Flytte i nyt

Hej med jer igen!:juhu:

Min kæreste og jeg skal snart flytte. For det første for at flytte “rigtigt” sammen, og for det andet for at få mere plads, så Konrad også kan fjolle mere rundt:tihi:

efter at have læst om jeres erfaringer herinde, kan jeg forstå at en sådan ændring kan have meget stor betydning for en kats liv og adfærd. Og jeg vil selvfølgelig gøre det så behageligt og “ikke-stressende” for Konrad som muligt.:kryds:

Jeg har læst i en anden tråd at nogle lukker katten inde i et rum det nye sted, så den kan vænne sig til lugten osv. men jeg tror ikke at Konrad kan lide at være lukket inde i et rum, når han kan høre os udenfor, for når vi er nødt til at lukke ham inde på badeværelset kort, hvis vi skal have døren eller vinduet åben for noget, så mjaver han konstant bag døren. :what:
Eller hvis vi er på toilet med døren lukket så står han også tit og mjaver fordi han vil ind, og hvis vi lukker ham ind, går han nogle gange hurtigt ud igen, som om han bare lige ville konstatere at vi er derinde, eller bare skælder os ud fordi hvis vi lukker døren, kan han jo ikke komme til kattebakken (selvom at han måske ikke skal på det tidspunkt):dokdok:

Jeg går ud fra at Konrad langt fra er den eneste kat, der ikke vil lukkes inde i et rum og jeg kunne derfor godt tænke mig at høre om flere erfaringer med dette, og om i evt har nogle gode råd :? Vi kan jo ikke have at den lille fyr går ned med stress, eller begynder at lave for meget ballade:besvimer:

De to gange jeg er flyttet med kat(te), har jeg bare åbnet transportkassen og så har den/de bare tøffet rundt og undersøgt hele huset … jeg går ikke udfra at I skal til at bo på flere hundrede m2, så det burde Konrad kunne overskue, uden at føle sig helt lost :slight_smile:

Nå ok. Men han vil ikke have noget imod selve flytteriget, altså når vi flytter møbler og går ud og ind af døren hele tiden?:slight_smile:

kender i ikke en ven der kan være hos ham indtil møblerne er på plads? hvis i tømmer f.eks soveværelset og så lukker ham derind med selvskab og så tager ham til aller aller sidst? så skal i ikke rende rundt om ham med åben dør?. Jeg flyttede selv den 1. maj og der blev mine katte passet hos min kærestes farmor. De blev lukket direkte ud i lejligheden og faldt til med det samme.

Jeg ville lade Konrad blive i den gamle lejlighed, indtil I har fået flyttet jeres ting over i den nye … der er større risiko for at han vil blive usikker, i den nye lejlighed.

Du bliver uanset hvad nødt til at lukke ham inde imens flytningen foregår. Enten i et rum i nye eller gamle lejlighed. Vi gjorde det, at vi de sidste dage inden flytningen havde sørget for at tømme et værelse i gamle lejlighed, hvor kattene så fik alle deres ting ind og blev låst inde, imens flytningen foregik. Det var de da ikke specielt vilde med, men det er jo for deres sikkerhed. Da alle tingene var blevet flyttet, blev de hentet som ‘sidste læs’. Da den nye lejlighed så også var temmelig meget i kaos første nat, blev de også begrænset til et værelse der, for ikke at komme til skade. Næste morgen var der stor jubel fra misserne, der inspicerede den nye lejlighed med rejste haler. Mine katte er ikke så nervøse ved den slags :stuck_out_tongue: Og de fik selvfølglelig monteret deres gulv-til-loft kradsetræ som det første.

Hmm jeg kan også godt se at det bliver lidt upraktisk hvis han skal rende rundt mellem os, og så vil jeg da heller ikke risikere at han løber ud ad døren, når han ikke er vandt til den store verden udenfor :uha:

Tænker det ville være bedst at få ham passet et andet sted imens, men han er heller ikke så tosset med at køre i bil :trøste:
Ellers må jeg sidde med ham inde i et rum…så kan kæresten og de andre flytte ting :muhaha::høhø::tihi:

Tak for svarene allesammen. Katte er nok ikke så sarte som jeg først fik af indtryk:dokdok::dokdok::ups:

Her valgte vi at tømme et rum for det meste, ud i resten af lejligheden først, og så lukke kattene ud i det halvtomme rum og så lade dem være der i fred, med de få store møbler og kattebakke osv. mens vi tømte resten. Da vi havde været afsted med et par læs og fået det sat i de rigtige rum, så kom kattene i deres transportkasser og ud i bilen mens vi tømte det sidste i det rum de havde været i. Og så kom de ud i soveværelset vores nye sted, og efter et par timer blev dørene så åbnet, så de selv kunne gå på opdagelse.

Sjovt nok så tog det hårdest på mine ellers rolige coon’er, hvor min mere hysteriske huskatte pige fandt os oppe i sofaen og lå og nød at trone der alene uden de andre :høhø:
Men alle var fine den næste dag, eller sådan noget :slight_smile:

Da jeg flyttede for snart to år siden var det fra en et-værelses til en to-værelses og lige meget hvordan jeg vendte og drejede logistikken i mit hoved, kunne jeg ikke finde et sted mine dengang 4 katte kunne lukkes fra uden at jeg ville bekymre mig om hvorvidt de fór i totterne på hinanden eller blev stressede af larmen. Overvejede kortvarigt at de i stedet kunne stå i transportkasser i min fars bil, men det var heller ikke optimalt for der var meget varmt på det tidspunkt.

Enden på det hele blev at jeg blev reddet af en lokal udstillingsven (og med-Kattegal) der tilbød at huse dem i hendes soveværelse i omkring 7 timer indtil flyttemændene var kørt igen og der ikke skulle rendes ind og ud længere.

Det eneste jeg lagde mærke til på kattene var at de ikke var særligt interesserede i at skulle med hjem fra deres eksil, men nu havde de jo også lige fundet yndlingssteder og fik masser af opmærksomhed.

I den nye lejlighed blev deres kasser åbnet og så fik de selv lov at bestemme tempoet - inden der var gået en halv time rendte der 4 meget nysgerrige kræ rundt i hele lejligheden :tihi:

Held og lykke med flytningen :ok:

Da vi flyttede, havde vi kun Mille -og hun piver også en hel del når der bliver lukket en dør og hun ikke er med. Vi valgte at sætte hende ind på et værelse i den nye lejlighed imens den ene af os (jeg) var der. Kæresten flyttede så vores ting. Jeg gik ind og underholdte Mille imens de andre ikk var der, så hun vidste at hun ikke var alene.

Da alle tingene så var flyttet over i den nye lejlighed, så fik hun lov til at undersøge hele lejligheden. Efter et par timer, så var opførte hun sig som om hun altid havde været der. Der gik så længere tid før hun vænnede sig til altanen :tihi:

Det lyder jo som om at der slet ikke er nogen problemer ved det, og at vi bare skal tage det stille og roligt. :ups: Om ikke andet kan man altid berolige ham med nogle godbidder eller noget - Han er så madglad :høhø::stuck_out_tongue: Og det er da lækkert hvis ikke det tager mere end et par timers undersøgelse rundt i lejlighed for ham at falde til.
Iiih jeg glæder mig helt :wehu:

Jeg er flyttet med katte to gange.

Første gang blev de sendt på “ferie” hos mine forældre i nogle dage, mens der blev pakket ned og pakket ud. Så de flyttede fra en kendt lejlighed, til et kendt “feriested” til den nye lejlighed. Det forløb helt uden problemer.

Anden gang flyttede de ind i det tomme soveværelse med alle deres katteting, mens der blev pakket ned og flyttet. Da vi ankom til den nye lejlighed flyttede de igen ind i et tomt soveværelse med deres ting og mit sengetøj (så der duftede lidt hjemligt ;)) mens resten af lejligheden blev flyttet på plads. De blev lukket ud, da møblerne var på plads. Ingen problemer med den fremgangsmåde heller :slight_smile:

God fornøjelse med flytningen :thumbup:

Ja, kradsetræet var også det vigtigste for Milly, da vi flyttede sidste år. Hun var dybt ulykkelig, da vi skilte det ad, og satte sig oven på bunken med delene.
Det var så også det første, vi stillede op i det nye hus, så det var klar, da kattene ankom. :slight_smile:

Efter en del flytninger med kat, er jeg kommet frem til at nedstående har virket fint for mine katte og mig

   At flytte med kat.

Det kan være en dårlig ide at give katte traditionel beroligende medicin, ofte har det
den stik modsatte virkning. Katten mærker at den ikke har fuld kontrol over kroppen,
og så bliver den panisk.

Der er en del alternative midler man kan bruge i stedet, eks. v. Feliway og Bach’s
Nødhjælpsdråber.

Jeg er efterhånden flyttet nogle gange med katte, og det der har virket bedst for os,
er at tømme et rum for møbler, sætte min seng, dyner/tæpper, kattebakker, vand,
mad og transportkasser derind og så lade kattene være der, med låst dør medens
alt andet bliver læsset på bilen, til sidst kommer kattene så i transportkasserne og
det sidste fra deres værelse bliver pakket, det passer så med at det, er det første
der bliver læsset af igen. Samme mønster, alle tingene og kattene ind i et værelse
som så bliver låst af, medens bilen bliver tømt.

Jeg vælger altid det rum som jeg skal have som soveværelse, så er min seng og
sengetøj derinde, dels for at kattene har noget de kender, og dels fordi at så ved
jeg at sengen er klar med kattene i, når jeg bliver træt.

Inden jeg lukker kattene ud, så de kan undersøge deres nye hjem, går jeg en runde
og checker at der ikke står dårligt stablede flyttekasser eller møbler, som kan udgøre
en vælte-risiko hvis der kommer en kat eller tre galoperende henover dem.

Flytter selv i næste uge… tænker også at jeg lukker dem ind i et rum, og så “rumsterer” i et andet… Og så tage dem med over i den nye lejlighed med første flyttelæs, og der lukke dem inde i et af rummene - bare imens jeg flytter… Når alt er kommet i orden, så vil jeg lukke dem ud.