Du har sikkert startede dit liv med at være en elsket lille killing, men noget gik helt galt.
Du lærte i en meget tidlig alder hvor meget skade mennesker kan gøre på en lille kat, og du lærte dig, at et angreb var det bedste forsvar mod den smerte, der blev påført dig, for dig uforståelige grunde, du gjorde jo blot som din natur påbød dig som fertil hankat.
Du oplevede at blive smidt ud som gammelt affald, helt bogstaveligt, men blev heldigvis fundet og bragt til et kattehjem. Her blev du fixet, klippet helt ned (din smukke pels stod ikke til at redde) og mødt af venlighed. Netop fordi du var en sølvperser, var ingen i tvivl om at du engang havde været en god og kærlig kat, men at mistilliden til mennesker gjorde at du angreb alle der kom indenfor rækkevidde. Beslutning om at give dig fred var taget, for du kunne ikke formidles og kattehjemmet havde ikke midlerne til at vinde din tillid igen.
Om det var de højere magter, skæbnen eller noget helt tredje, der gjorde at jeg kom forbi netop et par timer før dyrlægen, vides ikke, men med hjem kom du. Du skulle trods alt have en chance, det var alt for tidligt at forlade denne verden som ungkat, ca 1 år gammel.
Den første tid var svær, aldrig har jeg set kat gå så meget i flyverskjul, være så bange for alting, men stille og roligt fik Cæsar og Yaba fortalt dig, alle mennesker ikke var ude på at gøre dig ondt. Vi startede på klikker træning, og med støtte fra de andre katte fik du langsomt tillid tilbage igen, men aldrig helt, der var altid den lille rest frygt tilbage, som gjorde at du reagerede på bestemte håndbevægelser eller at blive holdt.
Vi fandt ud af det sammen, jeg lærte at trimme dig ned uden at holde på dig (kønt var det ikke), når du var hos dyrlæge, blev du altid lagt til at sove mens jeg var der til at trøste dig.
Vi nåede desværre kun at få ca 8 år sammen, men du fik trods alle odds, et godt liv, fyldt med kærlighed og tryghed.
Du har desværre udviklet polypper i dine ører som nu er så slemme at de kræver behandling, og jeg vil leve op til det løfte som jeg gav dig, den dag for længe siden, da jeg tog med hjem. At du aldrig igen ville blive udsat for ting som vil føles som en overgreb og et brud på din tillid og at du ikke skal føle den angst som ligge så dybt i dig stadigvæk.
Derfor har du i dag fået fred, selvom det gør så forbandet ondt.
Sov godt min lille kriger.
R.I.P. Pelle