Et hurtigt tryk på googlesøgning om FIP skaffede mig disse oplysninger.
FIP
Af dyrlæge Anne Sørensen
Fip (Felin Infektiøs Peritonitis) blev første gang videnskabeligt beskrevet i 1963. Navnet oversættes som smitsom bughindebetændelse. Det er noget misvisende, idet FIP ikke smitter, men det virus, som er basis for udvikling af FIP, nemlig Felint Coronavirus (FCoV) er ret smitsomt. Desuden er der ikke kun tale om bughindebetændelse, men en hel stribe af forskellige symptomer.
Sygdommen ses næsten udelukkende hos katte under 3 års alderen, og hyppigst hos katte mellem ½ og 1½ år.
Lidelsen opstår på basis af et angreb af Felin coronavirus (FCoV), som i den enkelte kat muterer, altså ændres, og herefter kaldes FIP virus. Mutationen består i, at et stykke af virus DNA enten udelades, eller der bliver et stop i DNA strengen. Mutationen er ”personlig” i hver kat. I et kuld killinger er det ofte kun en enkelt, der bliver syg, men det kan også være hele kuldet, men idet det er den enkelte kats egen mutation, er det ikke FIP som sådan, der smitter, men coronavirus. Virus har sit navn på grund af den ”krone” der ses rundt om kanten af virus.
Det vides endnu ikke, hvad der får coronavirus til at mutere, og hvorfor det sker forskelligt i kattene. Der forskes lige nu i at finde ud af, om man kan forudsige, hvilke katte, mutationen kan ske for, og hvilke, det ikke kan ske for.
Felint coronavirus, FCoV, findes i mellem 10% og 50% af hjem med 1 – 2 katte, men i mellem 75% og 100% af hjem med multikattehold. Af de katte, som udvikler FIP, er under 5 % fra hjem med få katte. Man mener hermed at kunne konkludere, at der er større risiko for at udvikle FIP i kattehold med mange katte, og dette skyldes de stressfaktorer, der følger med at være mange. Alle stressfaktorer påvirker immunsystemet, dvs flytning, parring, ufred, udstilling, andre sygdomme osv. Når en kat er syg af andre årsager, f.eks. diarre, er der i tarmen nogle celler, som kaldes makrofager, som prøver at bekæmpe diarreen. FCoV giver ofte diarre. Det er i makrofager, mutationerne foregår, så en killing med diarre er i større risiko for at udvikle FIP end en killing med god fordøjelse.
FIP ses i en våd form, og en tør form.
Den våde FIP medfører væskeansamling i bugen. Katten får altså en stor, udspilet mave, men er ellers tynd på resten af kroppen. Væsken er gul, på grund af farve fra blodtilblanding, men det ses først, når dyrlægen trækker væske ud af maven med en sprøjte. Katten vil samtidigt blive stille og appetitløs, og der er ikke andet at gøre end at aflive katten.
Den tørre FIP ses hos katte, hvis immunforsvar har forsøgt at indkapsle sygdommen i små knuder inde i kroppen, og det kan ske i alle kroppens væv. Derfor ses også mange forskellige symptomer, alt efter, hvor disse processer er lokaliseret. De kan sidde i hjernen og give sløvhed og underlig adfærd, måske over-kærlig adfærd eller afvisende opførsel, eller det kan sidde i rygmarven og kan ligne diskusprolaps, eller i nyrerne, eller leveren, ja alle vegne. Øjenfarven kan skifte, da der ofte er let gulfarvning af alle slimhinder og væv, og dette ses hos nogle katte tydeligt i øjnene, hvor også nogle blodkar hæver op.
Ofte er killinger med FIP små af vækst, og har aldrig rigtigt haft en vægt som resten af kuldet, eller som de burde efter deres alder. Men alligevel ses også mange tilfælde, hvor killingen er solgt som en flot, sund killing, og så begynder symptomerne først flere måneder senere.
Der er nogle fælles træk at se i blodprøverne, som dyrlæger ofte tager af de lidt uspecifikt sløje katte: der er oftest en let blodmangel, der er forhøjede titertal (antistofmåling) mod coronavirus, der er nogle proteiner, der er for lidt af, og andre, der er for meget af. Det kan være svært at stille diagnosen på symptomerne, hvis det er tør FIP, og katten kommer til dyrlæge tidligt i forløbet. Men ofte udvikler sygdommen sig hurtigt, når symptomerne er begyndt. Somme tider er det først ved en obduktion, den endelige diagnose fastslås.
FIP er en sygdom, som det nok bliver svært at udrydde. Der findes f.eks. ikke nogen god vaccine imod FIP. Men de forholdsregler, der anbefales, er at undgå for mange stressende forhold, at forsøge at kurere diarre og andre sygdomme hurtigt, at undlade at avle på samme kombination af forældre igen, hvis der i et kuld killinger har været nogle med FIP. Man bør holde en høj renlighedsstandard, da coronavirus smitter, og et massivt smittepres pga f.eks. overfyldte kattebakker er en risikofaktor.
Det skal understreges, at man ikke kan sige med sikkerhed, at en kat, som udviklede FIP, havde det med ”hjemmefra”.
Forskere i USA på University of Davis, Florida, Dr. Niels Pedersen og Dr. Leslie Lyons, forsker i sygdommen for tiden. Håbet er at kunne fastslå, hvor i immunforsvaret det er, det går galt, og om vi en dag kan måle, hvilke katte der ikke kan udvikle FIP, og som det derfor vil være hensigtsmæssigt at satse på i fremtidig avl. Forskning tager desværre ofte lang tid.
