Flyselvskaber og kat?

Hvilke flyselvskaber har i erfaring med ang. transport af kat og hvilke erfaringer har i?
Hvordan er det at flyve med katte? Hvad gør i?

Mener du Cargo - altså katten flyver alene?

Mener de hedder Trust - er meget professionelle.

Vær opværksom på kassen ikke må være for stor - er det en rute med meget turbulens hopper katten op og ned inde i kassen. Kassen spændes fast - så den "flyver ingen steder. Jeg slap igennen med en kasse de sagde var for stor - fordi der var en rolig rute

Jeg har ikke selv nogen erfaring med transport af/med kat i fly, men jeg ved, at man hos SAS kan få katten med som “dyr i kabinen”. Mere herom kan læses her: SAS | Book flyrejser med fleksible billetmuligheder.

Jeg har rejst meget med katte i fly. Og både modtaget og afsendt katte med fly.

Du skal undersøge først og fremmest om det flyselskab du vil rejse med tillader katte med i kabinen eller om de skal i cargo. Det afhænger
ikke bare af flyselskabet men også hvor du skal hen. Der kan være specielle regler afhængigt at det land du flyver til. Men der er også flyselskaber der tillader kat i kabinen på
kortere strækninger men ikke på længere strækninger. Så check det i forvejen. Normal regel for alle er at der ikke må være mere en en kat i kassen. Skal katten med i kabinen skal
der bruges en lille kasse der kan være under dit sæde og katten MÅ IKKE komme ud under vejs. Skal katten i Cargo skal du bruge en meget solid kasse der kan lukkes effektivt og
som ikke går nemt istykker. Vi har plejet at sikre lukningerne efter at katten har været igennem “security” sådan at døren ikke kan gå op ved en fejltagelse. Et tykt, vandsugende tæppe
i bunden er et “must” uanset om katten skal det ene eller det andet sted.

Skal katten i cargo skal du være opmærksom på, at flyselskaberne ikke vil tage katten når temperaturene er for ekstreme ( i.e. varmt om sommeren eller koldt om vinteren).
Skal du rejse udenlands så husk at checke ALLE import regler i det land I skal til. F.eks. kan man ikke tage katte med i kabinen til lande som Sydafrika eller Australien og Island. Og normalt heller ikke til England ( endnu - vil måske ændre sig).

Husk at beregne ca. 1 time EKSTRA ( dsv kom mindst 2 timer før afgang) til check-in hvis du skal have kat med uanset om den skal i kabinen eller cargo. Hvis du ikke har erfaring eller helt præcise informationer omkring kasse type og størrelse - så forvent at medbringe flere typer sådan at du ikke står og skal købe den dyre de har i lufthavnen fordi ingen af dine egne bliver godkendte.

Du må IKKE give beroligende midler til en kat der skal flyve - det vil oftest give det modsatte resultat.
Du skal sikre dig at alle informationer om hvor katten skal hen samt din egen adresse og telefonnummer skal stå på kassen. Derudover skal der være en mulighed for at katten kan få vand når den er i kassen - i det mindste hvis den skal flyve cargo. Vandskålen skal være sat fast på burdøren og det bedste man kan gøre er at putte isterninger i - de skvulper ikke så meget men giver alligevel katten væske.

Skal du sende en kat eller have den med i cargo - så bør du undgå mellemlandinger.Der vil være langt større risiko for at noget går galt hvis du skal skifte fly undervejs ( eller kattene skal).
Når du selv rejser med så kan du til en hvis grad gøre noget - jeg plejer at “plage” stewardesserne om hvorvidt mine katte er kommet med indtil jeg får positivt svar fra dem. Det giver ro og sikrer mig at de nu også ER opmærksom på dels at kattene er kommet med og dels at de altså har dyr med i cargo.

Og så forvent at det er MEGET dyrt at få katten med. Det er blevet endnu dyrere nu - og jeg har ind imellem betalt mere for kattene end for min egen billet.

Køber du billetten til dig selv over internettet så skal du sikre dig at du kan fortryde indenfor 1 døgn og så skal du STRAKS ringe til selskabet og sikre dig at du kan få kattene med.
For det er DIN opgave og kan kun gøres telefonisk. Og afhængigt af hvor du skal hen kan det tage lidt tid før du får svar om du kan have katten med.

Skal du sende katten skal du vide præcist hvor den skal hen og sikre dig at der er en modtager i den anden ende. Katte der skal sendes skal via TRUST som er et selskab der har
specialiseret sig i at sende dyr. De gør et godt arbejde - men det koster. Skal du sende indenfor Danmark mener jeg at du kan gøre det uden TRUST - i.e. du kan selv lave en aftale med Cargo/Jet eller hvad de nu hedder.

Du skal være opmærksom på, at hvis katten er en import så skal den fortoldes og du skal betale moms af i det mindste transporten ( hvis katten kommer fra et ikke EU land).
Kommer du hjem med en kat fra et ikke EU land - så vil det EU land du først lander i ( f.eks. Holland) være der hvor de opkræver fortoldning. Det kan blive dyrt). Rejser du med din egen kat så skal du sikre dig at du kan bevise at katten er din som du har taget UD af landet og nu tager IND igen. F.eks. udstillingspapirer, dansk udstedt stamtavle eller dansk Pet Passport m.m.

Håber dette giver dig nogen ideer. Du er velkommen til at spørge mere.

Jeg vil lige nævne også - at hvis din kat ikke er nem at håndtere så ville jeg undlade at flyve med den. Katten skal tages ud i security enten den flyver med i kabinen eller i cargo. Det betyder at du skal bære katten gennem security/og eller holde den mens kassen bliver undersøgt. I et område hvor der er masser af larm og fremmede mennesker. Ikke for sarte katte og ejere :tihi:

Men må indrømme, at jeg jo har gjort det utallige gange uden problemer - inklusive med voksne fertile katte der ikke har kendt mig i forvejen ( og jeg dem). Men det er så aby/somali som generelt er nemt håndterlige katte der elsker mennesker - også fremmede. Det kan nogengange være svært at slippe væk igen fra security for alle de mennesker der gerne vil røre ved katten mens den skal igennem :besvimer:

Mine katte har altid oplevet dette som højdepunkterne ved rejsen og især nydt når vi har skullet igennem mange securities :tihi:

Jeg glemmer aldrig dengang jeg fik en blå abydreng hjem som havde en metal skinne i sit ene ben fordi han havde brækket benet :yikes: heldigvis havde jeg tonsvis af papirer på dette, men det førte alligevel til en ekstra tid i security da vi skulle ud af USA :besvimer:
Men han nød det hele vejen igennem. Det var blot mig der var nervøs :bebe:

[QUOTE=Teresa Guldager;739347]Jeg vil lige nævne også - at hvis din kat ikke er nem at håndtere så ville jeg undlade at flyve med den. Katten skal tages ud i security enten den flyver med i kabinen eller i cargo. Det betyder at du skal bære katten gennem security/og eller holde den mens kassen bliver undersøgt. I et område hvor der er masser af larm og fremmede mennesker. Ikke for sarte katte og ejere :tihi:

[/QUOTE]

Det er så ikke helt korrekt længere… mener, at det var i foråret, at der kom nye regler og nu kan passageren selv vælge, om katten, hunden, osv. skal betragtes som passager eller som håndbagage. Hvis man vælger, at dyret skal betragtes som passager - ja så er din beskrivelse korrekt og dyret skal bæres igennem metaldetektor af ledsager og evt. også visiteres. Vælger man, at betragte det som håndbagage… ja så siger man det bare og lader dyret blive i transportkassen og sender den en tur gennem X-ray maskinen.

Som hovedregel vil man nok stadig blive mødt af security personale som spørger om, man kan tage katten/hunden ud af kassen og bære det igennem… men det er fordi, at mange synes, at det ikke er etisk korrekt at køre et levende væsen igennem X-ray maskinen! Men man har retten til at lade den sidde i kassen, hvis man vil. Dog skal man være opmærksom på, at security personalet selvfølgelig altid kan bede om at få åbnet tasken/kassen for nærmere undersøgelse :-))

Kh. fra en lufthavns security :-))

[QUOTE=Lisa;740580]Vælger man, at betragte det som håndbagage… ja så siger man det bare og lader dyret blive i transportkassen og sender den en tur gennem X-ray maskinen.

Som hovedregel vil man nok stadig blive mødt af security personale som spørger om, man kan tage katten/hunden ud af kassen og bære det igennem… men det er fordi, at mange synes, at det ikke er etisk korrekt at køre et levende væsen igennem X-ray maskinen! Men man har retten til at lade den sidde i kassen, hvis man vil. Dog skal man være opmærksom på, at security personalet selvfølgelig altid kan bede om at få åbnet tasken/kassen for nærmere undersøgelse :-))

Kh. fra en lufthavns security :-))[/QUOTE]

:yikes: Lisa, det vidste jeg slet ikke man kunne. På den anden side fanges der jo i tusindevis af ulovligt transporterede dyr i alverdens lufthavne hvert år, og de plejer vel at overleve strålingen… Men jeg kan nu ikke helt forestille mig, at jeg ville kunne overbevise amerikanerne om at den gik. Har oplevet at stå med en kat i den ene hånd og en helt tydeligt tom transportkurv i den anden, ikke så meget som et håndklæde lå der i bunden. Så blev den (kassen, ikke katten!) vendt på hovedet og rystet - og derefter sendt igennem alligevel :slight_smile:
VH
Susanne

Mht. prisen er SAS’ priser her http://www.sas.dk/Alt-om-rejsen/Oevrigt/Rejse-med-dyr/Tillag/ Det er jo selvfølgelig kun for de ruter, hvor katten ikke skal flyve som cargo - der er nogle helt andre priser.

[QUOTE=Susanne W;740582]:yikes: Lisa, det vidste jeg slet ikke man kunne. På den anden side fanges der jo i tusindevis af ulovligt transporterede dyr i alverdens lufthavne hvert år, og de plejer vel at overleve strålingen… Men jeg kan nu ikke helt forestille mig, at jeg ville kunne overbevise amerikanerne om at den gik. Har oplevet at stå med en kat i den ene hånd og en helt tydeligt tom transportkurv i den anden, ikke så meget som et håndklæde lå der i bunden. Så blev den (kassen, ikke katten!) vendt på hovedet og rystet - og derefter sendt igennem alligevel :slight_smile:
VH
Susanne[/QUOTE]

De er altså også lidt skøre de Amerikanere :-))) Men, det skal så siges, at jeg ved ikke om den går i USA - de har ikke helt samme regler som os, da vi arbejder under EU-regler. Men fair nok - kassen skal altså igennem - den kan jo sagtens syne tom, men den skal jo tjekkes om der skulle være noget ‘snavs’ gemt inden i selve konstruktionen af kassen :slight_smile: Ved godt, at det nogen gange kan virke lidt åndsvagt for ‘normale’ mennesker, mens vi security-banditter tænker lidt anderledes.

Med hensyn til strålingen fra X-ray’en… så skal man altså ikke være nervøs for det. Den er faktisk hverken større eller farligere end strålingen som man får oppe i selve flyet :-))

Åh gud :yikes:
Men tak for de meget gode og beskrivende svar Teresa!

Jeg tror jeg vælger at lade Mini blive hjemme i.o.m at det er en flyvetid på min 10 timer, med min et skift, og hun er meget sky overfor høje lyde, så når hun ikke må få beroligende ville jeg være bange for ikke at få hende med hjem igen :S

Du kan jo få en pille og afprøve den hjemme for at se hvordan hun reagere. Bliver hun hyper så undlad at give den til hende og bliver hun sløv som egentlig er formålet så kan du godt tage hende med. Igen, reaktionen kan være forskellig så når hun er drugged så er det nok en ide at putte hende i kassen og køre en tur med hende for at se om hun reagere.

Hilsen Birthe der nok har fløjet mest med samme katte her på forum (6 år a 2-3 gange per år x2 vi skal jo også hjem :))

Jeg spurgte hos Cimber da jeg skulle have Molly her over og de transportere ikke dyr alene - der skal være en person med…

omkring det med security: man kan bede om at komme i securitys ‘lukkede rum’ - hvor man så i sikkerhed kan tage katten ud.

security har altid et rum med dør hvor de kan tage folk ind til ekstra undersøgelse - og det fungere også fint til undersøgelse af transport kasse. Den måde har jeg fået undersøgt kasse flere gange

ellers har jeg også båret killinger gennem metaldetektor - og så kan de scanne kassen. det ville jeg dog ikke gøre med en voksen kat. ingen af mine misser skal gennem en lufthavns scanner

men i øvrigt har jeg kun positive oplevelser - syntes security er søde og hjælpsomme. og første gang jeg rejste med kat - og havde regnet med alt for lidt tid - fik jeg lov at springe flere køer over - jeg viste bare den søde killing i kassen så gik jeg nærest lige igennem - uha der var en business mand der blev lidt sur over det :tihi:

TAK! Det var faktisk rigtigt rart at vide :ok: Det ser jo immervæk noget afskrækkende ud når man lige ser de der mangefarvede billeder på skærmen, hvis man få øje på dem, når ens blandede habengut er på vej igennem :slight_smile:
VH
Susanne

[QUOTE=Lisa;740580]
Kh. fra en lufthavns security :-))[/QUOTE]

Det er seriøst en af de ting jeg ELSKER ved dette forum - at dr tit er en der ikke bare ved noget om det men ARBEJDER med hvad det nu er der bli’r spurgt om :smiley:

Et realistisk alternativ til fly:

Kattesele og køre i tog uden transportkasse, hvilket min kat elsker.

Men kan jeg så tage et tog til fx Sverige eller Tyskland, specialbillet, lægeundersøgelse eller hvad kræver det?