Farvel Trixie

Jeg husker dagen hvor vores nabo stoppede mig på vejen ind af døren “Vil I stadig gerne have et kæledyr, for en af damerne længere nede af blokken har en datter der skal til at aflive en lille killing?” Jamen selvfølgelig skulle det bette pus da have en chance, og Bjarne (min nabo) drønede ned til damen for at bede hende ringe til sin datter og komme med killingen.

Kl 23 en ret våd september aften blev der så ringet på døren og udenfor stod den ældre dame og hendes datter med en lille bitte rystende stakkel. Bette pus var skrækslagen og våd. Jeg tog hende op så hun i det mindste var i læ mens vi snakkede, da damerne ikke ville ind. Stående der i døren fik vi så det lille skinds historie.

Trixie tilhørte faktisk barnebarnet, en ung pige der var flyttet hjemmefra kort forinden og havde besluttet sig til at anskaffe sig en killing. Et par uger efter hun fik hende, besluttede hun sig så til at flytte sammen med kæresten og kunne/måtte ikke have med sig. Altså blev den lille stakkel afleveret til hendes mor i bedste hensigt, men efter en dags tid stod det klart at moderen havde katteallergi. Moderen bad derfor datteren om at finde et nyt hjem til den lille mis, men allerede efter en uges tid tabte hun tålmodigheden og ville aflive den lille. Hun havde en tid til aflivning dagen efter, hvilket hun havde fortalt sin mor, som så igen havde fortalt det til min nabo Bjarne. Vi besluttede at hun skulle da have en chance når hun nu var så ung.

Altså beholdt vi Trixie og magen til forskræmt killing har jeg aldrig set før. Hun gemte sig konstant, kravlede rundt langs væggene, hver eneste lille lyd fik hende til at panikke og lege var hun alt alt for bange til. Det tog os mange uger at skabe nok tillid til hun holdt op med at krybe langs væggene. Hun blev langsomt vænnet til lyde da vi begge er gamers altså er der altid lyde. Hver gang en af os prøvede et nyt spil, gik hun i dækning under sengen en dags tid. Nytårsaften klarede hun dog med bravur, vi formoder at alle vores spil må have vænnet hende til bang, bang lyde. ihvertfald fulgte hun fyrværkeriet fra soveværelses vinduet.

Selv efter alt vores arbejde for at gøre hende tryg, forblev hun en stille usikker mis. En mis der ikke var interresseret i godbidder, leg eller kæleri. Hun havde det bedst hvis hun fik lov at blot sidde i vinduet og kigge ud, ligge og sove under sofatæppet eller i hendes hængekøje. Hun gemte sig hver gang der kom gæster og kom først frem flere timer efter. Det eneste tidspunkt hun viste interresse for min mand eller jeg var når hun fik sine nussetrips, når hun fik dem forlangte hun at blive nusset… et par minutter og så kunne vi får en hvæs og klørfem som tak…

Da vi fik Tjalfe faldt Trixie tilbage til det stadie hvor hun var dengang vi fik hende. Hvergang hun så Tjalfe, hvæste hun og stak af for at gemme sig. Vi prøvede med medicin at dæmpe hendes stress, vi arbejdede med Tjalfe så han ikke skulle presse hende i et forsøg på at komme aggresionerne til livs. Men jo mindre han pressede hende, jo mere pressede hun sig selv. Til sidst nåede vi et punkt hvor hun begyndte at angribe Tjalfe uprovokeret og os med hvis vi lagde os imellem.

I dag har hun så fået fred, nu er hun ikke længere bange, nervøs og aggresiv. Det var meget hårdt for både min mand og jeg, vi holdt jo af hendes trods hendes særheder. Jeg tror ikke det er gået op for Tjalfe endnu at Trixie mangler. Nu skal vi lige have ryddet op så vi kan begynde at glemme de sidste hårde måneder og derefter huske Trixie for de gode sider hun også havde.

:rip: Trixie :rip:
Du vil altid være den lille særlige misling der lærte mig at trefarvet kan være flot. Jeg er ked af at det måtte så drastig handlig til at du endelig kan slappe af. Sov godt min lille skattepige. Jeg håber du har det bedre nu hvor du har fundet fred.

	 		 			 				 		    		 		    		 			 				:cry:

:rip: Trixie.

:rip: god rejse over broen :ked:

God rejse lille mis :rip:

Farvel Tortie-Trixie - du havde skrammer med i bagagen, men elsket var du. :rip:

Så længe, vi husker dem, er de stadig med os. :trøste:

:lys:

:rip:
Somme tider er freden den bedste udvej

:lys:

Det gør mig frygteligt ondt, men nu er Trixie ikke bange mere:trøste:

Venligst
Dorthe

Farvel, lille Trixie! Håber du får en bedre start på dit næste liv!

[ATTACH=CONFIG]43454[/ATTACH]

God rejse lille missepige.