Vores skønne, dejligt, fantastiske og blide Finn er rejst over regnbuebroen, han blev kun 9 år. 
Finn var en sidegevinst fra en voksne hunkat vi købte, som efterfølgende viste sig at være drægtig.
Det var først bestemt vi ville beholde hans bror, da vi ikke skulle have KBS, men Finn kravlede ret hurtig ind under huden på os, samtidig var han også en rigtig flot eksemplar af racen.
Han har helt klart givet os de smukkeste killinger, men også samtidig de største sorger.
Finn har længe gået og haft nogle on/of dagen og på trods af flere prøver har vi ikke kunne finde årsagen.
siden jul har vi konstanteret at han sover meget, ikke kommer så ofte og han så lidt pjusket ud i pelsen, men han holdt vægten godt nok.
D. 19 marts fik vi taget blodprøver, hvor Erythrocytes og MCHC lagde lige under normalen, men resten var super fint.
Vi blev enig om at prøve smertestillende, for at se om det gjorde en forandring, desværre uden resultat
Han havde en uges tid hvor der var lidt bedring, men dykkede så igen, han ville nu ikke længere have vi rørte ham i hovedet og han i perioder kom med meget klagende lyde.
I dag valgte vi at tage røntgen af hovedet, da flere i hans linjer jo har udviklet kræft i kæbe/mund. Desværre var hele kæbepartiet angrebet.
Da vi egentlig var lidt forberedt var vi begge afsted med ham og blev hurtig enig om han havde bedst af at få fred. 
På trods af vi har 9 katte føles huset tomt. Det er et stort tab for vores opdræt, da Finn var den der bød nye katte velkommen og gav alle tryghed.
Det bliver aldrig det samme uden Finn 
Finn var den type kat, som bare krøb ind under huden på alle, som mødte ham.