Første sammenføring

[nadja]

Hej,

nu har jeg brugt en del tid på at læse jeres artikler om sammenføring. Men da det er min først gang at jeg skal forholde mig til at sammenføre 2 katte er jeg usikker. Derfor håber jeg at i kan give mig noget råd.

Jeg prøver at forklare kort:
Vi har en 5 årig hunkat, huskat, steriliseret. Hun hedder Toffi. Hun er også udekat – mere om sommeren end om vinteren. Hun var en tilløber til vores gård, da hun var måske lige 5 uger. Meget lille. Hun er generel en lille kat. Og har været enebarn. Ved siden af vores hund.

Nu fandt vi en lille mis på vejen som vi tog med hjem. Hun var ret medtaget. Øremider, katteinfluenza, orme. Hun var adskilt fra vores dyr (i badeværelset) indtil hun var frisk igen ( – det gik meget hurtigt faktisk) og jeg var hysterisk med rengøring. Hun har fået en basisvaccination allerede, men hun er ikke steriliseret endnu. Hun hedder Twix. Hun er ca 12 uger.

Jeg har aldrig tænkt så meget over sammeføring. Så – vi begik nogle fejl nu. Toffi vidste ret tidligt, at der var noget “galt”. Hun kun godt lugte den nye på os og hvæsede. Men vi tænkt os ikke så meget ved det. Så var det tid - tænkt vi - til at de mødes. Toffi knurrede og hvæsede. Den lille gjord sig stort og var ret forstrækket. Så adskilt vi dem.

Dagen efter prøvede jeg igen. Toffi slå ud da den lille kom for tæt (med krum rygg og bøjet hale). Så den lille gik videre, med samme adfærd. Så adskilt jeg igen.

Dagen efter prøvede vi igen. Toffi lå i hendes kurv, Twix så hende og gik videre. Toffi kigger meget fokuseret på Twix. Twix glemmer åbenbart at Toffi ligger i kurven og løber hen uden at kigge op, så Toffi bliver sur og gå efter hende. Vi stopper det – jeg skældt lidt ud i den chock. Lidt senere lejer Twix og begynder at løbe. Toffi løber lige pludselig efter og “angriber”. Hun havde poten på og ørene tilbage. Og så stoppede jeg igen. Men jeg kunne se at Twix stod stadig med rejst pels og krum ryg og det hele og hvæsede. Hun er ikke hurtigt til at være underdanig.

Fra der af blev jeg ret frustreret – så de to ses kun, hvis Twix er i et bur i stuen. Toffi har to gange “angribet” buret med poterne op. Men hun gør det snigende. Hun går en stor omvej omkring buret med Twix i. Eller hun står fra afstand og stirrer på hende. Så nogen gang sniger hun sig pludselig ind på hende – vi advarer hende. Så stopper hun.

Twix virker meget frisk – det virker ikke at det påvirker hende på nogen måde. Når Twix er badeværelse, så sniffer Toffi ved buret.

Men ja, jeg ved ikke hvad jeg skal tænke. Er det tabt? Er jeg for hysterisk? Det er en uge siden, at de så hinanden første gang. Er jeg for utålmodig? Hvad skal jeg gøre? Twix er en lille sød terrorist. Vi har aldrig oplevet en killing med mere krug bag i. Så vi er også klar over at hun skal sættes på plads. Er det unormalt at Toffi viser den aggression over for en killing? Hun har selv ikke været ret godt socialiseret med andre katte. Jeg har heller ikke nerver til at det løber ud af kontrol. :-/

Tak for hjælpen
(undskyld mit sprog – jeg er tysk. )

[galath]

Velkommen til. Vi hænger os ikke i, hvordan folk skriver og staver, bare det er til at forstå, og det er i hvert fald ikke et problem

Det er ikke usædvanligt, at den “gamle” kat reagerer med fjendtlighed, når man introducerer en ny kat til hjemmet. Sædvanligvis går det over i løbet af kort tid, når der er tale om en killing. Det kræver dog nok, at man undlader at adskille dem for meget. Gør man det, skal man i princippet starte sammenføringen forfra hver gang.

Men selvfølgelig skal det ikke føre til, at den gamle kat bliver til fare for killingen. Og jeg er - som du vist også selv er - usikker på, hvad den “gamle” kats opvækst uden andre katte betyder for dens evne til at relatere til andre katte. Har det virket, som om Toffi kan finde på for alvor at overfalde killingen?

Det gode ved det er jo, at killingen er upåvirket. Så den føler sig nok ikke for alvor truet, men jeg ved så ikke, om man kan stole på en killings evne til at vurdere den slags.

Jeg håber, der er flere, der kan bidrage med gode råd. Der er i hvert fald masser af erfaring samlet her

[nadja]

Tunsind tak for din svar alllerede.

Vores Toffi har kendt kun to andre katte her på gården og så dem, som kommer forbi en gang i mellem her oppe.

De to andre katte tilhører mine svigerforældre. Med den ene kat er hun ikke ven! De to kan ikke lide hinanden. Han kan godt finde på at jage hende.

Med den anden kat havde hun det fint sammen. De to gik altid tur udenfor. Og han måtte også kom indenfor og spise af hennes foder. Det var også den bedste kat, altid venlig til nye og vil gerne være ven. Han er desværre ikke mere her. :-/

Så ja, hun kender i hvertfald til andre katte – gode og dårlige relationer. Når hun møder andre katte som ikke tilhører gården her, så er hun meget territoriale. Hun jager dem væk, selvom de vejer dobbelt så meget som hende.

Og til dit spørgsmål. Tja, det er et godt spørgsmål. Om Toffi for alvor kunne finde på at overfalde killingen. Hvad kunne være tegn på det? Hendes hale viser i hvertfald at hun er irriteret og hendes øjne er store.

[galath]

Okay - jamen, så er hun jo slet ikke uvant med andre katte, som jeg havde forstået det.

Man kan jo egentlig godt forstå, at Toffi er irriteret over, at der kommer sådan en lille fredsforstyrrer, som er fuld af krudt og ballade, og trænger ind på hendes territorium. Så det skal hun måske også have lov til at være, indtil hun finder ud af, at den lille ikke er så slem - og måske endda kan blive en legekammerat, hvis Toffi stadig er til den slags

Som sagt skal hun jo ikke have lov til ligefrem at overfalde den lille og gøre skade på den, men måske skulle du alligevel prøve at vente lidt længere med at adskille dem for at se, om de selv kan finde ud af det. Selvfølgelig uden at risikere den lilles helbred.

Ellers findes der også andre metoder til sammenføring, hvor kattene får lov til at vænne sig til hinanden lidt efter lidt, fx med en netdør. Hvor man så fx kan fodre dem på hver side af døren, fordi mad er en god katalysator

[nadja]

Lige en lille opdatering:

Har lige prøvet at lad dem være i stuen begge to. Og jeg tror det gik bedere end jeg frygtede. Toffi hvæsede men prøvede faktisk bare at komme ud. Da hun vil forbi killingen begynder killingen at hvæse – det accepterede Toffi selvfølgelige ikke og viste lige hvem der må sige noget. Men der var ingen lyd på, kun lidt hvæs. Det så mere ud som “show off” end virkelig aggression – da den lille gemte sig under et skab gik Toffi med halen lige op videre forbi og gemte sig under sofaen. Hun kunne nemt har nået den lille hvis hun ville det.

Så da hun kom til ro under sofaen fik hun ros og godbidder. Den lille var hurtigt ud fra under skabet og er stadig nysgerrig. Hun blev lige sat på plads en anden gang på samme måde da hun kom for tæt.

Nu få de lige lov til at ha ro hver for sig. Og mine nerver få også ro.

[Pernille_DL]

@nadja

Nu få de lige lov til at ha ro hver for sig. Og mine nerver få også ro.

Hvor er det dejligt, at det gik så fint Jeg kan godt forstå, at man bliver både spændt og nervøs - det er en nervepirrende situation, når man sætter to katte sammen. Prøv dog om du kan lade være med at skille dem for meget ad. Hver gang du skiller, begynder introduktionen forfra. Når Toffi lader lille Twix være, så lad dem blive sammen og prøv at lade være med at blande dig Det er rigtig svært, men mange gange gør man kattene en bjørnetjeneste, hvis man ikke sætter sig på sine hænder. Så medmindre der flyver pels ville jeg lade være med at skille dem ad

[nadja]

Tag for din svar!
Ja ok, Toffi hun sover nu på vores seng. Vi har indtil videre ikke gives Twix adgang til soveværelse, da vi tænkt, at Toffi skal ha et rum, hvor hun kan trække sig lidt tilbage. Er det måske også en bjørnetjeneste?

[Pernille_DL]

Ja og nej, den er svær, for jeg kan sagtens forstå,at I gerne vil give Toffi et frirum Opsøger Twix hende meget?

[nadja]

Indtil nu var Twix meget nysgerrig over for Toffi og gik efter hende. Men det har jo også kun været relativ få gange, at de har været sammen frit i et rum. Men Toffi er også udekat. Og hvis hun ikke kommer ud, så bliver hun irritable. Så jeg tænkt, det er bedere at hun ved, hun behøves ikke være ud for at få fred, hvis hun har behov for det.

[Pernille_DL]

Bare fint Så hvis Toffi går ind i soveværelset, lukker I døren ind til hende?
Når hun er vant til at være udekat, skal hun selvfølgelig ud.

[nadja]

Ja det har vi gjordt indtil nu i hvert fald. Men så snart hun vil ud i stuen, få hun selvfølgelige lov til det.

Ud over det har vi allerede nok arbejde i at Twix ikke bider i all de kabler bag fjernsynet i stuen – den lille bandit. I soveværelse er der endnu flere kabler til computeren. Hun er virkelig slem til det.

Vi skal finde en løsning til at hun ikke kan komme til alle kablerne – lige nu er der en masse puder stoppet under skabene så hun ikke sådan lige kan komme til. Men det er nok et spørgsmål om tid indtil hun finder et eller andet hul.

[nadja]

Nå … nu var der lyd på den sidste konfrontation. Kort. Så stoppede jeg den. Den startede Toffi ved at kom efter Twix bagfra og så gå på hende med poterne. Twix slå åbenbar tilbage, hun giver sig ikke.

Er det stadig normalt eller er det nu for meget?

[Barky]

Jeg plejer at gøre det når jeg sammenfører en killing til flokken at jeg lukker killingen ud, sætter mig i sofaen med noget at drikke og sætter en film på.

Hvis mine katte opdager at jeg er nervøs eller lidt stresset og ængstelig, så er de også på dupperne overfor den nye. Hvis jeg slapper af og lader som om at alt er normalt og helt iorden. Så slapper de også mere af.
Og så kalder jeg på dem og giver dem godbidder når de kommer. Hvis de virker anspændte, så sætter jeg mig med en drillepind eller et stykke legetøj og ser om ikke at jeg kan flytte deres fokus fra den nye til en sjov leg i stedet for. På den måde bruger de deres krop og deres muskler og får afløb for noget af anspændtheden. Når jeg giver dem godbidder hvis de kommer når jeg kalder, så roser jeg dem for at slappe af og fjerne fokus og lytte til mig.

Dine katte kigger på dig og lærer af dig. Så hvis du er alt for nervøs og anspændt, så smitter det af på dem. Lad dem finde ud af det. De er unge. Med mindre at de går til angreb og skriger af hinanden og der kommer blod, så er det helt normal adfærd. Den store skal fortælle den lille at den er grim og dum og ikke bestemmer noget som helst, og den lille skal også sige fra når den store er for voldsom. Det er ikke noget du kan lære dem, de skal selv sætte grænserne for deres samvær. Det du kan gøre, er at give en afslappet og rolig stemning hvor du tilbyder hygge og snacks og kæl og leg.

[nadja]

Mange tak. Det er måske mest mig selv som skal lære at styre sig.

Jeg prøver det, så må jeg se hvordan det virker. Måske skal jeg indtag lidt baldrian…

[Barky]

Du skal ihvertifald nok være mere obs på din egen adfærd. Og se på hvad kattene egentlig gør. Hvis den store vil sniffe til den lille og den lille vender sig om, så skal den have et dask. Den skal bare stå stille og blive snuset til. Basta. Hvis den lille prøver at lege med den store. Så er en god måde at starte en omgang tagfat ved at daske til den anden og løbe sin vej og håbe at den anden løber efter.
Hvis du giver dem godbidder sammen og leger hvor de begge kan være med, så forbinder de også hinanden med gode ting. Omend det stadig er vigtigt at knurre af de andre når man har noget lækkert eller sjovt i munden. “Du kan glemme alt om at prøve at tage noget godt fra mig, hør hvor stor og farlig jeg lyder”

Hvis den store begynder at lege med den lille, så er det også vigtigt at den lille siger PIV når den store er for voldsom. Så ved den store at den gik over grænsen. Og når man ved hvor hinandens grænser er, så får man muligheden for at få et bedre forhold til hinanden. Så kan man undgå at gå over dem.

Jeg har en far og datter. Han vejer 7 kg og hun vejer 3,5 kg. Han er altså dobbelt så stor som hende. Hun må også sige til når farmand vælter ned overhende i en omgang tumleri. Han er et stort brød og hun er et lille nips. Det er helt normalt og de har et godt forhold til hinanden.

[nadja]

Det vil jeg prøve. Bare de kan acceptere hinanden – så vil jeg være glad.

[nadja]

Her en lille mellemstatus:
Jeg fulgte den råd med at bare prøve at afslappe situationen. Den lille sad i buret med åben låg og kiggede mens jeg lejede lidt med Toffi. Bag efter sat jeg Toffis madskål en meter ved siden af buret og gav hende nogle specielle godbidder, hun ikke kan modstå .
På samme tid fik Twix også lidt tørkost. Begge to spiste afslappet.
Toffi kiggede lidt, men viste ingen tegn på aggression. Da hun havde fået nok gik hun bare sin vej og ind i soveværelse for at sove. Jeg håber det var en lille fremskridt.

[Barky]

Det er da bestemt et fremskridt…

Bare lad dem gå sammen og lad som om at alt er normalt. Gør hvad du plejer, tænd radioen, sæt en film på, vand blomsterne… Den slags. Kast dem nogen godbidder indimellem og leg lidt med en drillepind.

[galath]

Det er da et stort fremskridt Det skal nok gå

[Barky]

Hvordan går det med Toffi og Twix?