Ja til at starte med havde vi jo vores kastrat huskat Boo, så fik vi lille tortie huskat Diva som ca 4 måneder gammel og de blev absolut bedste venner. Lå altid sammen, vaskede hinanden og var så super søde sammen. Desværre efter bare 4 måneder måtte vi aflive Boo -ked
Et par måneder efter fandt vi så Milo, en dejlig fin maine coon blanding og han flyttede ind 12 uger gammel. Sammenføringen var ikke nem og Diva så sig sur på os alle. Hun ville ikke kæles og hvæste bare af den bette hele tiden. Men efter 2 måneder og en feliway så de ud til at være gode venner, de lå op ad hinanden og hyggede og Diva var mere forsigtig ved ham så han ikke peb midt i legen mere. Når vi tog drillepinden ud lod Diva ham komme til først og vaskede ham og passede på ham. Senere lagde jeg mærke til at han ikke ville have hun skulle vaske ham og dominere ham mere og det så hun ud til at acceptere. så intet problem der tænkte jeg? Dette skete kort efter han blev kastreret.
Det skal lige siges at da Milo kom var han syg og undervægtig.
Så fik vi vores lille nye maine coon pige hjem. Hun var sød og kælen og sammenføringen var nem nok. Milo var bare bange, Diva rendte rundt bagefter hende med snuden klistret til den lilles bagdel og hvæste kun når den lille lagde mærke til at Diva fulgte efter hende. -rulleøjne
Milo kom sig også hurtigt og begyndte at vaske den bette og ville lege med hende, han var bare en anelse for voldsom så vi gentog 10000000 gange om dagen sætningen forsigtig Milo forsigtig. Og det fik ham da også til at stoppe…-for det meste. Andre gange måtte vi skille dem ad.
Men så kom det underlige. Diva og Milo som plejede at være best buddies er begyndt at slås noget som voldsomt, det virker bestemt ikke som leg eller for sjov mere -bleg
Milo er meget tungere end Diva men det er nu Diva der render rundt med store totter af Milo hår imellem kløerne bagefter. De skriger begge og knurrer og jeg aner ikke hvad der foregår. Diva er god ved den bette imens Milo er begyndt at være alt for hård ved hende og stopper ikke når hun piber. Hvordan kan katte der har været så gode venner ligepludselig komme i tanke om at der skal slås??? De opfører sig ellers normalt omkring hinanden. Ingen hvæser, de ligger gerne i nærheden af hinanden dog ikke tæt som før og kan sagtens dele legetøj og mad osv. Jeg ville aldrig have taget en til kat ind i huset hvis det ikke var fordi de andre havde det så godt sammen… Så nu ved jeg ikke hvad jeg skal stille op. Nogen der ved havd der foregår og om der er noget jeg kan gøre?