Jeg synes faktisk også det er synd, når man har sin hankat gående alene - men somme tider er det nu engang den måde det fungerer på, for ingen andre katte skal jo være offer, for at hankatten kan have selskab.
Men “alene” betyder hos de fleste opdrættere altså ikke alene 24 timer i døgnet - vi er nogle, der tager hankatten ind i stuen, andre sidder hos hankatten osv.
De er jo meget forskellige, og derfor er der mere end én måde at gøre det på. Mine bor inde i huset. De bliver båret ud i løbegård hver morgen/formiddag og ind igen hver eftermiddag/aften (tidspunkt afhænger af årstid og dagstemperatur). Dvs. de er i hænder mindst 2 gange hver eneste evige dag året rundt. De går altid alene i løbegårdene, og de kan ikke umiddelbart se hinanden, men de kan se de andre katte i haven og dytte næse med dem gennem hegnet, hvis de vil. Inde kan de 2 af dem se hinanden, men de har hinanden på “ignorer”. Der er netdør i hos dem alle, så de hele tiden kan følge lidt med i husets puls. De går meget ude, men de bor inde i huset hos os. De går bare ikke frit… De 2 af dem har det OK med at have en fertil hun inde på lidt visit, mens den sidste decideret bliver stresset af at have en hunkat gående inde ved sig - når ikke han gider parre hende mere, så skal hun rejse hjem og helst med det samme. Han gider dem simpelthen ikke. Han bor lige ved siden af min computer, og vi taler sammen mange gange i løbet af et døgn, også selv om han aldrig går frit. Han er 13 år gammel og stortrives; traver sig aldrig tynd og er glad og let at håndtere. Han strinter stort set kun i sin bakke og er det venligste dyr man kan forestille sig. Men sæt en kastrathun ind til ham og vend ryggen til - hun overlever med sikkerhed ikke… For en birmahan er hans territorium hans territorium og hans alene, og der skal ikke være kastrater af nogen art, eller for den sags skyld katte af en anden farve end masket!
Det kan godt være svært at få lov at købe en hankilling til avl, og det er fordi vi jo også nogle gange ser knap så gode forhold. Birmahanner trives kun dårligt med at gå ude i hus, og jeg kommer aldrig til at sælge til det. De “forvildes” relativt hurtigt og bliver svære at håndtere, og jeg får ondt i sjælen når jeg (en sjælden gang) hører om hankatte, der har gået ude et helt liv og til slutningen af sit liv ikke engang er så håndterbare, at de kan aflives med sin værdighed i behold, men må rent ud sagt nedskydes af dyrlægen i sin løbegård! Jeg har set hanner bo i svinestalde, på hølofter, i mørke kældre, i drivhuse - langt fra alle hankattehold er i kattens interesse, men tager blot hensyn til lugten (og den kan skam være slem nok, det er ikke sådan at jeg ikke forstår det). Herinde vil du primært møde opdrættere, der gør hvad de kan for at give sin hankat de bedst mulige forhold, og det findes der heldigvis mere end én måde at gøre på, fordi de netop er forskellige allesammen. Selv om jeg aldrig kommer til at sælge mine hankillinger til at gå fast ude, så anerkender jeg uden at blinke at andre racer godt kan gå ude uden at begynde at dø af ensomhed, men det ville de fleste birmahanner ikke trives ret godt med.
VH
Susanne