Det er altid svært at forklare, hvordan man har sin fertile hankatte, for det er ikke altid, som mange ønsker sig det (inklusiv opdrætterne med de fertile hankatte). Strejfende hankatte har ofte et meget ensomt liv - de møder oftest andre katte, når der er hunkatte i løbetid - hankattene slås de med om hunkattenes gunst, hunkattene parrer de i nogle få dage, inden de fortsætter deres ensomme jagt på den næste hunkat. Racekattene bliver holdt under mere beskyttede forhold - og kattene får kun sjældent selv lov at vælge partnere. Hos nogle racer er det muligt at have han- og hunkatte til at gå sammen i en stor gruppe - hos andre racer giver det mere ro at skille kønnene ad ved (eller før) kønsmodning for kun at mødes i parringssituationer. Hos sidstnævnte racer går hankattene ofte alene eller i bedste tilfælde med en kastrat, hvis det kan fungere. Jeg har i flere tilfælde haft held med at sætte meget unge endnu ikke fertile hankillinger ind til mine fertile hankatte - de små bliver dominansparret, men som oftest bliver de to hankatte også gode venner, indtil den unge hankat bliver fertil, hvor de så ofte skal skilles ad alligevel. Nogle hunkastrater tolererer fertile hankatte - andre banker dem ud af banen - hunkatte er mest åbne overfor hankattes tilnærmelser, når de er i løbetid;) Tag endelig ikke fejl - der findes ikke voldtagne hunkatte! - det er hunkatten, der bestemmer suverænt i det forhold - kloge hankatte udfordrer ikke dette:høhø: Derfor går mange fertile hankatte alene.
Jeg har tilladt mig at flytte Camillas indlæg fra tanketråden og lade det være start indlæg til ny tråd. Jeg kan desværre ikke flytte de andre indlæg da de vil komme før Camillas indlæg og det så vil se lidt underligt ud.
Nu har jeg besøgt et opdræt, hvor tre fertile hankatte gik sammen i deres egen lille afdeling - og i fred og fordragelighed. Er der forskel på racerne, hvad det angår? 
Vi har også haft 3 voksne hankatte gående sammen i hankattehuset…der var ALDRIG slåskampe…herinde har vi to gående sammen, jeg har aldrig set dem være uvenner.
Jeg kender flere opdrættere af maine coon som har deres hankatte gående sammen .
Men jeg tror at der er stor forskel på racerne.
Jeg tror der er mange ting, der spiller ind, så man kan nok ikke bare sige det er racen - det er lige så meget (mindst) de enkelte individer og specielt tror jeg det handler om, hvordan kattene er vokset op, hvor ofte de møder andre hanner osv.
Jeg har 2 NFO hanner gående sammen og sommetider er Michael (huset alderspræsident) som er hankastrat også nede hos dem, det vælger han selv.
De har boet sammen altid, Max flyttede ind her da Cherry var 10 uger, så de er vokset op sammen.
Vi har ingen problemer med at de slås, de ligger oftest og putter i samme seng, når jeg går ned til dem, og det smelter mit hjerte 
De har vores bryggers, som er ca 15 kvm. og så har de en løbegård som indtil i går var 24 kvm, men nu er den 36 kvm. De kan ikke være oppe hos os i mere end 2 minutter uden at have hankatte bukser på, for de strinter over alt!
Personligt synes jeg det er for hårdt at have hankat, og når Max og Cherry mister deres manddom, skal vi ikke have egen hankat igen. Max bliver kastrat når hans 3 sønner (som lige nu ligger i fødekassen 3 uger gamle) bliver kastreret. Jeg har jo besluttet at det kuld vi har nu skulle være Qallas sidste, og hun er den eneste hunkat jeg har nu som ikke er i familie med Max, og at holde fertil hankat fordi andre måske, hen ad vejen, skulle få lyst til at låne ham, vil jeg altså ikke.
Cherry håber jeg stadig på at få mindst et kuld efter. Min drøm er at han skal parre Aaliyah og så Aura (når Aura bliver gammel nok) og så bliver han også en glad kastrat.
Jeg kan ikke udelukke at jeg senere kan finde på at beholde en hankilling, som jeg ville trække et enkelt kuld på, kastrere og omplacere inden strinteriet begyndte, men decideret at holde egen hankat igen når Max og Cherry ikke er fertile mere vil jeg ikke.
Hovedårsagerne er strint/pislugten og så at de ikke kan gå i hele huset frit. Udover strinteriet er der jo også det med at Cherrys mor og halvsøster (Qalla og Penny) er fertile og ved Max er det en datter og et barnebarn (Aaliyah og Aura), så man skal hele tiden være obs på om de mon opdager en løbetid først.
er så lykkelig over at polka kan bo sammen med mig, selvom det ind imellem betyder at der skal vaskes næsten, rent vasketøj når han synes der skal tisses i vasketøjskurven. havde heller ingen problemer inden min cornish blev kastreret. de var 6 mdr. da de flyttede sammen.
[QUOTE=Coon Danica;1065599]Vi har også haft 3 voksne hankatte gående sammen i hankattehuset…der var ALDRIG slåskampe…herinde har vi to gående sammen, jeg har aldrig set dem være uvenner.
Jeg kender flere opdrættere af maine coon som har deres hankatte gående sammen .
Men jeg tror at der er stor forskel på racerne.[/QUOTE]
Både på racerne og individerne indenfor racerne. Vi har pt 5 fertile hanner og et ungdyr gående delvist sammen, de er delt i to grupper når de er på egne værelser, men i løbegården går de sammen og sammen med flokken af hunner, kastrater og killinger. Der er aldrig diskussioner mellem dem, ikke mere end der kan være mellem andre i husstanden 
Men for år tilbage havde vi to hanner, der ABSOLUT ikke kunne sammen og helst heller ikke skulle se hinanden. De havde bogstaveligt slået hinanden ihjel hvis de fik chancen, og ingen af dem havde holdt sig tilbage før den anden var udraderet, hverken mere eller mindre.
Umiddelbart vil jeg tro at de som er vokset op sammen - og kender “systemet” hos os - vil kunne bedre sammen som fertile også, men den teori har Muffe da helt ødelagt for mig. Han har ikke haft den store kontakt til andre katte som killing og jeg var forberedt på at med ham kunne vi blive nødt til at ændre på vores praksis, men det ser ikke ud som det bliver sådan.Drengene hos os er to-tre år gamle, og jeg håber bestemt harmonien mellem dem fortsætter længe endnu.
Da vi opdrættede NFO havde vi 3 fertile drenge gående sammen i deres eget hus/løbegård, der var aldrig ufred og de kom her til meget jævnaldrene som killinger, så var vokset op sammen. Jeg mener bestemt at det både hænger sammen med de er vokset op sammen, men tror også der er meget racebestemt.
Tror endnu jeg har tilgode at høre et opdræt med fertile hankatte af bengaler sammen.
Jeg har ved fladsnuderne ikke haft flere fertile drenge samtid Og det tror jeg heller aldrig bliver aktuelt.
Bubbles blev kastrat efter 2 kuld, han strintede aldrig og gik inde ved os som vores andre katte. Så fik vi Asterix senere, en ældre fertil dreng, der i starten ikke strintede. Men efter hans støttepædagog som han havde gået alene med i en kælder ved tidligere ejer måtte aflives, så forandrede han sig gevaldigt. Han ville ikke spise, alt blev over pisset - han skiftevis gemte sig for så at angribe mennesker og dyr. Vi valgte derfor ikke at kasterere ham, da dyrlægen ikke mente den ville have nogen større effekt, men at give den ellers dejlige dreng fred.
Så havde vi Delko gående en meget ung dreng der flyttede hjemmefra 9-10 mdr gammel efter han havde nået at parre vores ene pige. Han strintede heller ikke og selv hans leveringer i bakken lugtede endnu ej af hankat. Lige pt. går vi og venter vores nye hankat hjem. Og må nok indrømme at mit eget forhold til at have fertile hankatte har ændret sig over årene.
Jeg har ikke lyst til og have en kat der er lukket fra mit hjem/stuer. Så skulle han begynde at strinte, så bliver han kastrat.
[QUOTE=En forhenværende bruger;1065608]Både på racerne og individerne indenfor racerne. Vi har pt 5 fertile hanner og et ungdyr gående delvist sammen, de er delt i to grupper når de er på egne værelser, men i løbegården går de sammen og sammen med flokken af hunner, kastrater og killinger. Der er aldrig diskussioner mellem dem, ikke mere end der kan være mellem andre i husstanden
Men for år tilbage havde vi to hanner, der ABSOLUT ikke kunne sammen og helst heller ikke skulle se hinanden. De havde bogstaveligt slået hinanden ihjel hvis de fik chancen, og ingen af dem havde holdt sig tilbage før den anden var udraderet, hverken mere eller mindre.
Umiddelbart vil jeg tro at de som er vokset op sammen - og kender “systemet” hos os - vil kunne bedre sammen som fertile også, men den teori har Muffe da helt ødelagt for mig. Han har ikke haft den store kontakt til andre katte som killing og jeg var forberedt på at med ham kunne vi blive nødt til at ændre på vores praksis, men det ser ikke ud som det bliver sådan.Drengene hos os er to-tre år gamle, og jeg håber bestemt harmonien mellem dem fortsætter længe endnu.[/QUOTE]
Jo, der er selvfølgelig forskel på dem.
Vi var bare så heldige her…vi havde to hankatte på 2,5 år som havde gået sammen fra helt unge…vi kunne så få en voksen på 1,5 år.
Vi turde ikke rigtigt, men hende vi købte ham af sagde…sæt dem sammen og hold øje med hvordan det går, hun var sikker på at det ville gå.
Vi var nystartede og MEGET bange…men vi gjorde som hun sagde.
Der var lige et par knurren og vris og så ellers aldrig ballade.
Men jeg ville ikke turde gøre sådan i dag.
Jeg frygter bare nu her hvor vi har kastreret Paladino i dag og han skal ind i flokken her i huset…jeg håber og beder til at det går…han SKAL bare kunne blive her hos os 
Måske skal det tilføjes, at det er de færreste avlshanner, der tilbringer hele deres liv i ophøjet ensomhed. Som regel bliver de “pensioneret” (læs:
snippet), mens der endnu er mange gode år i dem.
Det er dels for kattens egen skyld og dels fordi det vil indskrænke genpuljen, hvis en enkelt han producerer så mange killinger, at han kommer til at ligge bag en masse linjer.
Jeg kender en, der har en NFO hankat. Han kan slet ikke med andre hankatte, heller ikke selvom det er en kastrat. Derimod kan han sagtens gå med en hunkastrat.
Vi er meget grønne udi det med at have hankat. Vi har hele tiden sagt til os selv og andre, at vi skulle aldrig have egen hankat. Hellere betale sig fra ydelserne, end have en hankat gående isoleret fra os og de andre katte. Vi kunne slet ikke have tanken om en kat, som ikke kunne bo sammen med os.
Men så fik vi jo set lidt på JumJum, og faldt fuldstændig for ham.
Så nu har vi jo vores allerførste fertile hankat.
Det har krævet en del nytænkning og venden op og ned på vores kattehold. Det er meget andreledens at have en fertil hankat end en fertil hunkat.
Hele deres opfattelse af tilværelsen er på en anden måde. Vi opdager nye ting hver evig eneste dag.
Vi har købt bolig til ham og udvidet løbegården med separat hankatteafdeling.
Ekstra udgifter ud over selve indkøbet af kræet.
JumJum blev 8 måneder i går, og han er blevet en stor selvbevidst dreng, der er ret bevidst om at han er af hankøn - intakt hankøn.
Han er desværre begyndt at strinte, dog har vi kun set det en gang indendørs. Så nu må han ud at bo - det knuser næsten mit hjerte, for han er jo stadig mit lille sovedyr.
Og jeg må jo indrømme at jeg elsker den stinker så uendelig højt, han er virkelig kravlet ind under huden på mig. Han har bare så meget udstråling og karisma. Selvom han er så ung, så er man bare slet ikke i tvivl om at han er hankat - og at han ser sig selv som King of the World. Hele verden…
Men vi kendte jo risikoen…
JumJum skal ikke være fertil ret længe. Kun så længe han trives med det - men hvordan kan man så vide hvornår nok er nok?
Planen er, at han skal parre vores piger hen over efteråret/vinteren og så skal han chippes.
Så kan han forhåbentlig flytte ind igen. Og virker det ikke, bliver han snippet.
Han skal ikke være fertil bare fordi han ser godt ud.
Hans primære formål er jo at være vores kælekat
Vi har indtil i dag haft 4 fertil drenge, som går samen uden problemer. De har indtil for ca 1½ uge siden været på skift enten på vores katte værelse eller ude på terrassen med tilhørende løbegård. Nu er de på terrassen/løbegård 
Vi har lavet en stor hankatte afdeling, men den er pt kun blevet brugt i 3 dage, hvor Kiksen gik sammen med en af vores andre piger, begge blev meget mærket af at blive flyttet fra huset, os og resten af flokken 
Så her står sommerens store projekt på at lave en ny indhegning til drengene som ligger lige op at huset og terrassen:)
Det er der helt sikkert. Fuldvoksne birmahanner er ikke legetøj - de slår uden undtagelse hinanden ihjel, når først de er blevet fuldvoksne. De kan som regel hverken acceptere kastrathanner eller kastrathunner på sit område heller, når først de er blevet fuldvoksne. Man ser da også kun få fuldvoksne birmahanner på udstillingerne, fordi mange af dem bliver for svære at holde. De er ikke specielt godt egnede til at gå alene i et udendørs hankattehus heller - som sådan er de som regel ganske selskabelige og vil gerne have regelmæssig menneskekontakt. Til gengæld kan nogle af dem sagtens holde i mange år som fertile, hvis ellers de får dækket sit behov for kontakt, og jeg har kendt flere +10 år gamle fertilhanner, som hviler fuldstændigt i sig selv og aldrig traver sig tynde i foråret.
VH
Susanne
Vi har så altid været klar over, at vi gerne vil have egen hankat, når vi skulle opdrætte, så derfor har vores hankattehus været længe undervejs, og vi har virkelig forsøgt at tænke over mange ting. Vi synes også selv, at det er lykkes at lave et rigtigt godt hus til vores hankatte, som både giver gode forhold for dem, og som er nemt at holde rent for os. Bevares, det har da også kostet mange penge, men vi har også fået meget for de penge, og så er det jo en investering.
Pt. bor Magnus ude i huset med en af vores hankastrater, og det går fint. Dog kan vi godt mærke, at Magnus bliver mere og mere dominerende, men for det meste hygger de sig fint sammen derude. Magnus er et svin mht. at strinte, og han er også lidt dominerende over for de fleste andre katte, så han får altså ikke lov at komme ind i huset (vores). Udover huset er der en løbgård på 18 m2, som de har fri adgang til. Derudover får de jævnligt lov at komme ud og løbe i haven, mens vi holder de andre katte inde.
Det er absolut ikke fordi, jeg synes, det er sjovt at holde hankat - de larmer, de lugter, og man har konstant dårlig samvittighed. Men jeg kan godt se, at det er en nødvendighed. Ja, vi kunne bare låne hankat af andre, men jeg synes bare ikke altid, at hankatte, der bliver lånt ud ofte og laver mange kuld, som rigtig mange hankatte gør, er særlig interessante. Desuden vil vi gerne have vores helt egne hankatte, hvor det er os selv, der bestemmer, hvor meget de skal bruges. Vi holder dermed heller ikke hankat for andres skyld, og vores hankatte kommer aldrig til at sælge en hel masse parringer eller blive annonceret på hankattelister.
Vi har Whiskey som bliver 5 år til nov. Han har sin egen hankattebolig med tilhørende løbegård. Hans residens ligger op ad vores indhegnede have, så han har masser af kontakt til vores andre katte - og der bliver flittigt duttet næser gennem hegnet :love2: Vi opholder os meget i den indhegnede have, og kan via en lille kattelem lukke Whiskey ind til os og vores andre katte.
Jeg vil delvis give Jane ret i det hun skriver:
Det er absolut ikke fordi, jeg synes, det er sjovt at holde hankat - de larmer, de lugter, og man har konstant dårlig samvittighed.
Whiskey strinter, og dét lugter altså. Han kalder også meget, både på os og på “damer”. Det ligger nu engang i Whiskeys fertile natur, men kan oftes stoppes (for en stund) ved at vi går ud i haven og snakker lidt med ham.
Jeg har én gang prøvet at sætte en selskabskat op til Whiskey. En meget venlig hankastrat, men Whiskey viste en side af sig, som jeg ALDRIG har set hverken før eller siden. Han angreb simpelthen hankastraten som jeg lynhurtigt greb, løftede højt op og bar ud igen. Herefter forsvandt min dårlige samvittighed som dug for solen, fordi jeg nu vidste, at Whiskey trives med at være alene. Alt hvad der kommer ind til ham, skal enten parres eller “domineres”. I marts fik Whiskey en Suprelorin-chip. Kort tid efter stoppede han med at kalde, men først nu begynder hans fertilitet (og parringsinstinkt) at aftage. Hvis ikke Whiskey havde fået gigt i sine poter 
var han forblevet fertil, så længe han kunne trives med det.
Til august får vi en ny hankat hjem. Jeg rejser til Spanien og henter smukke Aroni.
Mine katte er først og fremmest mine kælekatte … alle hver og én.
Hvis Aroni ikke strinter og ikke parre alt og alle, så vil jeg elske at have ham løbende frit mellem vores andre katte. Strint eller konstante parringer vil gøre, at han får sin egen residens. I det tilfælde er planen er at holde øje med, hvilken kastrat Aroni går bedst i spind med, og at denne så kommer med ham op i hankatteboligen som selskabskat.
Aroni er meget nøje udvalgt, dels efter stamtavle, dels efter udseende og temperament. Han er en kat, som jeg primært forventer at bruge til mine egne piger. Om han skal parre ud af huset vil fremtiden vise. I så fald vil der kun være tale om få årlige parringer.
Hvis en hankat trives med at være fertil, og man sørger for at dække kattens behov, så ser jeg flere fordele end ulemper ved at lade den være fertil, til den er “godt” (alt er relativt) oppe i årene. Følges katten og dens afkom tæt, med diverse tests og undersøgelser, så har man en guldgruppe af informationer.
Som ejer af hankatten vil jeg selv, et langt stykke hen ad vejen, kunne være med til at undgå at den bliver en “Matador”. Fra min side af, vil der være restriktioner på, hvor mange afkom af et kuld, der må være fertile.
Jeg har i over 20 år kun én gang haft to fertile hanner på samme tid og det var ikke noget problem.
De var perlevenner, sov sammen og vaskede hinanden - selv hunnerne var de parate til at dele.
Meeen de var også vokset op sammen i den tro, at de var brødre og det så bare var formålet at sprede de “fælles” gener 
(Hos løver ser man ofte det samme - unge hanløver, der bliver smidt ud hjemmefra, slår sig sammen om nogle hunner).
Jeg har aldrig haft en fertil han adskilt fra flokken.
Det nænnede jeg simpelthen ikke. De er opvokset i flokken, har haft fri adgang til hele huset og sovet i min seng.
Skulle jeg så fjerne dem, fordi de blev kønsmodne, med hvad dertil hører? Nej, jeg valgte at have dem som fertile, ergo måtte jeg også tage besværet med det.
Når det så er sagt, må jeg tilføje, at de fertile hanner til stadighed var venligheden selv over for de andre katte i flokken.
Een gang købte jeg en voksen, fertil hankat og dét gav problemer.
Alt, der ikke var i løbetid, skulle tæves, også de fertile hunner, og det var noget af et job, nok forstærket af, at han havde skiftet hjem flere gange.
Han boede først i mit soveværelse med netdør, kom så ud med sele på, så de andre kunne gå ind og snuse og efterlade duft, mens han gik på opdagelse i huset. Sådan gik det et stykke tid, og det sidst lykkedes det at have ham frit sammen med de andre uden problemer.
Men det tog sin tid, og det holdt hårdt.
Jeg synes normalt at min somali og abyhanner er nemme at have sammen i grupper. Oftest er det unge hanner der vokser op sammen - men hankatte som Way og Craic har jeg jo kunnet sætte sammen med andre fertile hankatte uden problemer selv om de ikke er vokset op sammen. Det afhænger dog af personligheden hos den anden hankat. Jeg har haft op til 5-6 fertile hankatte gående sammen. Det skal så siges at mine hankatte ikke kommer i kontakt med fertile hunkatte og at de har MEGET plads at opholde sig på. Jeg har meget store løbegårde til dem hvor de kan boltre sig når vejret er til det.
Det vi dog ser ind imellem er, at en eller anden af hankattene efterhånden som de vokser sig til - bliver mere dominante end godt er og kan begynde at blive agressive overfor de andre. Det betyder så - for at holde roen i flokken - at denne hankat bliver flyttet væk. Normalt sådan at han sættes sammen med den hunkat han skal parre og så bliver kastreret og forhåbentlig fundet et godt hjem. Alternativt sætter vi en kastrat sammen med ham hvis vi har sådanne der endnu ikke har fundet sig et godt hjem.
At have fertile hankatte sammen kræver at man er meget opmærksom og har mulighed for at fjerne enkelte katte fra gruppen efter behov.
Jeg vil også nævne - at når den enkelte hankat skal parres så fjernes han ikke bare fra flokken imens ( selvfølgelig) men han sættes så langt væk at de andre hankatte hverken kan høre, se eller lugte hvad der foregår. Det betyder også at når vi sætter ham tilbage igen til flokken bagefter så går det normalt uden problemer.
Foråret kan dog være en hård tid. Her flytter vi jo drengene ud efter de har opholdt sit inde i huset over vinteren - og selv om de har gået fint sammen hele vinteren er det ikke unormalt at der bliver ballade når de flyttes ud. Så er det op til os at vurdere alvoren af denne ballade. Men stress, nye lugte, forårshormoner kan sagten betyde at vi er nødt til akut at skille gruppen ad. Ofte er det bare en eller to af drengene der skal væk. Og nogengange kan vi se, at det kun er lidt midlertidigt væsen og knurren der går over hurtigt som kattene stresser af og falder til ro sammen.
Men generelt vil jeg sige, at der er faktisk ikke nogen bedre sammenstilling end to eller flere fertile hankatte. De har SÅ meget glæde af hinanden.
Det er dejligt at læse om jeres erfaringer og hvorfor nogle skal gå alene, fordi førend kattegale, havde jeg jo aldrig skænket en tanke, problemerne med fertile hankatte og indendøre med strinteri osv…Og jeg ved jo godt, at dem der er alene i deres “gård” har selskab…[SIZE=1]men dybt inde i mig, synes jeg det er lidt synd, at være helt alene [/SIZE]Men som sagt tak for nogle gode beretninger som belyser jeres arbejde som opdrættere…