Ja, jeg har gået lidt stille med, at Leise viste sig at have tandpine.
Men i dag kom tanden ud, alt er fint, der var ikke flere dårlige tænder end den, og NP var så sød at køre os med kort varsel.
Vi fik nemlig “et afbud”: Pernille på Skovlunde Dyreklinik havde en ledig tid, og hun har gjort det fint!
Meget lydhør og informerende.
Ruhnaus kalender er tætpakket, med meget lange operationsdage, så jeg bed på den første tid, jeg kunne få.
De første 5 dage må han kun få vådkost.
Den dårlige tand kom ud i dag, og alt gik meget let og hurtigt.
Han er rigtig glad, og meget sulten (faste siden kl 23 igår).
Og han styrede lige mod tørfoderet, da han kom ud af sin taske, jeg måtte skynde mig at fjerne det og åbne en pose Hills bidder i sauce.
Det gled ned!
2 velvoksne portioner, meget mere, end han ellers plejer at spise.
Han er rigtig glad, krummer ryg og vil kæles, og han satte poterne op i sofaen, hvor jeg i farten havde sat tørfoderskålene fra mig - mere mad!
Men tør jeg give ham mere end ½ hills-pose (bidder i sauce)?
Han skulle jo nødig kaste op, ovenpå intuberingen.
Inden vi tog derfra imorges, havde han fået den første portion bedøvelse, et morfinpræparat, så det tror pokker, at han er glad fnis
Han har været på bakke, smuttede (trods alle mine forsætter om at passe på) op i hulen midt i kradsetræet og henad klaverlåget!
Han har været på skødet lidt, men nu sidder han igen foran den tomme vådfoderskål og vil have mere.
Tør jeg give ham mere?
Hele posen?
Altså i mindre portioner på en god skefuld ad gangen?