Jeg har spørgsmål i 2 forskellige retninger… håber i kan hjælpe.
Det første går på fondue… jeg skal ligge hus til nytårs “fest” da jeg ikk vil lade kaizer være alene hjemme. Derfor er vi nogen tøser som vil samles og holde et stille og roligt hygge nytår.
Fondue er kommet på menuen… Men jeg ANER ikke hvad man gør med fondue… ?? Kan i hjælpe?
Jeg ved man putter alt muligt ned i en gryde med olie… men det er det…
-Hvad skal jeg putte i?
-Har hørt om en friture dej - nogen der har opskriften??
-hvilke grøntsager er gode dertil?
Og hvad er tilbehøret? Jeg tænkte på salat og hjemmebagt brød.
Så et andet spørgsmål… når nu vi er færdige med at lege med varm olie, så tager det jo lang tid at køle ned.
Hvordan gør jeg det bedst?! Kaizer skal i hvert fald IKKE i nærheden af de gryder!!!
Skal jeg lade dem stå på bordet? (han kan ikke komme derop når stolene er sat ind)
Og hvordan kommer man af med alt det brugte olie igen? Kunne ikk forestille mig at det er særlig sundt for afløb.
Jeg håber virkelig i kan hjælpe, så jeg ikk får gjort noget dumt!!
Er der andre ting man skal tage højde for med sådan en menu?!
Jeg håber i kan svare på mine spørgsmål som går lidt i alle retninger Men jeg vil jo rigtig gerne være en god værtinde samt en ordenlig katte-mor
Jeg er ikke den store fondue-dronning, men jeg ved i hvert fald at du ikke behøver bruge olie, du kan også bruge rødvin… Det har det været de par gange jeg har deltaget i fondue-middag :). Salat og hjemmebagt brød lyder rigtig godt. Det er en temmelig pudsig ret - at sidde og koge små stykker kød og grøntsager (brug de grøntsager du kan li’!) i en lille bitte gryde - det tager hundrede år, men det er netop det der er hyggeligt. Så jager man ikke igennem måltiddet :).
Med hensyn til kattesikkerheden så kan du vel, hvis du vælger olie, bare stille gryden med et låg på/et klæde over ud på dit komfur og lade det køle af der? Plejer din kat at udforske komfuret? Ellers kan du stille det udenfor på altan/terasse/garage måske? Jeg ved ikke hvad du stiller op med det når det er kølet af… hm… jeg ville nok hælde det i en frysepose, slå knude og kyle det i skraldespanden. Afløbet bryder sig ikke om det. Så skal det i hvert fald ske sammen med store mængder kogende vand.
Vi skal selv have rødvinsfondue nytårsaften. For vores vedkommende bliver det med oksekød, lammekød og vildtkød, dertil en masse forskellig salat og noget godt brød og så flere forskellige slags dressing/dyppelse.
Med oliefondue vil jeg stille det udenfor og køle ned og så ville jeg nok hælde det i en gammel mælkekarton eller lignede og så pakke godt ind i plastic… Hmm det er faktisk et godt spørgsmål, for man risikerer nemt fedtet oliesnask ud over det hele.
Selvfølgelig bliver Kaizer ikke ristet. Nu er jeg som nævnt ikke vild med fondue, men jeg tror altid jeg vil foretrække rødvin frem for olie - olie kan i mine øjne godt blive lidt tungt og fedt hvis alt skal dybsteges heri. Men det er vel smag og behag. Rødvinsfondue smager lidt af, ja, rødvin :D. Det afhænger vel også af vinen, hvor længe det pågældende kød skal koge/hvor stort stykket er. Men jeg synes ikke er en dominerende smag. Men som sagt, det er jo smag og behag:)
Udover det der er nævnt, så er champignon, cocktail pølser og cocktailpølser i svøb godt. Er man glad for babymajs er det også en mulighed… Og så som de andre siger, gode salater og dressing og brød til… Noget der ikke kan blive koldt og kedeligt mens man steger kød osv. i gryden
Derudover har jeg kun prøvet fondue med olie og tænker, at i olien der bliver
tingene jo stegt og f.eks. bacon sprødt.
Hvis man kaster sig ud i rødvinsvariationen, så må tingene da blive kogt i stedet
for stegt med deraf slap bacon til følge osv.
Personligt har jeg det nok sådan, at hvis man alligevel kun spiser fondue en enkelt
gang om året, så gør det nok ikke så meget, at det så bliver med olie.
Jeg har også kun prøvet fondue med olie - det er simpelthen så lækkert.
Man kan bruge alle former for kød i tern. Jeg plejer at marinere en del af det, så det får noget smag.
Cocktailpølser i svøb er et stort hit - specielt hvis der er børn.
Panerede hummerhaler er også rigtig lækkert.
Tilbehør salat og flute.
Nogle forskellige dressinger til dyppelse synes jeg også er lækkert.
Fx cremefraiche blandet op med hvidløg og krydderurter.
Jeg elsker fondue - men gider så sjældent lave det.
Forresten. Mht. olien. Jeg har fået det flere gange i kattehjem. Der var intet problem med kattene. Vi sad jo ved bordet længe. Også mens gryderne kølede af. Og da de så var kolde kom de ud i køkkenet og stå, godt inde på køkkenbordet… Og så tror jeg de blev ryddet op dagen efter :høhø:
Der var ingen problemer med katten og fonduen nytårs aften… Kaizer var bedøvene ligeglad med hvad der skete på bordet.
Der gik dog ild i fonduen… så sådan noget bras vil jeg sq ikk have igen!!!
Men tak for alle jeres svar… både med sikkerhed og opskrifter… Vi havde en hyggelig aften trods alt Og både mennesker og dyr kom helskindet igennem aftenen.
Nu er nytåret jo overstået og dermed fonduen. Men man kan jo altså bruge enten svinefedt eller palmin i stedet for olie. Så stivner det nemlig når det er koldt og kan skovles ud af gryden og ned i en pose Det ved jeg da min mor altid gjorde da vi fik fondue tilbage i 70erne hvor det var VILDT IN!
Nå ja og så har jeg sådan noget smart pulver fra Japan (katamete-pon) der kan få olie til at stivne osse. Jeg tror bare jeg havde for meget olie sidst jeg prøvede det i min frituregryde, for det virkede ikke helt L
Jeg savner egentlig fondue. Gud ved hvad der blev af min mors fonduegryde? Den er sq nok kylet ud sammen med alt det andet der ikke lige var nogen der ville ha’ den dag vi ryddede køkkenet