Forspiring - hvornår?


#1

Jeg fik jo sidste år raget en masse blomsterfrø til mig forskellige steder fra, og dem vil jeg gerne forspire. Sidste år såede jeg et par slags direkte i haven, og de kom først op, da sommeren næsten var forbi.

Men hvornår skal man gå i gang med det? Og jeg har altså søgt på nettet - hvor jeg kan finde alt om, hvordan jeg gør, og hvad jeg skal bruge, men ikke et tidspunkt. (Det står der selvfølgelig et eller andet sted, men ikke ngen af de steder, jeg har fundet endnu).


#2

Ingrid, hvad er det for nogle frø du har?


#3

Jeg har frø af følgende blomster. Anvisningerne i parentes fulgte med de frø, jeg fik af Hrönn :slight_smile: :

Stokrose
Fingerbøl
Sødskærm
Pæonvalmue
Blå ridderspore (på køl før såning)
Ærteblomst (i blød ca. 1 døgn)
Blomsterkarse
Pragtsnerle

Og så også nogle indkøbte krydderurter:

Rucola
Basilikum
Evt. m.fl.


#4

Pragtsnerlen er meget spire-villig … den skyder allerede få dage efter frøene kommer i jord :ok:

Blomsterkarsen såer jeg på friland, den er lidt tid om at komme i gang, men til gengæld kan den blomstre langt frem i oktober, alt efter vejret selvfølgelig.

Stokrose, Fingerbøl og Pæonvalmuen har jeg ikke prøvet at så selv … de er bare dukket op af sig selv.

Riddersporen har jeg heller ikke sået selv, planten stod der allerede, da jeg flyttede ind og den kommer op igen, år efter år … (det med at frøene skal på køl, er noget jeg har læst mig til)

Ærteblomsten kan jeg simpelthen ikke huske, hvornår jeg har sat til forspiring :surrender: … men ikke voldsomt tidligt … i det hele taget ligger det ikke så meget til mig, at være tidligt på den med ting :flojte:


#5

tænk på hvornår de må komme ud i haven og gp baglæns derfra.
Jeg har forspiret i januar og for mig var det ikke en god løsning. De blev for ranglede pga for varmt.
Så vidt jeg husker har du ilke drivhus men havde du kunne du lave en tretrinsraket.
Først inde, så videre i drivhus og tilsidst på friland.
Prøv at finde spiringstid for de enkelte frø og tag det med i beregningen.
Sidste år gik jeg først i gang i april. Men det var nok mest fordi jeg havdr travlt og fordi vejret virkelig ikke indbød til havearbejde.


#6

Jeg kommenterer kun på det jeg lige kender til :wink:

Stokrose og fingerbøl er begge staudefrø. De kan også begge være 2-årige, mener også at stokrosen kan være flerårig (lidt usikker på sidstnævnte). Dem ville jeg koldså udenfor nu hvis jeg var dig. Husk i og med de er 2-årige at de først blomstrer næste år, så hvis du vil have dem som blomster i haven i år, er du nødt til at købe dig til dem.

Pæonvalmue sommerblomst, meget taknemmelig! Så den direkte der i haven hvor du vil have den. Gør det i april-maj og fordel såningen udover flere dage, så forlænger de blomstringsperioden. Der går ca. 2 måneder fra såning til blomstring… også blomstrer den noget der ligner 2-3 uger. Så ved at strække såningen kan du have valmuer i lang tid. Lad frøkapslerne stå og modne hvis du vil have flere næste år. Så kan du selv drysse dem rundt, der hvor du vil have dem næste år.

Ærteblomster kan også koldsås nu i små såpotter udenfor. Eller du kan vente og forspire dem indenfor. Jeg ville vente til marts med at gøre det indenfor. De bliver for ranglede (fordi der er for lidt dagslys) i min mening hvis jeg forspirer tidligere

Basilikum kan du også forspire indenfor med start marts

Rucola, kan du godt dyrke i en vindueskarm, men hvis du skal have den i haven så ville jeg vente med at så den til du kan frilandsså den. Det kan du fra marts (medmindre det er meget koldt), og den er rimelig nem at have med at gøre

Nåja, her er et link til staudesåning, fra Albinus Frø.


#7

Altså, jeg må lige komme med en kommentar her - de fleste ‘almindelige’ fingerbøl er altså 2-årige. :wink: De kommer med en bladroset første år, blomstrer andet år, kaster frø og dør. Der FINDES dog nogle typer, der er reelle stauder, men det er nok ikke dem, du har, de ses nemlig ikke så meget i handlen.

Og stokroser - mange af de gamle sorter er så vidt jeg ved stauder, der burde kunne komme år efter år. Men der findes også 2-årige.

Så når man ikke ved, hvilke sorter/arter det er du har, så må tiden jo vise, hvor længe de lever. :wink:


#8

Begge slags frø kommer fra mig, fra planter der vokser det samme sted år efter år … det kan selvfølgelig være fordi, der ligger så mange frø i jorden :smil:


#9

:seedling: :seedling:

Ærteblomst…er det sådan en, der vokser lynhurtigt og snor sig fast på alt muligt med sådan nogle lange, tynde tentakler?

Jeg skal have finde noget, der vokser godt og hurtigt til paddernes terrarier :seedling: :seedling:


#10

Jeg købte en såkaldt staude-fingerbøl som skulle være flerårig, og ikke “kun” en 2-årig. Jeg er meget spændt på at se om den kommer i år.
EDIT: den var nemlig i fuld blomst sidste år

De spreder sig ret villigt via frøene. Jeg har vel en 5 bladrosetter i haven, hvor frøene er kommet pludseligt (sandsynligvis fra naboens have), som forventeligt skal blomstre i år, for hun har dem. Bladrosetten ser sådan ud.


#11

:herb:

Den er FLOT!!


#12

Min tidligere nabo gav mig også et brev stokrosefrø. Om de er flereårige, ved jeg ikke. Hun har i hvert fald altid en masse i sin forhave. Men det kan - som du skriver - også være, fordi de selv spreder en masse frø.


#13

Tak linket og for gennemgangen :slight_smile: Altså, jeg vidste jo ikke engang, at nogle af dem er stauder :dokdok: Jeg troede bare, det var sommerblomster.

I stedet for at finde en generel guide for forspriring skulle jeg jo nok have kigget på de enkelte sorter. Og det må jeg nok hellere gøre alligevel. Jeg kan se, det kræver mere planlægning, end jeg lige havde forventet. Hvis de er flereårige, kræver det lidt mere omtanke at placere dem i haven.

Men så har jeg jo lidt at give mig til.

Rucola havde jeg i en stor potte udenfor sidste år, og det var det eneste, som sneglene ikke rørte. Så er det tip givet videre :slight_smile:


#14

Jep - de er nemlig rigtigt gode til at så sig selv. :wink: Så man kan ikke lige nødvendigvis regne med, at det ER samme planter, der kommer igen - det kan også snildt være frøplanter. :slight_smile:


#15

@galath at bevæge sig ind i planteverdenen er en større opgave når man skal igang med at lære det hele.

Rigtig meget kan man læse sig til, og rigtig mange planter kan sagtens overleve under andre forhold en det litteraturen beskriver de kan ;), lokale dyrkningsforhold kan være forskellige etc. Så en ting er hvad man kan læse sig til, det kombinerer du så med andres erfaringer også putter du DINE erfaringer oveni… og får et eller andet resultat :slight_smile: Ja, det er ikke nemt… men det er også biologi omend det er plantebiologi og al biologi har sin helt egen mening om tingene :wink:


#16

men efter min mening også det som gør det spændende.
Jeg har en forventning og en formodning og så giver naturen mig det nogen gange og andre gange trækker jeg en nitte og helt andre gange noget tjaaaa ny oplevelse :grin:


#17

Jamen enig. Jeg har efterhånden lavet så mange biologiske forsøg at der kun er en ting at sige om det når det går galt eller ikke gør helt som man vil - op på hesten igen :blush: