Jeg forestiller mig at jeg skal mødes med opdrætter, ikke bare i kort tid men længere for at se om vi også går i spænd og har de samme grund meninger.
Så skal der altså skrives ned så meget som det er muligt hvad man gør hvad og hvornår, her har opdrætter klart veto ret for som sagt er det altså deres kat og ikke min. Kan jeg leve og er enig i hvad opdrætter forventer fra mig så er der en god grobund for et godt samarbejde.
Man må også have en smule tillid (i min verden i det mindste) for man vil aldrig kunne forsikre sig ud af alt, men er begge fornuftige voksne mennesker vil man kunne tale sammen og finde løsninger.
Har du nogle eksempler på ting man skal tænke på udover hvad de andre har nævnt, nu da du har praktisk erfaring?
[QUOTE=DK Zaphy;1186485]Jeg har prøvet at have en udstationeret kat før…Det var også for at få indblik i verdenen!
Det gik super fint eller så længe det varede, for det endte faktisk med jeg købte katten til avl, da tingene ikke gik, som det skulle
og jeg fik mit eget kuld på hende…
Der er både ulemper og fordele ved det…Som andre skriver: Det er VIRKELIG vigtigt, at man har et godt samarbejde, og jeg har også set tilfælde, hvor det er gået i bæ :([/QUOTE]
At skrive det man aftaler ned er i min verden en selvføle. Skriver resten inde i dit indlæg.
[QUOTE=LadyS;1186481]Nu er det jo ikke min kat, Nå, det troede jeg lå i det at være fodervært at du gjorde. Opdrætteren ejer kun livmoderen og brugen af denne og mælkebaren. jeg ville have den i “pleje” og hjælpe en opdrætter med at frigive plads i hjemmet. Der kan, forstår jeg, være mange grunde til at man bruger en vært. Så jeg vil ikke sige at man deler beslutningerne 50/50. Hvilke beslutninger vil du så påtage dig efter diktat og hvilke vil du under ingen omstændigheder finde dig i at opdrætter blander sig i? Nej du får ikke mine muligheder for det er ikke os 2 der er i gang med et sådant arrangement. Opdrætteren er altså ejeren Har du aftalt det med opdrætteren? Det vil sige at når du så har lagt x-antal måneders arbejde og kærlighed i projektet vil du syntes det er ok at opdrætteren vælger at lille mis skal opholde sig et andet sted fordi … ? og jeg tror ikke man skal passe en kat / hund / barn osv hvis man ikke holder sig det for øje. Jeg forstod udemærket Kristas budskab, jeg kom blot med en grund til at det stadig er en god ting at have ting skrevet ned specielt hvis man er ny inden for opdrætter verdenen. Eller gammel som skal finde sig i foderværtens luner.
Jeg ville da heller ikke blot gøre det for mine blå øjnes skyld, Hvad gør du det så for, opdrætterens blå øjne? ud over at jeg elsker katte og mener man ikke kan få for mange (i princippet :cool2: ) hvis man sørger for deres behov. Hvad er så kattens behov? At få lov at lufte pelsen i skoven hver nat? Jeg ville finde ud af om at være opdrætter er noget for mig uden af investerer en bunke penge Det kan du lige så nemt opnå ved at komme hos en opdrætter og følge dennes avlsarbejde over en given tid (jeg har altså ikke nogen hemmelig arv stående på en bank konto i Sveitz) Det er der nu nok ingen af os der har. jeg ville lære mere om katte, hvilket ikke er en dårlig ting heller, ved at arbejde sammen med en som har en bunke erfaring. Enhver erfaren opdrætter stiller i langt de fleste tilfælde deres erfaring til rådighed for deres killingekøbere. Har du ikke blind tro på at du har en skjult arv som smutter ud af skabet og ned i din pung med jævne mellemrum så hold dig laaaaaaaaaaaaangt væk fra alt hvad der hedder opdræt. Du kan ikke undgå sygdom og fødselskomplikationer lige meget hvor grundigt du sætter dig ind i tingene inden du starter. I manualen til katteopdræt står ikke noget om hvordan man undgår uheld, sygdomme med kæmpe dyrlægeregninger til følge.
Sammenligningen med ægteskab er jo lidt fjollet, taler man ikke med den som man er interesseret i om man vil ha børn, bo i hus eller lejlighed, og man fortrækker telt eller hotel? osv Jeg ville da aldrig hoppe fra date 1 til præsten uden at vide hvad jeg fortager meig. Måske er der nogle der gør men det beviser jo bare pointen at man skal ha lidt mere styr på tingene ellers er det da dømt til at gå grueligt galt. Nu bryder jeg mig heller ikke om at sammenligne mennesker og dyr, Mennesker kan altså klare sig selv (oftest) mens en kat/hund/papegøje er afhængig af et menneske meget ofte (ja ja man kan sagtens finde eksempler på modsat det ved jeg godt) Hvis den kommunikation som foregår 2 mennesker imellem var så enkel som du her skitserer så var der jo ingen skilsmisser.
Der er kommet en del gode og ikke mindst konstruktive eksempler på hvad man skal være obs på som jeg tager til mig og som var foremålet med tåden.
Feel free til at komme med andre eksempler hvis I kan finde nogle som ikke er nævnt [/QUOTE]
Jeg forestiller mig at jeg skal mødes med opdrætter, ikke bare i kort tid men længere for at se om vi også går i spænd og har de samme grund meninger.
Så skal der altså skrives ned så meget som det er muligt hvad man gør hvad og hvornår, her har opdrætter klart veto ret for som sagt er det altså deres kat og ikke min. Kan jeg leve og er enig i hvad opdrætter forventer fra mig så er der en god grobund for et godt samarbejde.
Man må også have en smule tillid (i min verden i det mindste) for man vil aldrig kunne forsikre sig ud af alt, men er begge fornuftige voksne mennesker vil man kunne tale sammen og finde løsninger.
Har du nogle eksempler på ting man skal tænke på udover hvad de andre har nævnt, nu da du har praktisk erfaring?[/QUOTE]
jeg synes, at de ting, som folk har nævnt, er meget rammende
[QUOTE=Ann K;1186428]TICA og FIFe er to vidt forskellige organisationer, som dog via WCC (World Cat Congress) har et vist formaliseret samarbejde…
Det betyder dog ikke at racer, som er godkendte i den ene organisation også automatisk er det i den anden.
Fx er en for os almindelig race som Europeen ikke godkendt i TICA, mens at fx den Amerikanske Korthår ikke er det i FIFe.
FIFe har visse racer, som de af etiske årsager ikke vil godkende - bla hybridracer og Scottish Fold. Mens at man kan få lov at registrere det meste hos TICA…
Det skyldes bla at der er himmelvid forskel på hvordan en race føres frem til godkendelse i organisationerne… og også at TICA bla fungerer som et genetisk register - noget FIFe aldrig har været.[/QUOTE] : Nu bliver jeg forvirret Hvad mener du med et “genetisk register” Jeg kan forstå det med Singapuraen som jo var godkendt i TICA f før FIfe ( de har aldrig været blandet med andet, MEN Toy Bobserne kan jo åbenbart blandes med hvad som helst (Heidis sidste var med en huskat!) - - - hvor kommer genetikken ind i det? OK Nu er de så heller ikke godkendt??? Skal man kun være bærer af et gen, og hvor langt ude er det OK? Og skal de testes for, at blive godkendt ?
En vældig forvirret Cats og og Conni der lige har medvirket at den TICA godkedte Singapura og bliver FIfe- godkendt d. 1 august i år[:surrender1:](javascript:void(0))
For mit vedkommende, så er Rana absolut ikke min kat. Det er opdrætters kat, og det er hende der tager de overordnede beslutninger. Også hvor katten skal bo efterfølgende. Jeg stiller blot plads og den daglige pasning og rengøring til rådighed, så længe hun er her. Det er muligt jeg ville se anderledes på det, hvis det var meningen Rana efterfølgende skulle overdrages til mig. Men det tror jeg faktisk ikke jeg ville. Ikke før overdragelsen var sket, og hun vitterlig blev min egen kat. Killingerne er heller ikke mine, undtagen den ene hun. Hende har jeg til gengæld fuld råderet over allerede nu.
Jeg kan godt se, de forviklinger det ville give, hvis fodervært og opdrætter hver især mente og troede, at de var beslutningstageren. Det vil give problemer, ved den mindste ting. Men hvis det står helt klart, hvem der ejer katten og også har det absolut sidste ord at skulle have sagt, så vil der jo være rene linier uanset hvilke ting der dukker op.
Jeg kunne ikke være mere enig. Personligt kan jeg ikke se hvorfor fodervært skulle tro at de havde nogen form for råde ret (andet end må den gå på køkkenbordet og lign i deres hjem lol) Ejeren er nu engang ejeren
[QUOTE=solveig;1186496]For mit vedkommende, så er Rana absolut ikke min kat. Det er opdrætters kat, og det er hende der tager de overordnede beslutninger. Også hvor katten skal bo efterfølgende. Jeg stiller blot plads og den daglige pasning og rengøring til rådighed, så længe hun er her. Det er muligt jeg ville se anderledes på det, hvis det var meningen Rana efterfølgende skulle overdrages til mig. Men det tror jeg faktisk ikke jeg ville. Ikke før overdragelsen var sket, og hun vitterlig blev min egen kat. Killingerne er heller ikke mine, undtagen den ene hun. Hende har jeg til gengæld fuld råderet over allerede nu.
Jeg kan godt se, de forviklinger det ville give, hvis fodervært og opdrætter hver især mente og troede, at de var beslutningstageren. Det vil give problemer, ved den mindste ting. Men hvis det står helt klart, hvem der ejer katten og også har det absolut sidste ord at skulle have sagt, så vil der jo være rene linier uanset hvilke ting der dukker op.[/QUOTE]
Kvik er min til kæl og udstilling, men opdrætters til avl f.eks.
Så nu hvor jeg har haft hende med på de udstillinger i år jeg gerne ville have hende med på (det har vi naturligvis snakket om og aftalt), så går vi nu bare og venter på løbetid, så opdrætter kan få sit kuld også
sorry Pia, skulle ha specificeret; Jeg mente selvfølgelig hvad angår arvl og evt ustilling hvis racen er godkendt (kan dog umiddelbart ikke lige forstille mig at ejer ikke ville ha katten udstillet men nu er jeg ikke helt bekendt med den del En fodervært har selvfølgelig kæleretten og retten ti at bestemme i eget hjem dog med det forbehold at det er en race kat og kan ikke bare lukkes ud så jeg tænker hvis man bor i hus skal der jo være en løbegård eller indelukket areal af en slags, ellers svare det vel til jeg låner din farrari (som du ikke kan ha stående hjemme fordi din exmand ellers finder ud af du har vundet i lotto) og at jeg så lader den stå uåbnet og på offentlig vej
[QUOTE=PiaB;1186500]der er uendeligt mange måder at gøre det på!
Kvik er min til kæl og udstilling, men opdrætters til avl f.eks.
Så nu hvor jeg har haft hende med på de udstillinger i år jeg gerne ville have hende med på (det har vi naturligvis snakket om og aftalt), så går vi nu bare og venter på løbetid, så opdrætter kan få sit kuld også :D[/QUOTE]
[QUOTE=PiaB;1186500]der er uendeligt mange måder at gøre det på!
Kvik er min til kæl og udstilling, men opdrætters til avl f.eks.
Så nu hvor jeg har haft hende med på de udstillinger i år jeg gerne ville have hende med på (det har vi naturligvis snakket om og aftalt), så går vi nu bare og venter på løbetid, så opdrætter kan få sit kuld også :D[/QUOTE]
Ja det er masser af muligheder for alle mulige aftaler, fodervært og opdrætter imellem. Men jo mere kompliceret en aftale er, jo større risiko er der for problemer. Det er rigtig fint når det kan lade sig gøre, men for mit vedkommende, vil jeg altid foretrække den mest simple model, så der er så lidt risiko for misforståelser og problemer som muligt
Men lige nøjagtig her kan der blive en tvist
For som opdrætter er det ikke sikkert du vil sende dine killinger ud med den vane at gå på bordene… kradse i møbler, sove i sengen, kravle i bukseben… listen er lang Hvem bestemmer, hvordan killingerne skal opdrages?
Jam’n - man kan blive godt og grundigt uenige alene i spørgsmålet ang udstilling…
For ja,opdrætter har/kan have interessei at en avlskat udstilles… men hvad nu hvis foderværten har en klar fornemmelse af at det bare ikke er tilrådeligt?
Et ganske godt eksempel er vores hankat - der er et meget smukt eksemplar i en antalsmæssig lille race. Udstillinger ville være en rigtig god og fin måde at få ham vist frem til andre opdrættere af racen…
Han KAN bare ikke udstilles som fertil! Han er skrupforvirret og utilpas i sin rolle som fertil hankat - og vi venter da også bare på at alt går op i en højere enhed så han kan få parrret hunkatten og derefter blive kastreret.
Vi er heldige at opdrætter (min veninde) er helt enig med os i vores vurdering af hankattens udstillingsegnethed… men jeg kender til tilfælde, hvor man ikke har været enige…
Vi er også heldige at opdrætter VED at hankatten bor i et kælekattehjem, hvor vi IKKE er indstillede på at indrette særligt rum til ham. Han skal kunne gå som medlem af vores katteflok - dog måske nok med visse indrømmelser til hans fertile status. Vi er IKKE indstillede på en strintende hankat!!! Vi er IKKE indstillede på en fertil dominerende hankat, der laver rav og ufred i vores katteflok! Vi er IKKE indstillede på en hankat, der er svær at håndtere! osv osv osv…
Dertil kommer alle de andre ting, som man kan diskutere om opdrætter bør/skal vide dette…
Skal jeg fortælle at en af mine katte har haft lungebetændelse? eller hvad med anden sygdom? hvilken er relevant, hvilken er ikke?
Skal jeg acceptere at leve med en storstrintende hankat - fordi opdrætter ikke sådan liiige er klar til at bruge ham? (kender tilfælde, hvor man levede med sådan en hankat i næsten et helt ÅR!)
Hvornår kan jeg tillade mig at sige klart fra på opdrætters beslutninger?
Katten er i dette tilfælde min… eller er den?
Kan jeg på nogen måde forhindre opdrætter i på et senere tidspunkt at hjemtage katten? Under hvilke omstændigheder vil sådan en hjemtagelse være ok, og hvornår vil den ikke?
Hvad gør jeg, hvis opdrætter beder om at få aftalen ændret? eller hvis jeg selv gerne vil have den ændret?
Jeg ville aldrig lave sådan en aftale, hverken som fodervært eller opdrætter, medmindre jeg kendte personen virkelig godt.
Der er så meget der kan gå galt, og uanset hvad, så er tillid mellem de to der laver aftalerne, altafgørende…
Hvis du kommer til at tænke på noget så må dd meget gerne kontakte mig :)[/QUOTE] :
Jeg vil lige sige, at hvis du bliver fodervært for een af Heidis katte, kommer du i gode hænder! Heidi er et super reelt menneske ( hun er min gode ven, og gl. kollega) og så har hun været katteopdrætter i mange år med flere racer, så hun er også god, at hente viden fra og er meget hjælpsom Så held og lykke!)
og hun er super sød også Jeg har set billeder af hendes sidste kuld og moren som er kridhvid og en skøn kat en af killingerne var også oddeyed super nuser unger
Jeg har brugt foderværter i flere år, det startede med veninder uden kontrakt, så blev det en killingekøber og de to sidste har jeg faktisk fundet via dba.dk. Måske har jeg været heldig, men de mennesker har bare passet så godt ind i mit opdræt. Jeg har en kæreste der siger max 5 katte, så at have foderværter har været en super løsning for mig og vil også være det i fremtiden
[/QUOTE]
og retten ti at bestemme i eget hjem dog med det forbehold at det er en race kat og kan ikke bare lukkes ud så jeg tænker hvis man bor i hus skal der jo være en løbegård eller indelukket areal af en slags, ellers svare det vel til jeg låner din farrari (som du ikke kan ha stående hjemme fordi din exmand ellers finder ud af du har vundet i lotto) og at jeg så lader den stå uåbnet og på offentlig vej