Vi har i dag været til årligt tjek, og havde valgt at Whiskey skulle have et senior-eftersyn. Så han har fået taget blodprøve, og den viste at han har førhøjede calcium-værdier. Resten af hans tal så fine ud, også dem på lever og nyre. Men min dyrlæge ville nu alligevel gerne se os igen om 4 uger til nyt tjek, da hun synes det var lidt bekymrende med det forhøjede tal.
Han har også lidt problemer med sit bagparti og led, så vi er nu startet op på Canosan. Heldigvis synes han godt om tabletterne, så det burde ikke være noget problem at få dem i ham.
Hvad jeg har kunne læse mig til, så giver det måske mening med de forhøjede calcium-tal, når nu også han ellers har problemer med sine led?
Vi må afsted om 4 uger igen, og så har han også været på Canosan så længe at jeg kan snakke evt. smertebehandling på ham…