Det er med sorg i hjertet, at vi føler os nødsaget til at finde et nyt hjem til vores kat, Mowgli.
Mowgli har boet hos os i snart 10 år, og er flyttet direkte fra opdrætter til os.
Han er af racen Hellig Birma, og der medfølger stamtavle. Mowgli er født 13. juli 2010 og er kastreret.
Han er ligeledes chippet, men sidst vaccineret for nogle år siden, idet han altid har boet i lejlighed/inde.
Mowgli er en meget social, kærlig og tillidsfuld kat. Han snakker meget med sine mennesker, er glad for at lege, er desuden indekat og har altid været det.
Han er vant til børn i flere aldre, hvilket han klarer fint, og han går selv sin vej, hvis han ikke gider dem.
Men da vi nu har fået tre børn, er tiden til Mowgli blevet knap, hvilket vi finder synd, da han som nævnt er meget social.
Optimalt set er “den perfekte familie” en hjemmegående enlig/et hjemmegående par, som har bedre tid til Mowgli, end vi som børnefamilie oplever at have.
Vi oplever ikke Mowgli værende egnet som udekat, idet han hos os har været stukket af et par gange, og ikke af sig selv er kommet retur.
Han er som sagt meget tillidsfuld, og vi tror derfor ikke, at Mowgli er påpasselig nok til at begå sig som udekat - både ift. de andre dyr i naturen, men også ift. fremmede mennesker og biler.
Et stort ønske og krav til ny familie er derfor, at Mowgli forbliver indekat eller får et kattevoliere hvor han bor.
Rent praktisk er han 100 % renlig. Han har en dejlig tyk, blød pels, som skal redes jævnligt (ca. 1 gang ugentligt).
Der medfølger foderskåle, foder, kattebakke, legetøj, sele m.m.
Det er ikke i sig selv prisen der er vigtig, men derimod rette familie/hjem. Prisen er sat ud fra, at den nye familie virkelig vil Mowgli.
Hellig Birma er en enestående race, og når man vælger denne race, får man et egentligt familiemedlem, fordi de er så glade for deres mennesker. Hellig Birma har i øvrigt ingen specifikke/kendte arvelige følgesygdomme.
Pris: 1.500 kr.
************** reserveret til 31/7-20 ***************