Nå… Nu ser det ud til jeg også har en kat med foderallergi.
Min steriliserede burmeser, Columbine.
Hun har altid døjet med eksem under hagen, men det har været ligesom det kommer og går, og tidligere dyrelæger mente det var allergi overfor p-piller, men nu har hun ikke fået p-piller i et år, så synes da ikke rigtig dette kunne være tilfældet længere.
Nu mente jeg så det var for meget, da hendes eksem nu igen var vendt tilbage, og jeg bestilte tid ved dyrelægen.
Dyrelægen mente at det var foderallergi. Muligheden for allergi overfor husstøvmider var der også, men han mente der var størst sandsynlighed for foderallergi.
Så hun blev behandlet med en sprøjte med binyrabak-hormon, samt fik øredråber med hjem til hende.
Derudover skal jeg skifte hende over på et allergifoder, og her kommer vi så til mit spørgsmål.
Dyrelægen vil jo gerne have jeg køber deres allergifoder.
Men dyrelægerne tager jo oftest overpris for foderet. Ikke at foderet er dårligt, men man kan jo sagtens finde kvalitetsfoder der ikke lige sælges hos dyrelægen.
Selv har jeg jo gode erfaringer med Sanabelle. Og pt fodres kattene med Sanabelle Urinary, pga Simba har haft en del problemer med urinvejene.
Så nu tænker jeg, om Sanabelle evt. laver noget allergifoder, eller om der er noget i herinde kan anbefale?
Jeg ved, mange herinde har haft glæde af at bruge James Wellbeloved med lam til deres allergikatte. Det kan fås til en meget fornuftig pris på den engelske zooplus
Men jeg fodrer min allergi kat med James Wellbeloved med lam, og det trives han rigtig godt på. Hvis han tillusker sig noget som helst andet tørfoder, så slår han ud promte. Vådfoder og råt kød, der kan han sagtens spise det helt almindelige uden at reagere.
Det vil være totalt ligeyldigt at afprøve Sanabelle. Når katte udvikler foderallergi, så gør de det overfor et eller flere proteiner i deres foder, ofte kylling. Og da der er kylling i noget nær 99% af al kattemad - og uden undtagelse i 100% af alle de alm. mærker som Hill’s, RC, Iams, Sanabelle m.fl., så vil det være meningsløst at skifte imellem disse. Du kan teste med enten deciderede allergifodre, hvor proteinerne er totalt spaltet, så de fleste katte ikke reagerer på dem (f.eks Z/D) eller ved at give et foder kun indeholdende proteiner, som katten ikke før har været eksponeret for (f.eks. JW lam eller D/D, D/D indeholder også en anelse af det spaltede protein). Husk at sørge for, at allergikatten overhoved intet andet får, og ej heller slikker tallerkner eller lign. i de 6 uger testen bør vare. Ellers aner du ikke, hvad der er skyld i en evt. blivende reaktion.
Eksem under hagen behøver vel ikke at være foderallergi?? Kan det ikke være felin acne??
Binyrebarkhormon/kortison dæmper alle symptomer, da det dæmper immunforsvaret - acne behandles ofte med antibiotika og i særligt slemme tilfælde også med binyrebarkhormon.
Øredråber mod eksem på hagen? eller har hun også symptomer på øreproblemer?
dkkorat - Hun har selvfølgelig også eksem i ørene Burde jeg nok have skrevet, men troede lidt det gav sig selv
Men der hvor hendes eksem er værst er dog på hagen.
Han sagde skam også, dyrelægen, at det ikke var sikkert det var foderallergi, men det var det han regnede med.
Feline acne, hvordan er det? Altså, kommer og går det også? Eller hvordan? For det har hendes eksem jo gjort lidt.
pivnu - Takker for info Og ved godt det med hun ikke må indtage andet foder, men rart lige at få af vide at det altså også gælder madrester osv for det havde jeg ikke lige tænkt over
Til gengæld kan foderallergi faktisk godt vise sig som eksem i ørerne. Det var det, der skete hos Amira.
Husk forresten at du ikke kan se noget, før binyrebarkhormonen stopper med at virke, så den virkningsperiode, skal du lægge oven i din fodertestperiode. Jeg foretrækker helt klart at undgå binyrebarkhormon så vidt muligt, men i enkelte tilfælde kan katten selvfølgelig være så slemt påvirket, at der bare skal ske noget nu. Det lyder dog ikke som tilfældet her.
dkkorat - Ja okay så er det nok derfor hr.dyrelæge mener det er foderallergi. Men vil da bestemt lige tage et kig på de links du har smidt For ved også alt for godt at man ikke altid bør stole på de kære dyrelægers dømmekraft.
pivnu - Ja jeg forstår godt du ikke er glad for brugen af binyrebarkhormon, for dyrelægen fortalte om alle de bivirkninger der kan forekomme ved det. Men ja, jeg har desværre ikke så meget styr over den slags at jeg selv kan stille spørgsmålstegn ved det han anbefaler. Men igen, forhåbentlig vil det også være eneste gang hun skal behandles med dette
PiaB herinde havde en burmeser med foderallergi, og jeg ved, at hun brugte James Wellbeloved. Du kan læse mere om allergiforløbet på Pias hjemmeside: http://www.katte.satomi.dk/Foderallergi.html
Maibritt - For pokker det er da også rigtigt! Det vidste jeg jo egentlig godt, for kender da PiaB en smule. Så vil da straks tage et kig på hendes hjemmeside