem til Horsens i løbet af uge 34, hvorefter man vil kunne møde hende hos os.

Hvis man er interesseret i begge killinger, giver vi et fornuftigt afslag i prisen, da vi jo ved at de begge er selskabelige killinger, der gerne vil bo sammen med en anden rar kat resten af livet. Prisen for en enkelt killing er kr. 5000,-; hvis de må følges ad resten af livet er prisen kr. 9000,-
Vi bor i Horsens og viser gerne frem efter aftale. Jeg kan lettest fanges på mail [email protected]

Lille, gnistrende sorte Mariehøne med en af sine langt større lilebrødre :slight_smile: Hun er ca. 6-7 uger på billedet.

Mascot - en mild og sød dreng :slight_smile:

Aawwww mariehøne :inlove::wehuu:

Mascot og Mariehøne leder stadig efter et helt perfekt sted. Mascot er kaosrobust og trives fint i flok. Mariehøne er opvokset hos plejemor og vil nok foretrække et lidt mindre kattehold. Hun er OK med de andre, men hun elsker dem ikke - bare OK :slight_smile: Hun er MEGET menneskefikseret og ville sikkert kunne trives fint som alene-kat hos nogen, der er en del hjemme.