i dag har jeg desværre måtte sige farvel til min store blå krammebamse
nu kunne hans små ben ikke mere 
han fik desværre kun tre år her hos mig - men for os begge har det været tre fantastiske gode år hvor vi har haft stor fornøjelse af hinanden.
i alle de år har günther været min store blå krammebamse, der altid var i godt humør, fandt sig i de andre missers drillerier, og altid var frisk på en god løbetur så dugene fløj af borderne.
günther havde af god grund kælenavnet guf eller guffer, af den simple grund at han ELSKEDE guf og havde den mest nuttede måde at tigge det på, som jeg altid har været for blød til at kunne modstå.
samtidig var han her kendt som den store farlige regnormejæger - jeg har ikke tal på alle de regnorme jeg har reddet fra at blive slubret som spaghetti.
lige nu sidder jeg bare og skal vænne mig til at der ikke kommer en stor blå bamse og vil have guf når jeg sætter mig i sofaen, når jeg senere i aften skal i seng, kommer han til at mangle ved siden af min hovedpude.
men heldigvis er günther nu et bedre sted hvor han ikke har smerter mere.
samtidig med at både viggo og jeg savner vores store puttebamse sidder jeg og er slitterravende rasende over den uansvarlige opdrætter der har opdrættet günther.
günther ankom til danmark for 3 år siden sammen med hans far - de var begge indkøbt som avlskatte. få dage efter ankomst måtte günthers far aflives, i en alder af kun 2 år, på grund af meget fremskreden hd og pl.
günther blev ret hurtigt kasseret som avlskat med diagnoserne pl, underbid og indadvendt øjenlåg, og der købte jeg ham så, da jeg ikke kunne bære at han skulle tilbage til en opdrætter der ikke kunne se at der var noget galt med hverken ham eller hans far.
den dag günther flyttede ind her lovede jeg ham at han skulle aldrig gå og have de smerter som hans far måtte leve med til sidst - og med den arvelige belastning for hd var der ingen grund til at han skulle igennem en stor operation for pl, men at han bare skulle have det godt i den tid han kunne.
den dag hvor han fyldte 2 år var en glædesdag, nu havde han da overlevet hans far og efterhånden som tiden gik og knæene stadig havde det fint troede jeg virkelig på at hd’en ville vi aldrig se noget til.
men den ramte desværre nu… og nu var det efterhånden flere dårlige dage end gode og den sidste uge har min glade mis ikke været spor glad, så i dag blev den tunge beslutning taget.
tak fordi i har taget jer tid til og læse om min store gode krammebamse og undskyld hvis mine tanker er blevet lidt roddet, men mit hoved er fuldt af sorg og vrede, så det er også lidt roddet 
