Foder til 8 mdr. killinger

Hej,
jeg synes kattefoder er lidt af en jungle og efter jeg har søgt mig lidt frem her, så er det vi giver nu måske ikke det helt ideelle ift. ernærings indhold. Vi har egentlig bare fodret med det foder som ham vi fik vores killinger af brugte, men vil nok gerne skifte. Både pga. indhold men også at det er ret små sække og lidt irriterende at skulle handle kattefoder hele tiden.
Men jeg er i lidt i tvivl…hvad har 8 mdr. gamle kastrerede hankillinger af behov? For er det killingefoder eller voksenfoder jeg skal bruge? Eller det til steriliserede killinger (udvalget er vist begrænset), eller er det egentlig bare et marketingstrick? Eller er det vigtigste bare hvad indholdet er?
De vejer lige tilpas siger dyrelægen og er fine og sunde killinger. Indtil videre har vi fodret med killingefoder, men er lidt bange for de skal gå hen og blive for tykke…
Håber i kan hjælpe :blush:

Jeg ville for det første holde mig fra foder til steriliserede katte. Der er for mange kulhydrater i og de spiser bare mere af det for at blive mætte.
Foder er lidt af en jungle og ja, man kan trække katten til truget men man kan ikke tvinge den til at spise.
En lille fingerregel kan være, at gå efter foder med min 20% fedt og 35-40% protein.
Og så skal indholdsfortegnelsen indeholde så mange animalske proteiner som muligt.
Og så skal du kigge efter hvad din pengepung siger og hvad dine katte vil spise. Så prøv at købe nogle små poser hjem til at starte med og se an.
Et godt valg til billige penge kan være sensible (grøn pose) fra Porta 21.
Mener at en 10 kg pose står til mellem 300-330,- hos Zooplus.
Og så kan jeg anbefale at give vådfoder hver dag. Det er en god måde at gøre katten mæt på og samtidig sørge for at den får væske.

1 Synes om

Hej tusind tak for svar. Det giver mening, jeg synes også det virker til at kattene ligesom selv regulere det de spiser, de virker i hvert fald til at have en fin balance.
Er lidt i tvivl om jeg stadig skal give killingefoder eller om voksenfoder er fint nok?
Og yess, det med 20% fedt og 40% protein var vist også det jeg fandt nogle kilder på. Lige nu har deres foder 33% protein og 11% fedt og synes lidt det virker til deres pels mangler lidt fedt.
Jeg har haft kigget på sensible men det er vist kornfrit? er det godt?
Vi giver dem en gang vådfoder en gang om dagen fra variende mærker og så lidt råt kød hvis vi laver mad med det (sker sjældent dog).
Endnu en gang tak for svar! Det er virkelig en jungle og da vi er studerende skal vi jo

Jeg synes at det lyder til at du allerede er godt på vej.
Kornfrit er fint, men du behøver ikke vælge korn fra. Der vil bare være noget andet stivelse i for noget skal holde sammen på pillerne.
Du kan godt så småt begynde at køre dem over på voksen foder nu. Især hvis der ikke er mere fedt og protein i end det.
Husk at blande op så det ikke er et brat skifte mellem foder

Tusind tak for vejledning,
har bestilt en pose og så ser vi hvad de siger til det :))