Som den skarpe observatør jeg er 
har jeg bemærket at der er forholdsvis mange burmeser-mennesker her på Kattegale.
Jeg kender desværre ikke selv til racen (ud over hvad jeg har kunnet se og læse i standart racebeskrivelser), så jeg er nysgerrig. 
Hvad er det med de burmesere? Hvad gør dem særlige? Hvad kendetegner dem? Og mest af alt; hvordan er det at leve sammen med burmesere?
Vil I stille min nysgerrighed?
Jeg skrev dette her for 13 år siden og synes stadig det holder i dag Dengang boede jeg i lejlighed og havde 3 burmesere og 2 burmeser/birma blandinger.
Jeg plejer altid at sige til folk, at med en burmeser i huset keder man sig
aldrig, og man er aldrig alene. En burmeser er nemlig ikke en kat man “har”;
Det er en kat man deler sit liv med. Den forventer at tage del i ikke bare
det meste, men alt, hvad man laver.
Jeg er selv en forholdsvis ny burmeserejer, idet det ikke er mere end 3 år
siden, jeg lærte racen at kende. Det hele startede med to halve burmesere
(den anden halvdel er en hellig birma), og siden er bestanden vokset med tre
“hele” burmesere (-Har vist engang læst på en amerikansk side, at den ene
burmeser fører den anden med sig, og det kan jeg kun nikke genkendende til).
Her er nogle eksempler på mit hverdags-liv med kattene:
Om natten sover der 4 katte i min seng (den 5. foretrækker oftest stuen), og
burmeserne kan ikke komme tæt nok på; Allerhelst putter de under dynen:-)
Når jeg går på toilettet, har jeg gerne selskab af mindst een kat. Når jeg
har gæster, som ikke ønsker selskab, holder min. 2 katte “vagt” ved døren og
venter på, at den atter skal gå op, så de igen kan følge med i, hvad “den
fremmede” foretager sig G
På mit skrivebord står altid to kattesenge, så kattene kan “være med” uden
at være i vejen. -Hvis ikke, kan jeg ikke se hverken tastatur eller skærm
for katte.
Når jeg åbner mit klædeskab, skal mindst een kat ind at rekognoscere i
tøjbunkerne (har efterhånden opgivet sort tøj;-)). Det samme gør sig
gældende for skuffer og køkkenskabe.
Høje steder er spændende. Specielt dem man ikke kan “nå” ved egen hjælp.
F.eks. den øverste hylde i min entré-garderobe. Befinder jeg mig i nærheden
af den reduceres jeg for et øjeblik til et mobilt klatremiljø. Jeg er dog
blevet så klog (vel-dresseret), at jeg med et “miau” kan lokkes til at
krumme ryggen en smule, så det ikke bliver nødvendigt at bruge kløerne for
at få en sikker landing. -Og det er tydeligt, de får den slags idéer ved at
iagtage hinanden. Så lærenemme? -Jo!
En enkelt har endvidere lært (-eller lært mig?), at kalde, når hun vil ned
igen.
I køkkenet er min skulder en platform til mellemlanding, når de øverste
køkkenskabe skal besigtiges ovenpå (Min hankat står på køkkenbordet og
lægger venligt en pote på min skulder, når det er tid at krumme ryggen).
-Ja ja, jeg indrømmer det; Mine katte er ikke særligt velopdragne. Jeg
finder simpelthen deres påfund for underholdende, så de får lov at udfolde
sig frit så længe de ikke ødelægger noget eller er til fare for sig selv
(eller mig). Jeg er dog overbevist om, at en burmeser godt kan “opdrages”,
men jeg er også ret sikker på, at den er opfindsom nok til alligevel at opnå
“det forbudte”.
Burmeseren er hvor dens ejer er. Om du er i bad, laver mad, ser fjernsyn
eller gør rent er den altid i nærheden og klar til kæl og nus, når du er
det. Jeg har aldrig, hverken hos mig selv eller hos de opdrættere, jeg har
besøgt, mødt en afvisende burmeser. Har snarere været overrasket over, hvor
tillidsfulde og nysgerrige de er overfor fremmede; -Og børn ikke mindst. Det
er en meget aktiv, hengiven og kontaktsøgende kat, men den bliver aldrig
anmasende og indsmigrende. Burmeseren er en lille kat, men en stor
personlighed, så du skal have plads til den i dit liv. Men jeg tør godt love
dig, at du vil få utroligt meget igen, hvis du giver dit hjerte til en
burmeser.
Det eneste, som jeg ikke kan nikke genkendende til ved nogle beskrivelser af
burmeseren er dens talegaver (men nu har jeg også tidligere levet sammen med
en orientaler;-)). De har stemmer som kan høres - jovist, men de bruger dem
fornuftigt. Dvs. de går ikke bare og snakker uden grund, men har altid et
vigtigt budskab at viderebringe, når de åbner munden. Og kender du din kat
godt, kan du også forstå, hvad den siger; Og komme med det rigtige svar
I dag har jeg kun een burmeser, men hun bliver ikke den sidste, for hun lever fuldt ud op til beskrivelsen ovenfor og er stadig den kat, jeg beskriver som mit livs bedste underholdning :høhø: Og min bedste ven 
Her er de 5 katte, jeg skrev om dengang.
Jeg skrev for mange år siden Burmeserhistorier på min hjemmeside. her udsnit fra er een af dem : [B] , Hvis man vælger en race som burmeseren, må man påregne at man får en kat i huset ( eller ofte 2!) der deltager i alt hvad man laver! Den sidder på stoffet medes
du ønsker at klippe dine gardiner, den ligger på computeren, eller går på tasterne når du skriver, - den afprøver alle dine gæster, inden den finder en favorit, - den er kommet til samme side i bogen du læser, - - samme artikel som du synes er interessant - hjælper hjertens gerne med at lægge tøj sammen, lægge rent på sengen, - og dække bord og lave mad!! Den er en super god børnekat, - VERDENS bedste mor og er man selv ulykkelig, findes ingen bedre trøster !! Din sindsstemning aflæses øjeblikkeligt ,- og man har 4 trøstende katte på skødet ![/B]
Den er svært vanedannende - - - og somme tider fuldstændig UTÅLELIG !!
Cats og Coni
Jeg kan jo kun nikke genkendende til beskrivelserne ovenfor 
Og jo, Katrine, jeg tror også på, at burmesere kan opdrages - hvis man er 110% konsekvent fra første dag. Går det først “galt” to gange, er der præcedens og så kan man lige så godt opgive
Her i huset lever vi efter nogenlunde samme regler som Katrine, dvs. man får bestemt ikke en killing herfra, som holder sig pænt nede fra borde, senge og andre interessante steder.
Fanny - der som ungkat var med mig på arbejde i 14 dage og var ved at blive ansat som kontormis - “bagte” f.eks. killinger på min bærbare. Hun kunne høre på lang afstand, at jeg slog låget op og så kom hun rendende. Den passede lige i størrelsen
Historierne om hendes tid som kontormis kan læses her http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?t=17979&highlight=kontormis og her http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?t=18132&highlight=kontormis
Banshee ved lige præcis, hvor hendes yndlingspind befinder sig og hvis hun synes, den skal frem i lyset - og hun ser et menneske, der ser ud til at ville i nærheden af bryggerset, løber hun gerne i forvejen og gør sig lækker foran døren til kosteskabet. Det er ikke sikkert, hun gider lege med den, når den kommer ud - men det er heller ikke pointen. Hun har fået sin vilje :høhø: :høhø: Efter Gallianos død er hun den mest snakkende af mine katte, men det er bestemt ikke konstant - til gengæld er der en præmie til den, der kan tage en diskussion med hende og få det sidste ord! Jeg har nu snart prøvet i tre år og det er ikke lykkedes endnu
På bagsiden af de visitkort, jeg netop har bestilt og som primært er til brug ved TICA Regional og TICA Annual står et “motto”, der slog mig for nogle år siden. “Burmese - for people with a sense of humour”. Jeg mener seriøst, man har behov for en god sans for humor for at bo sammen med burmesere, men så kan man også have en fest sammen
Mange tak for jeres grundige og kærlige beskrivelser. 
Det lyder jo som om at de er på bølgelængde med siamesere.
Sådan en burmeser må vist på listen over ‘Fremtidige Ønskekatte’ . :høhø:
[QUOTE=Løvehjerte;1249945]Det lyder jo som om at de er på bølgelængde med siamesere.
[/QUOTE]
Forskellen er bestemt ikke stor, men de er jo også (som jeg plejer at sige det) halvfætre og stammer fra de samme gader i Sydøstasien
Jeg er den lykkelig ejer af 2 burmeser drenge ( Balder og Rex) jeg er opvokset med burmeser. Kan kun nikke genkende det som de andre skriver , som jeg siger en gang burmeser altid burmeser. kender ikke andre racer som er som en hund der kommer med ting og skal kaste igen det kan vores få flere timer til og gå med. Klappes som en hund skal de også. Tro ikke de har hørt efter hvad opdrætter siger for nusse mave /armhuler det er det bedste de ved :høhø:
Her i huset har vi idag haft besøg af PivC og hendes kæreste og det var på alle punkter meget tydeligt, at de er vant til at bo sammen med burmeser (Banshees halvsøster, Ana Banana). “Nå, du vil se, hvad jeg laver - okay, så se her :)” “Hvad siger du, skal jeg hente noget for dig?” “Skal du op og kigge - okay, så får du lige et lift” “Kan du lige holde hende her, så jeg kan få lov til at lave noget” var en del af de kommentarer, der virkede helt normale på os alle
Herhjemme bruges især sætningerne ‘vil du op? Ja selvfølgelig vil du det :)’ , ‘så sid lige selv - jojo selvfølgelig skal jeg nok nulre dig imens’ , ‘neeeej ikke ind foran mit ansigt, så kan jeg ikke se skærmen - jojo selvfølgelig skal jeg nok nulre dig imens…’ , ‘det er altså koldt udenfor “åbner altandøren” - jeg sagde jo det var for koldt til dig…’ , ‘hop lige ned af min skulder, hva?’ , 'hule under dynen - ja naturligvis ’ , ‘hvad går du nu og nulrer rundt med?’ Nogle af de mest brugte til burmeseren herhjemme
hun har forkærlighed for at sidde på brystet med sit hoved op af min hals/kæbe. Hun kan stort set sidde selv på kavalergangen/mine bryster, hvis jeg enten sidder eller står stiller. Meeeen hun forlanger altså stadig en hånd at putte i
hver morgen - som i hver eneste! - ligger hun enten under min dyne og putter i arm eller ligger i fodenden, når vækkeuret ringer så enten putter hun sig længere ind til mig, eller kravler op til mig og putter - baaaare lige ti minutter mere? Hun er en ægte snoozer!!! Når jeg så står op, render europeen ud til altandøren - ud ud ud! Jeg bærer typisk stadig rundt på halvsovende burmeser, der lige stikker snuden ud af døren og konstatere, at det er ALT for koldt at sætte sine poter ude i om morgenen… Så sætter jeg hende af ved foderet mens jeg dapper i bad - hvor hun sp småfornærmet og stadig halvsovende sidder uden for og venter, når jeg kommer ud derfra. Jeg ligger hende typisk ind i sengen igen - ind under den stadig varme dyne, hovedet fri og så lige nulre i to minutter. Så sover hun somend igen 
i weekender ligger vi gerne og morgennulrer en ti-tyve minutter inden hun selv står op.
men vækkeur er ikke noget for min burmeser Xarabi uanset hvor sent det ringer - så bliver hun nærmest bare kronisk træt når det ringer
der er ingen tvivl om, at burmeseren er mere dominerende end så mange andre racer, men de er det på en måde, så man ikke helt opfatter det! De er ikke voldsomme eller fysisk dominerende - men de formår at få hele hverdagen til at handle om de ting, som de gerne vil! og man opdager det først bagefter deres nuttede og totalt påklistrede måde at være på gør, at man totalt glemmer, hvad ens egen plan egentligt var jeg har flere gange startet på at gøre køkken ren - pludselig ligger jeg på sofaen og tager eftermiddagelur med burmeseren under et dejligt lunt tæppe - midt sommer!!! :surrender1:
De ved hvad se vil og ikke vil, og de lærer hurtigt, hvem i huset der er stædig, og hvem der ikke er! Glemmer man at sige nej, skal eller ‘må ikke’ bare én gang, så går de ud fra at den regel hermed er væk
herhjemme er burmeseren også altid velkomstkomité det er som om de kan mærke, at der kommer gæster! Xarabi sidder næsten og venter som et utålmodigt barn ved døren. Kunne hun snakke, så ville hun hvert minut spørge 'hvornår kommer de?! altså MINE gæster!!! '…
Xarabi snakker heldigvis ikke ret meget - det behøver hun heller ikke begynde på. Jeg oplever dog ikke burmeseren så verbal som hverken Europe eller Russian blue. Det var i hvert fald hverken min daværende hunkat eller nuværende
kun når Xarabi er utilfreds - så kommer der lyd i den lille pige så rapper og båtter hun af min - indtil hun opgiver at få sin vilje… Det kan tage alt fra fem minutter til et par dage…
Og er der stavefejl heri, så er et fordi Xarabi naturligvis både skulle læse med på iPaden, mens jeg også skulle nulre hende det er nemlig senge-putte-nulre tid noget af det hun virkelig har specialiceret sig i
Tak for de dejlige og humoristiske beskrivelser.
Hvad med kønnet? Tænker I at det har noget at skulle have sagt i forbindelse med burmeserens personlighed og temperament?
Jeg oplever hunkattene som mere intelligente end hankattene (nu har jeg kun haft hankastrater) - og dermed sværere for mennesker at “narre” - men den grundliggende personlighed har været den samme hos begge køn
[QUOTE=Løvehjerte;1250290]Tak for de dejlige og humoristiske beskrivelser.
Hvad med kønnet? Tænker I at det har noget at skulle have sagt i forbindelse med burmeserens personlighed og temperament? :)[/QUOTE]
Jeg synes personligt, at drengene er væsentligt mere kælne end pigerne. Tag ikke fejl, pigerne er bestemt også klistrende, men jeg synes bare at drengene liiige giver 10-20% ekstra. Nu har jeg kun haft en voksen hankat selv, men jeg synes faktisk at jeg ved første kuld kunne mærke forskellen allerede fra 10 uger. Pigerne siger “jeg vil gerne op til dig - men jeg kan også fint lege videre hernede”, mens drengene siger “jeg MÅ bare op til dig og være tæt - jeg kan ikke leve uden”.
Min søster passede engang vores dreng Cozmoz, og hun oplevede ham pludselig som endnu mere kælen end hun tidligere havde gjort, fordi hun nu var eneste menneske i huset, og han dermed tog til hende som han gjorde til os. Han er en kat der vil putte tæt hele tiden, og - som min søster udtrykte det - “hvis han kunne kravle helt ind i mig, så gjorde han det - han kan ikke komme tæt nok”.
Tusinde tak for grundige svar. Her er klister-hed et absolut plus, så med jeres beskrivelser står det efterhånden helt fast, at jeg må have mig en burmeserdreng engang.
[QUOTE=Temple Bar;1250300]Jeg oplever hunkattene som mere intelligente end hankattene (nu har jeg kun haft hankastrater) - og dermed sværere for mennesker at “narre” - men den grundliggende personlighed har været den samme hos begge køn :D[/QUOTE]:
Jeg vil give Mette ret, hankastater er ikke så vedholdende som pigerne .Mine Burmeser-piger har været ekspeter i " døråbning" uanset om døren går indad, eller udad, . eller om det er en tung terasse dør som jeg har ud til bakon og tevrrasse Min dejlige Oline, åbnede tit døren til balkonen, hvis j. eg var derude fint nok,
for hun kom hver gang jeg kaldte på hende,- m e n hun lukkede ikke døren igen, og mine Singapura’er der tempermentsmæssigt ligner Burmeseren , bruger ikke deres større ører til "adlydning og selvom de prøver er de ikke tunge nok til at trykke håndtaget ned Her er et bilede af min første Burmeser Mulle der står på hådtaget af en indadgående dør. og først løfter krogen af, inden hun åber døren
Derfor er forbudte døre låst her i huset
Kærlgst fra mig der ikke kan leve uden en Burmeser i hjemet:thumbup:
Cats og Conni
Jeg elsker den her tråd
Det gør jeg også. Jeg har lige læst i en ældre tråd at burmesere faktisk også kan være gode ‘terapi-katte’ for mennesker med autisme, så det føjer absolut et ekstra + på listen.
Min yngste, klassisk autistiske søn er meget knyttet til vores snart 9-årige Xion, og min mand og jeg har flere gange med gru talt om, hvad vi dog skal stille op når Xion engang ikke er her mere… Der er ingen tvivl om, at vores søn vil komme i dyb, dyb sorg, og vi er bange for, hvad det kommer til at betyde for hans situation. Men måske vil en burmeser kunne få han ud af krisen og give ham det venskab, han drager så stor nytte af.
(Forberedelse, forberedelse… Det kan være svært at forstå hvorfor vi tager sorgerne på forskud, men når man har autistiske børn, er det er et ‘must’ med grundig forberedelse).
[QUOTE=Løvehjerte;1250339]Det gør jeg også. Jeg har lige læst i en ældre tråd at burmesere faktisk også kan være gode ‘terapi-katte’ for mennesker med autisme, så det føjer absolut et ekstra + på listen.
Min yngste, klassisk autistiske søn er meget knyttet til vores snart 9-årige Xion, og min mand og jeg har flere gange med gru talt om, hvad vi dog skal stille op når Xion engang ikke er her mere… Der er ingen tvivl om, at vores søn vil komme i dyb, dyb sorg, og vi er bange for, hvad det kommer til at betyde for hans situation. Men måske vil en burmeser kunne få han ud af krisen og give ham det venskab, han drager så stor nytte af.
(Forberedelse, forberedelse… Det kan være svært at forstå hvorfor vi tager sorgerne på forskud, men når man har autistiske børn, er det er et ‘must’ med grundig forberedelse).[/QUOTE]
Man kan aldrig være for forberedt
Efter hvad jeg har læst virker de fantastiske i alle henseender, så at de skulle være gode terapi-katte overrasker mig ikke så meget. Men det lyder helt sikkert til at det ville være værd at undersøge for jer
lige sådan en tråd, som jeg ledte efter.
Så skønt med nogle dejlige fortællinger om denne race. Kan man kun trække på smilebåndet af
Ja man lærer at begå sig Jeg har jo både meser og siataler…
Og herhjemme er der stor forskel på dem, ligesom der også er mange sammenfald.
De er begge legesyge og elsker at putte og hygge.
Men Ana er laaangt mere stædig end Eddie og hun er ikke “til salg” for noget som helst.
Eks. :
Eddie vil ud i haven.
Det har jeg af en eller anden grund besluttet han ikke skal. Jeg siger nej og han bræger af mig og forsøger at overbevise mig om at åbne døren.
Jeg kaster en håndfuld godbidder på gulvet
Eddie glemmer alt om haven, hygger sig med godbidder og tager derefter en lille lur.
Ana vil ud i haven.
Det har jeg af en eller anden grund besluttet hun ikke skal. Jeg siger nej og hun skriger af mig og forsøger at overbevise mig om at åbne døren.
Jeg kaster en håndfuld godbidder på gulvet
Ana spiser lidt godbidder og giver sig igen til at skrige for at komme ud.
Jeg tager hende op, nusser hende og tager hende med ind i stuen. Så snart jeg sætter hende ned løber hun ud til døren og skriger videre.
Jeg kan aflede hende igen og igen, men hun glemmer ikke hvad hun oprindeligt ville
Hun er “på” på en helt anden måde end Eddie. Hun er med i alt og fortæller højlydt hvad hun vil.
Når det regner, er misserne ikke i haven. Resten af flokken forstår “Det regner”. De ved at så skal de ikke ud. Ana forlanger at komme ud og kigge ud af døren og med egne øjne se at det regner.
Om morgenen når Ole står op tager han hende med ind i stuen. Hun hænger op af hans bryst til hun er rigtigt våger og kravler så op på hans skulder. Så sidder hun der mens Ole går rundt og så skriger hun når hun vil af. På barskabet, i kradsetræet, på køkkenbordet osv.
I modsætning så er Eddie ALTID til salg for mad! han kan afledes og lokkes med mad. Han har ingen hæmninger og stjæler gerne fra både os og de andre missere.