Ja nu har jeg jo en hel flok som snart har fødselsdag…
Maj: Ares (22. maj)
Juni: Fifi (15. juni) + Stranger (17. juni)
Juli: Bella (eller var det i Juni - eller omkring den første juli, så vidt jeg husker, det må Saphiira regne frem til )
August: Frede (1. august) + Kelly + Katelin (31. august)
Men hvad skal jeg dog finde på at give/lave…
Har overvejet noget laks, rejer og tun og så lave små anretninger til dem hver Så de får deres helt egen tallerken i dagens anledning…
Hvad giver/laver I til katten(e) når de(n) har fødselsdag?
Sidste år var jeg inviteret til 1 års fødselsdag hos en af mine killingekøbere. Hun havde lavet en rigtig lækker lagkage til missen, lavet af kylling, laks og rødspætte. Overtrukket med ymer og et lille fint et-tal skåret ud af en skive skinke. Det var simpelthen så fint:
[QUOTE=solveig;591157]Sidste år var jeg inviteret til 1 års fødselsdag hos en af mine killingekøbere. Hun havde lavet en rigtig lækker lagkage til missen, lavet af kylling, laks og rødspætte. Overtrukket med ymer og et lille fint et-tal skåret ud af en skive skinke. Det var simpelthen så fint:
[/QUOTE]
Er nok ikke lige så kreativ men må da kunne finde på noget lignende Tak for billedet
Mine får lidt lækkert mad, og så får de hvad de nu end har ønsket sig
Odin har fødselsdag d. 16/7 og han ønsker sig at jeg får taget billeder af misserne til at hænge op Og så ønsker han sig nye madskåle :høhø:
Som voksen holder jeg ikke fødselsdag for katte, men mine børn har altid gået MEGET op i kattenes fødselsdag og synes altså det skal fejres med lækker mad til både dem selv, voksne OG katten…og måske en lille ting (bold, drillepind, ny madskål osv). Og så længe ungerne synes det er hyggeligt, så er jeg med på ideen. Det handler jo grundlæggende bare om at de føler katten er en del af familien og skal fjeres på lige fod med alle andre:D
og jeg har da også selv en lille trang til at forkæle katten, også udenfor højtiderne. Synes det er dejligt at købe nogle ting til ham, som jeg bare VED han vil bliver vild af begejstring over:)
Madmæssigt gør jeg ikke noget ud af det. Der er ikke nogle specielle lækkerier, de ikke alligevel får med jævne mellemrum året rundt
Til gengæld kan jeg godt finde på at bruge det som en undskyldning for at købe en større ting til dem og især Fanny og Galliano er blevet søde til at slå sig sammen om store ønsker, nu de har fødselsdag meget tæt på hinanden
Unni får kyller til morgenmad og eftermiddags mad og kronhjorte kød til aftensmad
Når Yasha har fødselsdag er menuen lidt anderledes - han er mere til fisk Der står den typisk på torsk eller sej til morgenmad og en cocktail af rejer og sej med en lille top af flødeskum og en chips med sour cream’n onion til aftensmad (jep - det er lidt pudsig kombi, men kræet ELSKER det! )
Oliver havde jo fødselsdag for ikke så lang tid siden, og der fik han lidt ekstra vådfoder (af ynglings slagsen naturligvis:p), masser af nus, kæl og kys og en gennembørstning med min hårbørste… (ja jeg kan ikke finde en til korthårs katte, så han må låne min… )
Min mor mente jo at jeg skulle invitere på lagkage osv… Meeeen… Det synes jeg nu er lige lidt for meget at gøre ud af det… Så hun piskede lidt fødeskum til herren og kom over med det (ja han er meget forkælet:D)