Nå, Kattegale, jeg har lige brug for jeres input her.
Jeg er kattemor til Tarzan - en dejlig sort orientaler på snart 9 år. Indtil for et par uger siden havde han en makker (orientaler på 12) som jeg måtte aflive pga. sygdom. Begge katte led/lider af FORL. Tarzan fik 8 tænder opereret ud for et par år siden. Efter at jeg har aflivet den anden, er han blevet væsentligt mere snakkende - på en meget anstrengende måde. Det virker ikke som om han går og kalder på den anden, men han virker stresset og tryghedssøgende konstant. Han har egentlig altid været en ængstelig kat, men den anden har måske givet ham en at putte op ad - nu har han kun mig. Og sidder jeg ikke hos ham, så mjaver han til jeg gør.
Men altså … mjaveriet fik mig til at tænke at jeg hellere måtte få undersøgt om der kunne været noget fysisk galt. Jeg bemærkede at han havde fået lidt dårlig ånde igen, og frygtede at flere tænder var blevet syge. Dyrlægen kunne så i dag fortælle mig at han i hvert fald har hul i en hjørnetand, så den skal ud.
Problemet kommer så her: Jeg har ganske enkelt ikke råd. Og så er der kun aflivning tilbage. Den anden kat virkede livstræt, og det var ikke svært at tage beslutningen om at aflive ham. Men ham her er en frisk og legesyg kat der virker ung endnu - som altså bare er uheldig at være havnet med sine dårlige tænder hos en fattig kattemor. Jeg overtog kattene for 6 år siden fra en anden som ikke kunne have dem mere af personlige grunde, og som ellers ville have aflivet dem. Nu står jeg så selv i den situation. Jeg har de sidste 3 år brugt omkring 15.000 kr. samlet på de to kattes tænder, og nu er kassen bare tom.
Jeg fik noget smertestillende til ham og fik ham med hjem igen så jeg lige den næste uge kunne tænke over hvad jeg ville stille op, i stedet for at træffe en drastisk beslutning lige der.
En veninde synes jeg skal prøve at finde et nyt hjem til ham i stedet for bare at aflive ham. Men hvem fa’n vil have en kat med en stor startudgift til operation? Han har desuden allergi (kylling, mælk, støv) og har haft tendens til at tisse i dyner. Hen er sød, smuk og dejlig, men virker det realistisk at nogen er SÅ katteglad at de vil tage de udfordringer/omkostninger med?
Inden jeg tog til dyrlægen i dag, var jeg egentlig afklaret med at jeg nok bare skulle få ham aflivet hvis det var tænderne den var gal med igen. Alligevel blev jeg i tvivl da jeg stod dernede, for det virker fandme drastisk med en aflivning pga. økonomi (og af samme grund har jeg ikke valgt det tidligere). Omvendt er mine ressourcer tømt ud nu for alvor, og selv om jeg mod forventning skulle formå at stampe pengene op af jorden nu, så skal der jo sandsynligvis flere tænder ud over de næste par år. Og er de operationer egentlig for min eller kattens skyld?
Hvad ville I gøre? Jeg føler ikke at jeg har et alternativ til aflivning, men føler heller ikke den vilde kampgejst for det modsatte selv om jeg elsker katten. Jeg er egentlig bare lidt opgivende lige nu. Derfor mit indlæg her. Måske hjælper det at vende det med andre kattegale der kan se muligheder jeg ikke kan.
Opgivende hilsner
Anja
) - eller også har de ingen ide om hvad de går ind til, og hvor mange raske orientalerkillinger de ville kunne købe for det, som han kommer til at koste i kroner og besvær. Jeg ville stampe pengene til operation OG ny makker op af jorden - eller aflive.
