Forholdsregler når man har været i nærheden af orm?

Jeg er lige kommet hjem fra min søster, der lige har taget en gårdkat ind. Eller, den flyttede ind hos hende, fordi den havde boet der før, hos den tidligere ejer. En utroligt dejlig kat, men hun har altså orm. Det var ret tydeligt, for de kom kravlende ud af måsen på hende, og vi slog to ihjel mens jeg var der :S Mit spørgsmål er nu, om der er nogle forholdsregler der er nødvendige, når man så kommer hjem igen til sine egne katte for ikke at smitte dem? Mit tøj er blevet deponeret i vaskemaskinen (jeg har ikke mulighed for at vaske det før i morgen), og jeg har vasket hænder, men er der evt. andet og er det overhovedet nødvendigt?

Ingen panik. Så vidt jeg erindrer, smitter bændelorm (som er dem, du har set, eftersom du har set de små led fra bændelormen komme ud bagi) ikke direkte fra kat til kat - eller til menneske. De kræver en mellemvært. Udekatte får bændelorm ofte, fordi de spiser byttedyr som fugle og mus, der er inficerede.

Så tag det bare roligt. :slight_smile:

SKULLE din kat få bændelorm selv (kan ikke lige huske, om dine katte går ude), er det bare at give en ormekur fra dyrlægen - en enkelt lille pille, så er problemet væk. :slight_smile:

Nej, mine katte er indekatte. Og jeg ved også godt det er nemt at fixe, men det er da allernemmest, hvis det kan undgåes :smiley: Men de der led der, er de et par centimeter lange og bevæger sig? Jeg googlede det nemlig lige hurtigt, og der stod noget med at de lidt ligner riskorn, og så syntes jeg ikke det lød som det. De var som sagt et par centimeter lange, hvide, let flade og ormede sig (tøhø) rundt.

Det er HELT sikkert led fra bændelorm, du har set. Det er nemlig små, hvide stykker af ormen, som bevæger sig, lige når de kommer ud af måsen. :slight_smile: Senere tørrer de ind, og så ligner det ret meget et lille riskorn. :slight_smile:

Jeg har selv boet på landet, og kattene fik KONSTANT bændelorm. Man kunne lige give dem en kur, så drønede de direkte ud og fangede et eller andet kræ, og blev smittet igen. :høhø: Så jeg har haft utallige ‘riskorn’ siddene i kattemåse - eller liggende rundt omkring i senge og møbler. :S

Så hvis ikke man har stykker af orm eller “riskorn” med hjem, så er der ingen smittefare? Det lyder jo skønt og gevaldigt betryggende :smiley: Mange tak for svar. Jeg er bare så pylret med mine unger, fordi der var en lang periode, lige efter jeg havde fået Alfi og Esme, hvor Alfi havde en del blod i afføringen, så jeg er småparanoid, når det gælder noget i deres små maver xD

Smitte med orm kræver, at æggene kommer direkte ned i maven på katten - det sker oftest ved at de æder fx en mus eller fugl, som har orm (og dermed æg). Det er kun virus og bakterier, der kan smitte uden direkte ‘indførsel’ :slight_smile: Så du kan ikke give dine katte orm, med mindre du har haft ormeæg med hjem OG katten æder dem.