Forsikring

En af de ting, jeg ikke kan lide ved Agria er, at prisen er markant forskellig fra race til race - og f.eks. er en huskat (der - helt generaliseret - ofte ikke bruger dyrlæge særligt tit) markant billigere end burmesere (der i mit tilfælde bestemt ikke frekventerer dyrlægen særligt tit).

Jeg har hørt om helt groteske prisstigninger på det svenske marked, hvor dyrlægerne bogstaveligt talt er så dyre, at man er nødt til at have forsikring. De har så en del spillere på markedet, også med opdrætterforsikringer, så Agria mister kunder i stort omfang.

Jeg kender ikke priser og dækning de andre steder. vi tegner hos agria på alle vores killinger inden de er 4 mdr. da den også dækker skjulte fejl

Ja mht betydningen af racer hos Agria så har jeg et eksempel fra min mentor jeg har fået lov til at nævne.

2 kuldsøskende hvor den ene er sia og den anden bal/osh/olh. Sia killingen koster 816 at forsikre og dens søskende kun 670. Det er i mine øjne fuldstændig gak, for på nær farven er det principielt den samme kat. Det synes jeg simpelthen ikke er okay. Begge killinger forsikret fra fødslen af, ingen af dem har nogensinde fejlet noget.

2 Synes om

Det giver absolut ikke mening.
Men har hørt der skulle være forskel i prisen afhængig af hvor man bor, men må tilstå jeg ikke ved om det passer

Min mentor fik at vide da hun spurgte ind til det “at det var jo forsk. racer”.

… øh nej, det er det så ikke, Men der var ikke noget at gøre, de var hverken til at hugge eller stikke i. Agrias statistikker sagde at siameseren var “mere syg” end balineser, olh og osh. Det er jo latterligt. Sådan nogle “kampe” eller hvad man nu skal kalde de har jeg haft en del af med dem, hvor det har endt med at de måtte give sig, men ikke før de havde rundet min dyrlæge, som jo så sagde det samme som mig.

Så her er jeg rimelig træt af at Agria har monopol på avlsområdet i DK, for de har ikke noge reel konkurrence - så de kan køre det lige som de vil.

Jeg fik fx. også at vide at jeg skulle have min tidligere avlshun avlsforsikret på trods af at hun nu var neutraliseret. Hun kan godt nøjes med at have en ekstra “skjult fejl forsikring” indtil killingerne er 2 år, hun behøver ikke at være fuldt avlsforsikret. Men det skulle jeg have at vide af en opdrætterkolega, det kunne Agria ikke selv fortælle mig, men “det var vist rigtig nok”, da jeg efterfølgende skrev og spurgte ind til det.

Jeg er ikke imponeret af Agrias måde at håndtere tingene på, tværtimod. Om det så er fordi jeg er uheldig med min forsikringsrådgiver skal jeg ikke kunne sige. Jeg har bare hørt samme erfaringer fra andre. Derfor overvejer jeg kraftigt at flytte kælekattene, avlskattene er jeg nødt til at lade stå i Agria.

…også har jeg som sagt Frederik i Dyrekassen og har ALDRIG haft et eneste problem med dem. Det er rigtig nok at de dækker pr. diagnose pr. 120 dage hvor mht. selvrisiko, hvor Agria dækker alle diagnoser pr. 120 dage pr. selvrisiko.

3 Synes om

Da jeg havde forsikring på nogen af mine katte, var det også i Dyrekassen - og aldrig noget som helst vrøvl. Det kan godt være, de ikke har en specifik avlsforsikring (hvor killingerne er dækket), men de dækker faktisk kejsersnit, som jo er en potentielt ret stor udgift.

1 Synes om

Da jeg skulle forsikre mine kælekatte, tror jeg ikke, der rigtigt var andre muligheder end Dyrekassen, så det er den, jeg har, og det vil jeg blive ved med, også hvis jeg engang skal have en ny kat forsikret. Det er samme pris for alle og ikke en hel masse undtagelser - eller tilvalg, man skal foretage for at være ordentligt dækket.

De dækker ikke tænder, men jeg nu alligevel fået Asanis tandudtrækninger dækket et langt stykke hen ad vejen. Jeg har undladt at spørge dem hvorfor - jeg har nøjedes med at være godt tilfreds :slight_smile:

Jeg har aldrig oplevet problemer med dem. De behandler sager og udbetaler penge lynhurtigt. Og man kan ikke påstå, jeg ikke bruger dem - med en tandkat og en diabetes/urinvejskat.

2 Synes om

Altså noget af det jeg ved fra foredrag er at Agria ikke har en masse aktionærer de skal tjene penge til. Dvs. de går ikke efter et overskud, så når priserne er steget er det nok fordi udgifterne er det. Jeg synes også dyrlæge er steget Meget de senere år. Kan huske at fra 2016 (havde ikke killinger i 2017) til 2018 var min dyrlæge steget fra 1845 kr for neutralisering + øremærkning til 2245 kr. Dvs. 400 kr!

Jeg har haft Agria i 10 år uden problemer, de har altid ubetalt hurtigt og uden bøvl (og har brugt dem en del til et par forskellige katte, og lidt hist og pist til andre af vores katte). Ved vores maine coon ville de gerne lige se en kopi af hans sundhedsbog ift om der var nogen anmærkninger, da han i en tidlig alder udviklede kraftig gingivitis og måtte have ryddet munden. Det var jo fair nok, og det var der ingen af, så fik fint returneret det hele.
Jeg har lige snakket med en opdrætterbekendt, som har rykket alle sine i Tryg, da det var billigere. De kæmper nu på 6. uge med at få pengene igen, fordi sagsbehandlingen er så langsom.

Jeg kan godt forstå at især for dem med de racer, som statistikkerne viser, fejler mere, så er det rigtig træls at de er væsentligt dyrere, men jeg synes egentlig ikke at det er så uretfærdigt. Det er ligesom når folk bor i et område hvor risikoen for indbrud er væsentligt højere, så er forsikringen det også. Men det er jo også nemt nok for mig at sige der har en sund race, der ligger på laveste prisniveau :hoho:

@Pivdyretsmor - Når nu Agria netop dækker rigtig godt (bedst så vidt jeg er orienteret) fordi han er under 4 måneder, og billigt, for din huskatte dreng, så kan jeg ikke se nogen grund til at du ikke skulle vælge at få ham forsikret hos dem. Skulle du ikke ville have Agria så er det min klare opfattelse at Tryg dækker en del bedre end Dyrekassen. Jeg er især ikke imponeret over at det er per diagnose hos Dyrekassen. Dvs. hvis han fejler noget ubestemmeligt og dyrlægen først diagnosticerer det til én ting, og I så kommer igen og diagnosen er en anden, så skal du betale selvrisko per gang (Jeg har en veninde hvis aldrende burmeser kæmpede med noget der, og hun endte med at komme af med selvrisko 3-4 gange, før de fandt ud af hvad det egentlig var han blev ved at blive syg af). Dertil så er noget af det jeg ofte får lidt penge igen på, hvis der optræder to forskellige problemer indenfor de 4 måneder. F.eks. hvis katten er sløj og kaster op, og 3 måneder senere får en byld, så skal jeg ikke af med selvrisiko to gange i hverken Agria eller Tryg, men det skal jeg ved Dyrekassen :slight_smile: Det har de veninder jeg har med Dyrekassen i hvert fald klaget over :slight_smile:

2 Synes om

@Eva_K Tusind tak for svar. :slightly_smiling_face::pray:t2: Jeg tror jeg skifter til Agria og tager den lidt højere selvrisiko til at starte med. Jeg tænker, at hvis jeg først er inde ved dem, er selvrisikoen noget som er til at ændre med tiden, hvis jeg synes det bliver aktuelt.

1 Synes om

Vi har Dyrekassen og har været forsikret der med vores Hellig Birma siden 2011 hvor vi fik hende. Har haft brug for forsikringen 3 gange og har ingen problemer haft. For en måned siden måtte vi desværre afsted med hende igen, og hun har fået konstateret kronisk nyresygdom med ca. 15 % nyrekapacitet tilbage - har fået en regning på udredning, blodprøver, urinprøver , røntgen og scanning på ca, 7.200,- 5 dage efter indsendelse af regning til Dyrekassen refunderer de lidt over kr. 5.000,-

I en svær tid med en meget syg kat og bekymringer, så er det dejligt, at vi igen blot kan sende en regning videre, uden at skulle forklare/forsvare noget som helst - så må tiden vise om vi kan få dækket fremtidige tests der skal til for, at vi ved hvordan hun har det nyremæssigt. Derudover har hun i forbindelse med røntgen fået konstateret Spondylose i ryggen, men det tror jeg ikke er noget en forsikring dækker fremover, da den slags jo egentlig alene består i smertedækning og måske i bedste fald knogleterapi, som vi i forvejen har gået til igennem de sidste par år, uden at vide der måske var noget galt- det er alene på en fornemmelse vi har gjort brug af det.

Men blot for at give mit besyv med omkring forsikring hos Dyrekassen.

Bina er snart 12 år gammel, og i mine øjne en ung kat - som altid har været fit for fight - det gør mig så ondt, at hun er ramt af dette -i mine øjne i en ung alder.

Men jeg er meget glad for vores sygeforsikring, og skulle hun mod forventning før hun må takke af i forbindelse med nyrerne - få brug for forsikringen til tænderne - så tager jeg med glæde chancen og smider en regning afsted :slightly_smiling_face:
Potedask fra Bina og Yvonne

1 Synes om

God bedring med hende. :kram:

1 Synes om

Tak Finn :heart: Jeg håber hver dag hun har spist og drukket det hun efter foreskrifterne skal - men hun er træt - det kan vi godt mærke - uvisheden er den værste synes jeg - vi ved ikke om vi har hende i mange år fremover - eller om det er slut indenfor kort tid.

Kostomlægning og alt andet er selvfølgelig igangsat - og det responderer hun fint på - hun er jo en tørfoderjunkie pige - så en 100 % ny nyrediæt incl. en smule af det våde - har hun taget til sig uden at kny, og uden maveonde. Hun er så sej efter min mening :heart: Ved dog efter at have læst debatterne herinde, at vi skal være opmærksom på hvad en ren nyrediæt også kan betyde. Hun spiser dog, kaster ikke mere op end hun plejer, og har ikke tabt sig endnu, så det er jeg selvfølgelig glad for.
Mvh Yvonne

3 Synes om