efter jeg ar mistet min store dejlige soveputte bamse der lå på skødet eller i mine arme hele tiden har jeg opdaget noget sært.
Hans bror vil gerne kæle lidt men bliver for meget for ham efter lidt tid.
Kyrie vil ikke holdes fast men står og ælter og ælter ved siden af mig mens jeg nusser. Fjummer vil helst ligge på min skulder eller stå og ælte ved siden af mig og spinde og vil ikke holdes fast.
Er det med at ligge STILLE i skødet og være kramme og sove bamse noget der kun ligger til hanner eller noget mine piger nok skal lære når nu de har en plads der skal overtags :?
Lad mig slå helt fast - i hvert fald hvad der gælder for mine utallige katte gennem tiden:
Hanner er ikke mere kælne end hunner!
MEN … der er ufattelig stor forskel på sindet i de forskellige linier jeg har arbejdet med.
Min mest kælne kat p.t. er Fie - skarpt efterfulgt af hendes datter Queenie. Herefter kommer så Electra og til sidst Friday (eneste hankat).
Det betyder ikke, at Friday ikke er kælen, men at de andre 3 opsøger mig og ligger hos mig, mere end han gør.
[quote=tzari;480187]er det så også ligge stille og putte kælen eller opsøgende men stå og steppe kælen?
[/quote]
Fie er “rolig” kælen - dvs hun lægger sig nærmest hvor man siger hun skal og så hygger hun der.
Queenie er “urolig” kælen og har svært ved at lægge sig. Vil helst vade rundt hele tiden, fordi det er så skønt.
Electra er også urolig og har svært ved at finde ro.
Friday lægger sig stille, når han kommer og er svær at flytte igen.
Jeg har også altid haft den opfattelse at hankastrater var mere kælene end en hunkastrat…Lige indtil vi fik Minette:ups:
Aldrig har jeg nogensinde mødt noget ligene:uha: og jeg må stadig nive mig selv i armen, for at forsikre mig, at jeg ikke drømmer.
Jeg kan dog forstå, at hendes farmand er på samme måde, så jeg tror bestemt at generne har rigtig meget at sige, og så selvfølgelig den måde de er vokset op på
Dog med det forbehold, at selv den bedste lille kat naturligvis kan ødelægges af dårligt miljø, men sådan gør det jo heldigvis yderst sjældent med katte, og når genetikken er i orden, så har jeg set katte rejse sig efter de mest utrolige oplevelser.
Fx katte, der er reddet væk fra CK osv.
Så det kan godt betale sig at se mor og far, hvis man kan det, før man tager en kat med hjem. Er genetikken i orden, så kan en kat oftest rejse sig fra de mest utrolige oplevelser, mens en kat med en “sårbar” genetik ofte vælter af selv små bitte ting.
[quote=tzari;480178]
Er det med at ligge STILLE i skødet og være kramme og sove bamse noget der kun ligger til hanner eller noget mine piger nok skal lære når nu de har en plads der skal overtags :?[/quote]
Nu får jeg da helt lyst til at køre til odense med min mors HUN og HAN kat… Det ville være et tydeligt bevis på at kønnet ingen rolle spiller
du skulle have været hurtig dengang jeg desperat stod og skulle af med anton herinde - han var alt det du ønskede dig. om det så er race typisk ved jeg ikke, det har jeg ikke set nok selkirk rex til. har faktisk kun set dem de har ved lykkens, men de var alle nogle kælegøje.
nu er selkirk rex så også med både brite og perser i sig, hvilke er to rimelig rolige racer. jeg fandt da ud af at selkirk rex efter min mening er det bedste fra både briten og perseren.
[quote=Bodil;480934]du skulle have været hurtig dengang jeg desperat stod og skulle af med anton herinde - han var alt det du ønskede dig. om det så er race typisk ved jeg ikke, det har jeg ikke set nok selkirk rex til. har faktisk kun set dem de har ved lykkens, men de var alle nogle kælegøje.
nu er selkirk rex så også med både brite og perser i sig, hvilke er to rimelig rolige racer. jeg fandt da ud af at selkirk rex efter min mening er det bedste fra både briten og perseren.[/quote]
Men hverken briten eller perseren er kendt som krammekatte
[quote=haneben;480973]du påstår at hverken Briten eller perseren er kendt som krammedyr…
du har jo netop udtalt det…
[/quote]
Ja, jeg har udtalt mig generelt om racen, idet jeg har mødt en del eksemplarer efterhånden og det er den beskrivelse de opdrættere jeg taler med giver mig. Hvilket passer glimrende med egne oplevelser.
Om du har persere, der gerne vil kramme, har jeg aldrig udtalt mig om.
Og så synes jeg egentlig du ska lade være at blive personlig overfor mig, fordi jeg har kritiseret dig i en anden tråd.
Skriv dog, hvad du mener om perseren i stedet for - det ville give en mere saglig debat.
Der er ingen forskel på hanner og hunner og hvordan de er kælne herhjemme som jeg oplever det Alle ligger enten gerne ved siden af mig, halvvejs på skødet, eller på skødet og bliver nusset.
Det der med at stå og kæle har jeg ikke nogen der gør (har 3 piger og 2 drenge), det tror jeg mere er noget personlighed/opvækst, der spiller ind
