Fortæl om din "katte-flok"


#21

En ting, jeg lige glemte mht. de forskelle jeg oplever på mine huskatte og burmeserne. Huskattene ryster lynhurtigt konflikter af sig. Om de er dumme eller om det i virkeligheden er et godt overlevelsesinstinkt ved jeg ikke :gruble: men de “tilgiver” meget nemt uheldige episoder med andre katte. Burmeserne derimod husker som elefanter og kan se sig sure på andre katte for livet. Jeg har et par gange oplevet, at burmesere, der var blevet uvenner ikke kunne sammenføres igen. Hos huskattene når det aldrig så vidt - de lader sig slet ikke hidse op på samme måde…og så kan burmeserne ellers forsøge at piske en stemning op alt det de vil. Huskattene trækker bare på skulderen og skrider :høhø:


#22

[QUOTE=Beydana;610346]En ting, jeg lige glemte mht. de forskelle jeg oplever på mine huskatte og burmeserne. Huskattene ryster lynhurtigt konflikter af sig. Om de er dumme eller om det i virkeligheden er et godt overlevelsesinstinkt ved jeg ikke :gruble: men de “tilgiver” meget nemt uheldige episoder med andre katte. Burmeserne derimod husker som elefanter og kan se sig sure på andre katte for livet. Jeg har et par gange oplevet, at burmesere, der var blevet uvenner ikke kunne sammenføres igen. Hos huskattene når det aldrig så vidt - de lader sig slet ikke hidse op på samme måde.[/QUOTE]
Synes den “ophidselse” kan gå begge veje for burmesere - både til det negative men også det positive…
min Devouee havde altså bare nogle mennesker som hun knus elskede og ville hoppe på tungen for - og et par stykker som hun hadede til det sidste…

for kan helt klart nikke genkende til, at her er Unni højst semi-fornærmet i 3 minutter, hvor Devouee kunne være eddike sur i flere dage! Hun havde faktisk folk, som hun efter selv 1½ år ikke havde tilgivet og ikke kunne fordrage… (hun forlod stuen når de gæster kom på besøg! Ikke ligefrem typisk burmeser stil)

tror måske “bare” burmeseren er meget “følelsesladet” i begge retninger :slight_smile:


#23

Vi har 4 skønne katte :slight_smile: Victor, 6½ årig Norsk Skovkat (kastrat) - Anne, 4 årig Norsk Skovkat (kastrat) - Oliver, 5 årig Maine Coon (kastrat) - Signe, 5 årig huskat (kastrat) Alle 4 kommer godt ud af det med hinanden og jeg vil klart betegne vores lille “flok” som harmonisk, trods deres forskelligheder.

For 2 uger siden, flyttede min ældste datter hjem og hendes hunkat Mis på 9 mdr (kastrat) er selvfølgelig flyttet med (de skal bo her frem til ca. december måned) Introduktionen til vores 4 katte, er gået over al forventning og Mis færdes allerede hjemmevant i hele huset og har fundet “sin plads” blandt de andre 4 katte :slight_smile:


#24

Hvor er det blevet til rigtig mange gode indlæg! … Og hvor har de været meget mere spændende at læse, end min eksamens-læsning, hvilket både er godt og skidt. :gruble:
I går var jeg til min første mundtlige eksamen i Forskningshistorie (jeg har set, at man godt må prale lidt her på siden, så jeg synes lige at I skal vide, at jeg fik 12 … :rock:) og som belønning har jeg givet mig selv lov til en aften på kattegale, :juhu:
… Og jeg er da blevet lidt klogere.
Ebony’s kommende partner in crime skal være en hunkat, og det var jeg aldrig selv kommet frem til. Efter at have observeret grupper af menneske-kvinder sammen, havde jeg nemlig regnet med, at sådan et par hunkatte også kunne komme, ja, cat-fight med hinanden. :tihi:

Tak for at du ville være med Finn. :smiley: … Jeg må jo faktisk indrømme, at det var et billede af dig med Ivanhoe, der gav dig et næse-nus, der fik mig til at tænke :uha: - dét er en dejlig kat. Det billede udstråler simpelthen alt hvad der er fantastisk ved at have kat. Og hvad jeg siden har lært om somalien har ikke afskrækket mig… Super at få dine erfaringer, med somalien og “mindre aktive” racer. :thumbup: … Og jeg glæder mig til at følge hvordan HKH Milly og Prinsesse Snehvide modtager jeres nye somali, når tid er. :slight_smile:

En, to, mange … Plus minus. Hvordan er det nu, two’s a party, three’s a crowd? :smiley: Din tråd om sammenføring gav mig virkelig blod på tanden mht. kat nummer to. :slight_smile:

  • Igen tak, alle jeres indlæg har bare været SÅÅ gode. :thumbup:

#25

[QUOTE=MissPil;614833][…] Tak for at du ville være med Finn. :smiley: … Jeg må jo faktisk indrømme, at det var et billede af dig med Ivanhoe, der gav dig et næse-nus, der fik mig til at tænke :uha: - dét er en dejlig kat. Det billede udstråler simpelthen alt hvad der er fantastisk ved at have kat. Og hvad jeg siden har lært om somalien har ikke afskrækket mig… Super at få dine erfaringer, med somalien og “mindre aktive” racer. :thumbup: … Og jeg glæder mig til at følge hvordan HKH Milly og Prinsesse Snehvide modtager jeres nye somali, når tid er. :slight_smile: […][/QUOTE]

Jeg blev helt rørt over at læse din kommentar, MissPil - tak. :slight_smile:
Der [U]er[/U] forskelle på racerne. men jeg tror på, at succesfulde sammenføringer allermest har noget at gøre med de enkelte kattes sind, og hvor godt flokken fungerer i forvejen. Og så en stor portion tålmodighed fra menneskenes side.

Ham, der i øjeblikket kandiderer mest til at flytte ind hos os, har jeg ingen som helst betænkeligheder ved. Selv om han som Somali er en aktiv kat, er han nemlig også en selskabelig kælegris - og vænnet til at omgås mange forskellige andre katte incl. gamle damer. Hans selvtillid er i orden, uden at han bliver dominerende. Og hvis Snehvide skulle blive for hård ved ham, er han også stor og stærk nok til at kunne klare sig. :slight_smile:


#26

Min flok består af tilkøbte og eget opdræt, d fleste NFO desuden 2 Burmilla + 2 Burmillakillinger fra i år…

Min først NFO-pige er nu 15 år. (hvor skulle hun bo hvis ikke det er her)
Hendes datter på 12 år (hvor skulle hun bo hvis ikke det er her)
Hendes datter fra 73 eller 74 (hvor skulle hun bo hvis ikke det er her)
Alle har været brugt i avlen.

Lille Mand fra 00 eller 01 kastrat (på vej til fyn med vores søn)

Støvede Lasse 06, kastrat har været brugt til avl. Må gerne flytte.
Bully Bob fra 10 kastrat (på vej til Fyn med vores søn)

4 tøser + 1 han fra 09 som gerne må flytte. Alle er neutraliserede. (Nogle flytter med vores søn til Fyn)

1 fertil avlshun fra 09, skal bruges til avl.
2 fertile hunner fra 10, skal bruges til avl.

En fertil han, indtil videre, fra 08

Elskede Dusty som også har en særlig plads i mit hjerte skal neutraliseres snart.

Jeg har 1 fertil Burmilla hun og han fra 09.

De går ikke i en stor pærevælling. Nogle kan ikke tåle synet af hinanden andre lever i skøn samdrægtighed. Hannerne er skapt adskilt ellers slås de så toget står om ørene på dem.

Her er for mange men når jeg skal skære skriger hjertet stop og så sker der ikke yderligere.


#27

Min flok er gennem årene steget fra 2 til 8 katte - ikke helt planlagt, og et par stykker har også været lidt “tilfældighedernes spil”.

Min alderspræsident er Sasha, MCO, fra 2002.
Mit første møde med maine coon racen, som jeg havde forelsket mig i gennem kattebøger og billeder flere år i forvejen. Hun blev købt som selskab til en gammel huskat jeg havde (huskatten mistede jeg dog desværre året efter grundet sygdom).

I 2003 kom endnu en MCO så til. Mackenzie. Ham og Sasha var pot og pande fra 5 minutter efter han var flyttet ind, så lå de i arm - aldrig har jeg set noget lignende :hjerte:. Desværre blev Mackenzies liv alt alt for kort - efter et langt sejt og kompliceret forløb med urinsten, måtte han desværre gå i forvejen over Regnbuebroen i 2006 - mit hjerte græder fortsat over ham :brist:.

Det gjorde at Sparky, MCO hankastrat (født aug 2006), så kom til et par måneder senere. En rigtig charmerende bølledreng, som valgte mig lige fra det øjeblik jeg trådte ind af døren hos opdrætter da han var 6 uger gammel.
Aldersforskellen mellem ham og Sasha var dog lidt stor, og Sparky var vild med vilde drengelege, og ikke helt Sashas kop the af den årsag - så for at give ham en anden at bruge sin energi på, så tog jeg beslutningen om en kat nr 3.

Faktisk havde jeg tænkt at det skulle være en norsk skovkat - men skæbnen ville det anderledes. For på et besøg af anden årsag hos en veninde (og birmaopdrætter) blev jeg mødt af det skønneste syn - en fertil birmahan, som tumlede rundt på gulvet med sin 6 uger gamle søn - Dino. Jeg var solgt fra første øjenkast, og Dino flyttede ind, da han var 14 uger gammel i sommeren 2007. Og han og Sparky legede sammen indenfor en halv time, efter han var flyttet ind, og Sasha fik den ro hun havde behov for. Sparky og Dino ses sammen på min avatar :slight_smile:

Og nu skulle jeg ikke have flere, men… hos min birmaveninde var der født en andet kuld 10 uger efter at Dino blev født. Udaf 5, var en pige - og hun var fra første færd noget helt specielt. Altid råbende på opmærksomhed og simpelthen bare noget så charmerende. Hun strøg direkte ind under huden på opdrætter og mig - opdrætter havde ikke selv plads til at beholde hende, og det eneste andet sted hun kunne forestille sig at pigen skulle bo, var hos mig… tjah, det er jo svært at sige nej til :tihi:. Så Effie flyttede ind lidt tid efter Dino, hvilket jeg aldrig har fortrudt.

Så flyttede jeg i hus og fik haven indhegnet.

Og hos Mackenzies opdrætter (den MCO som jeg havde mistet) blev der født en ny rødblotched tabby dreng. Jeg fulgte ham på hjemmesiden i flere uger, mens jeg ventede på at se at han blev reserveret. Men til sidst var jeg nødt til at kapitulere, ringede til opdrætter og fik lov at komme og se på ham - og selvfølgelig… :smelter:
Og Liam flyttede ind, da han var gammel nok i 2008.

Og nu skulle jeg i hvert fald ikke have flere. Men et standpunkt er til for at blive ændret - og her kommer tilfældighedernes spil ind.
Den fertile birmahan, som havde tumlet rundt med Dino et års tid tidligere? Og som var en af grundene til, at jeg overhovedet faldt for birmaracen.
Nå, men skæbnen ville, at min veninde var nødt til at lukke sit opdræt ned pga. voldsom katteallergi hos et barn, og kattene måtte omplaceres.
Og hjertet fik lov at bestemme - og Aztor (Dinos og Effies far) flyttede ind i sommeren 2008 (han var selvfølgelig blevet kastreret og hormonerne blæst af inden indflytningen).
Han er faldet godt til i flokken nu - men det har taget noget tid, fordi Aztor og Sparky ikke altid er enige om tingene - så det har krævet til tider kreativ tankegang i løsningsmodeller, for at få dem til at acceptere hinanden (bl.a. en periode med zoneopdeling af huset), men det er heldigvis lykkedes med en god portion tålmodighed. Og jeg må blankt indrømme, at Aztor simpelthen bare går direkte i hjertekulen på mig - så jeg har aldrig et minut fortrudt at jeg tog ham ind, selvom det ikke var uproblematisk i starten.
Men jeg kommer af den årsag nok aldrig til at indføre en voksen kat i flokken igen.

I 2009 lukkede Kafra opdrættet akut ned. Og en del katte skulle omplaceres.
Og jeg havde overskuddet og ville gerne hjælpe. Og Abbie - en hvid MCO pige på ca. ½ år flyttede ind. Hun gik direkte ind i flokken - en diva, som hele tiden højlydt proklamerer sin mening om tingene. Hun er helt speciel - og tog mit hjerte med storm fra første gang jeg mødte hende.

Jeg havde i mange år drømt om en sorttabby MCO hankastrat - det kommer sig af, at da jeg i sin tid første gang mødte Sasha - da mødte jeg også hendes 8 mdr gamle halvbror Gysse (Wytopitlock’s Gershwin), som for mig var indbegrebet af en MCO, både mht udseende og temperament.
I 2010 blev der født et kuld af nogle linier, som jeg var vildt forelsket i - og en af killingerne var netop en sortblotched tabby MCO han. Og efter at have siddet på mine hænder i flere uger, så måtte jeg kapitulere.
Harry (Potter) flyttede ind i sommeren 2010 - gik direkte ind i flokken fra første minut - og opfyldte min årelange drøm om en sorttabby hankastrat og et temperament, som slet ikke er til at stå for.

Så jeg har altid valgt med hjertet. Men altid vejledt af opdrættere, som har kendt killingens/kattens temperament, og at vi sammen har vurderet, at katten ville kunne trives i den eksisterende flok.
Mine birmaer og MCO’er trives fortrinligt sammen, og jeg synes det er en skøn sammenblanding. Det er sjovt at se forskellene, især hvor elegante birmaerne på mange måder er ift de mere tunge MCO’er. Og så har birmaerne en stædighed, som jeg aldrig har set magen til.
Jeg har også mine drømme om andre katteracer, bl.a. siameser/orientaler, ragdoll, burmeser, huskat etc. Men korthårs-racekattene bliver nok også ved drømmen, for jeg vil simpelthen være for bange for, at de er for forskellige i temperament o.lign. racerne imellem til at det vil kunne fungere.


#28

[QUOTE=MissPil;614833]

Tak for at du ville være med Finn. :smiley: … Jeg må jo faktisk indrømme, at det var et billede af dig med Ivanhoe, der gav dig et næse-nus, der fik mig til at tænke :uha: - dét er en dejlig kat. Det billede udstråler simpelthen alt hvad der er fantastisk ved at have kat. Og hvad jeg siden har lært om somalien har ikke afskrækket mig… Super at få dine erfaringer, med somalien og “mindre aktive” racer. :thumbup: .[/QUOTE]

Jeg har ikke lige tid til en lang forklaring om min skønne samling katte, men jeg vil bare sige at personligt vil jeg aldrig have birma og somali sammen igen. Nu hvor Vincent er aflivet er det tydeligt at birmaerne ikke kunne lide ham og jeg er ved at få en helt ny flok - dag for dag.
Jeg har set billeder/hørt det kan lade sig gøre, men jeg holder fingrene fra den kombination. Så du skal nok være meget obs på individerne. Begge racer er fantastiske, så jeg kan godt forstå dine tanker :slight_smile:

Det vigtigste jeg har lært ang. nye katte, det er ikke at lade mig forblænde af billeder og historier på et forum - jeg må sige at jeg kun har birma i dag pga. inspiration fra fora og selvom jeg ikke har fortrudt, så tænkte jeg slet ikke nok over det inden anskaffelsen - sådan bliver man klogere. Det der fungerer i et hus fungerer ikke nødvendigvis i et andet :slight_smile:

Fortsættelse følger :smiley:


#29

Vi havde i starten 2 huskatte og en perser. Så var uheldet ude og vores perser smuttede ud og blev kørt ned. Dette startede vores katte flok på 6 . Da hun blev kørt ned syntes vi at der mangelde noget. Så vi købte en MCO look-a-like(Sonnei nu 6 år)
Vores gamle elskede huskat Charlie blev aflivet p.g.a gigt da han var 18 år. Så manglede der igen noget, manden fandt så er bedårened MCO på nettet. Opdrætter blev kontaketet og vi tog så derover og så på ham, men vi kunne bilve enig om vi skulle have ham eller hans bror. Så hvad gør man så, man køber dem begge(Eddei og Gandei nu 3 år). Eddei dør desværre 7 mdr gammel. Opdrætter bød så en ny killing, trods at hun intet havde at gøre med hans død.
Vores gamle Tulle blev også aflivet pga. gigt.
Igen over for at kigge på en ny killing, igen kunne vi ikke vælge. Så både Nicolaj og Frederik( nu 2 1/2 år) flyttede herover. Ca 6mdr senere snakker jeg med opdrætter og hun syntes at Nicolaj og Frederiks søster skulle flytte over til deres brøder. Så der kom lady Di også til Kolding.
Så for 6 uger siden fik mulighed for at få Batman, vi havde været forelsket i ham siden vi så ham på en udstillig da var han en 3-4 mdr. Han er nu lige blevet 1 år.
Flokken trives fint sammen, men alle de drenge kan godt drille Lady lidt. Men det ser ud som om hun har fået en rigtig ven i Batman.
Jeg må dog indrømme, at vi har nået vores max af katte.


#30

Jeg har 5 katte:

Cæsar, 6 år, perser
Lille My, 5 år, ColourPoint
Perle, 8 år, Perser
Yaba, ca 2 år, Perser
Jesper, 2 år, Hellig Birma

Jeg har for det meste haft katte som akut har manglet et hjem og derfor ikke haft de helt store overvejelser ang race osv. At jeg overvejende har persere pt er en tilfældighed, jeg har i rigtig mange år udelukkende haft huskatte.
Cæsar “var en kat med meget store problemer” iflg kattehjemmet, han havde haft gentagende blærebetændelser, kunne finde på at tisse i sengen hvis han føler sig overset. Dette gjorde at det var meget svært at finde et hjem til ham. Mange har set på Cæsar, men lige så snart de hørt om hans “problemer” blev han valgt fra. Kattehjemmet kontaktet mig, om jeg kunne tage ham ind, hvilket jeg gjorde, og jeg har ikke haft problemer med ham.
Cæsar er det man kan kalde “den fødte leder”. Cæsar var 3 år da han flyttede ind.

Lille My er ligeledes fra kattehjem, hun har dog aldrig været sat til formidling. Lille My er fundet fritgående, hun havde flere helbredsproblemer, var meget stresset, og hun skulle ud fra kattehjemmet hurtigst muligt, idet hun nægtede at spise derude. Igen blev jeg kontaktet for at hører om der skulle være plads til en kat mere. Selvfølgelig var der det :slight_smile:
Lille My er en usikker kat, som har brug for at være blandt “stærke katte”. Lille My var 3 år da hun flyttede ind.

Jesper har jeg selv valgt, jeg manglede en “ven” til Cæsar, da jeg måtte aflive hans daværende bedste ven, Guffe huskat, og Cæsar blev meget ked af det. Jesper så jeg en dag på en katteudstilling, faldt for ham, og han har det sind som jeg skulle bruge. Jeg søgte på det tidspunkt en kat uden problemer. At det blev en Birma er en tilfældighed, jeg anede intet om racen på det tidspunkt, hvis jeg på det tidspunkt havde set en anden racekilling havde nok være den i stedet for :slight_smile:
Jesper er vist det man kan kalde en “mobber” han går efter den mest usikker kat, og skal holdes i kort snor af en leder. Jesper er den eneste der er flytte ind som killing, han var 4 mdr.

Da min “sidste hunkat” blev aflivet, manglede jeg en til at lege med Jesper, fandt Yaba her på kattegale, kontaktet opdrætteren, fik at vide at Yaba ikke var til salg pga nogle adfærdsproblemer, vi skrev en del frem og tilbage, det endte med at Yaba alligevel flyttede ind hos mig. Yaba er nok den af mine katte som jeg vil savne allermest når den kommer hvor han går over broen.
Yaba er en skøn kat, der hviler i sig selv, vil være venne med alle. Yaba var 10 mdr da han flyttet ind.

Perle er den sidst ankommende og den ældste kat som jeg har. Perle er en fantatisk kærlig overfor mennesker, hun “overfalder” alle gæster, er i det hele taget en glad lille kat. Perle er tildligere avlskat, som nu nyder tilværelsen som pensionist.
Perle er en dominant kat, hun ville være leder af flokken hvis det ikke var fordi jeg har Cæsar. Perle var 7 år da hun flyttet ind for 1/2 år siden.

Alt i alt så har jeg aldrig gjort mig de helt store overvejelser ang hvilken racer jeg bor sammen med, men forsøgt at vælge “katten for kattens skyld”.


#31

[QUOTE=Nevadaisy;615121]Jeg har ikke lige tid til en lang forklaring om min skønne samling katte, men jeg vil bare sige at personligt vil jeg aldrig have birma og somali sammen igen. Nu hvor Vincent er aflivet er det tydeligt at birmaerne ikke kunne lide ham og jeg er ved at få en helt ny flok - dag for dag.
Jeg har set billeder/hørt det kan lade sig gøre, men jeg holder fingrene fra den kombination. Så du skal nok være meget obs på individerne. Begge racer er fantastiske, så jeg kan godt forstå dine tanker :slight_smile:

Det vigtigste jeg har lært ang. nye katte, det er ikke at lade mig forblænde af billeder og historier på et forum - jeg må sige at jeg kun har birma i dag pga. inspiration fra fora og selvom jeg ikke har fortrudt, så tænkte jeg slet ikke nok over det inden anskaffelsen - sådan bliver man klogere. Det der fungerer i et hus fungerer ikke nødvendigvis i et andet :slight_smile:

Fortsættelse følger :D[/QUOTE]
Tak - jeg vil også meget gerne høre fra jer, der ikke ligger inde med lutter solskins-historier. :slight_smile: Jeg kunne heller ikke finde på, at anskaffe mig en somali, som nummer to kat og legekammerat til Ebony. Nu ved jeg ikke helt, om det fungerer sådan, men hvad jeg umiddelbart forestillede mig, var at det måske kunne fungerer, hvis man havde en katterace, der fungerede som “buffer”. Rent hypotetisk, hvis man havde fx to birma-hunner, en maine coon hankastrat og en somali, forestillede jeg mig at det kunne “opbløde” forskellene racerne imellem. - Alla Ann K’s katteflot, hvor aby og maine coon leger sammen, og de resterende katte måske matcher indbyrdes … men det er ren spekulation, og derfor er jeg også rigtig glad for at få alle jeres erfaringer med. :slight_smile:
… Men mere end to katte, ligger “langt” ude i fremtiden, eller rettere, når kæresten og jeg flytter i hus/ejerlejlighed … og der går lige nogle år. :slight_smile: Aktuelt pt er derfor en legekammerat til Ebony og der falder valget formodentligt på en maine coon eller endnu en birma. :slight_smile: Glæder mig til at høre mere om Vincent. :smiley: … Må indrømme at jeg efter at have læst i et andet indlæg at nogle birmaer er “racister” er blevet lidt afskrækket … for som sagt, Ebony er den vigtigste i puslespillet og det er jo også hende, der skal have noget ud af kat nummer to. :smiley:


#32

[QUOTE=cæsar;615163]
Jeg har for det meste haft katte som akut har manglet et hjem og derfor ikke haft de helt store overvejelser ang race osv.[/QUOTE]
Det er der mange der skriver - og det synes jeg også, er rigtig, rigtig fornuftigt. :):thumbup:
Her går der planlægning i projektet, idet vi max må holde to katte, som reglerne er på nuværende tidspunkt. … Og man skal søge om lov i en periode før katten flytter ind og … puuha. :surrender1: En rescue-kat eller to bliver det helt sikkert også til, når vi engang får vores eget, hvor der ikke er alt for mange bolig-restriktioner, man skal tage med i overvejelserne om katte-anskaffelse. :slight_smile:


#33

ang bimser og racisme, så har endnu tilgode at opleve det :slight_smile:

Min egen bimse lever fint sammen med persere og mine tidliger huskatte.

Min datter har broren til min bimse, han lever sammen med huskatte samt en perser som først er flyttet ind efter at bimsen er blevet voksen.

Den mest racistiske kat jeg til dato har mødt må være Brian Perser :slight_smile:


#34

Her hos os har vi to flokke med 3 i hver. De er alle huskatte.
Den ene flok bor i vores gamle vaskehus, Det er Gråmis og hendes datter Rikke fra 2009 og hendes søn Milo som blev født i vaskehuset sidste sommer.

Gråmis og Rikke kom hertil sammen med en hankat som var vandt til at få lidt mad her hos os. En dag tog han så de to med, og da vinteren 2009 kom, indrettede vi det gamle vaskehus med flamingokasser og tæpper og fodrede dem der. Desværre forsvandt hankatten sporløst da foråret kom, men Gråmis og Rikke blev boende og vi startede med at give dem p-piller. Men de virker åbenbart ikke helt pålideligt. Ihvertfald fik de to hver sit kuld killinger i maj 2010. Og da de jo var vilde katte kunne vi ikke få lov at komme til deres killinger, så det var næsten umuligt at tæmme dem.

En af Gråmis killinger forsvandt, en anden blev kørt over. Tilbage var nu Milo og Mollie.
Både Rikke og Milo er håndtamme efterhånden, mest Milo. Gråmis følger os rundt i haven, men vi må ikke røre hende. Så det respekterer vi.

En af Rikkes killinger blev syg, og vi tog ham ind og plejede ham, men han kunne ikke overleve. En forsvandt og er stadig efterlyst.
To af dem lykkedes det at tæmme så meget at de kunne komme på internat, hvorfra de nu begge har fået nye hjem.

Vi fik hjælp hos en organisation som hedder Oasa, til at få dem alle neutraliseret, og det er vi meget taknemmelige for.

Den anden flok bor herinde i huset hos os, Det er Mikki som er “sommerhus killing” fra 2004 og Mille som vi fandt 4-5 uger gammel, og som ingen ville kendes ved, i 2009. Og så er der jo Mollie som er Milos søster. Hende tog vi ind fordi hun var meget vild og meget bange og ikke trivedes i ude flokken. Nu er hun den mest kælne af dem alle, og trives fint med vore inde katte.

Jeg har drømmen om en Ragdoll, men tror det må blive ved drømmen. 6 katte tærer godt på økonomien så vi nøjes med vores skønne huskatte. Og kærligheden til dem er bestemt lige så stor, som den ville være til racekatte.:hjerte::hjerte::hjerte::hjerte::hjerte::hjerte:


#35

Min " flok" er pt på 4 katte 1 Burmeser og 3 Singapura! Burmeserne har jeg haft siden 1998, og jeg er stadig vildt forelsket i disse vidunderlige katte, og vil altid have en burmeser i huset!
Singapuraeer faldt jeg for p.g.a. udseenet, og læste alt hvad jeg kunne om disse så, yndige katte, der temperamentsmæsig minde om Burmeseren, - - så dem måtte jeg eje! Hentede først Lille Fisen, derefter Charmer i England, og de fik så et kuld, hvor jeg beholdt Face of an Angel. De to racer er begge “bunkekatte” og trives godt sammen!

Skal jeg have ny kat, bliver det igen een af de 2 racer, - - hvor jeg ved, at temperamentet er perfekt, - - men da jeg har været vant til en Burmeser, med det smukkest udseende, vil jeg bestemt ikke nøjes med en “tilfældigt” udseende ( sådan een har jeg haftGG)
Cats og Conni


#36

Godt nok en ældre tråd, men lad os da bare vække den igen, der er mange interessante betragtninger i den :slight_smile:

Jeg har en mellemstørrelse flok med mine 5.

Racemæssigt er det jo en lidt blandet forsamling, med to siamesere, en orientaler, en aby og en cornish rex. Og egentlig er orientaleren den eneste af den race vi startede med (selvom siameserne selvfølgelig kommer MEGET tæt på)

Aby’en fik vi for mange år siden fordi jeg havde set Abyer og hørt om dem og de var smukke og var jo sådan nogle rigtig velcrokatte, og det var lige mig.

At Phumba så aldrig rigtig har læst det med velcro’en er en anden ting. hun er stadig smuk :slight_smile:

Vores Cornish Rex var blevet “for meget” hos opdrætteren (de må ikke ha’ så mange katte der hvor de bor) så hende fik vi gratis gennem vores fælles dyrlæge :slight_smile: Det var ellers ikke en race jeg nogensinde havde overvejet, men jeg bli’r godt nok mere og mere hooked på de der krøllekatte :hjerte:

Vores fok er i øjeblikket ret harmonisk, Phumba er, som alderspræsident, ikke specielt vild med de andre, men hun accepterer dem i det store hele - hvis de holder en passende afstand altså. Og alle kan sagtens spise side om side uden at hverken hvæse eller daske ud efter hinanden.

De andre ligger i større eller mindre bunker med hinanden, somme tider alle fire, somme tider to af dem - hvilke to varierer :slight_smile:


#37

Mit kattehold er som så meget andet ved mine katte , Tilfældigheder. Jeg fik min første Burmeser, foræret mod, at " hvis hun fik killinger var 1. kuld opdrætters. Ikke noget problem, da hun jo hverken skulle udstilles eller ha’ killinger.

------- ialtfald ikk det ørste år. Men da jeg blev lokkt med på udstilling [:dokdok:](javascript:void(0))" og min lille kt blev BIV og nom. var jeg solgt. Hun blev udstillet til champ. med BIV’ er ogNOM’er og ja, så kunn det j være hyggeligt med et enkelt kuld[:?](javascript:void(0))
Mulle nedkom med 4 idunderlige killingr, som j ikke var mine.----- men der gik jo ikke, mange dage, før jeg vidste, at jeg ikke kunne undvære dem, alle, - hvilket jeg meddelte Mulles opdætter.
Hun kom , og spugte hvem jeg, så ikke kune undvære, – og da jeg så sagde at det var den mindste lille trold , jeg ikke kunne se forsvinde, sagde hun: " Såhar du også valgtden bedste"
Det vidste jeg ikke dengang - - - men hun havde ret,
Min lille Oline gjorde en fantastiskarie hvor jeg så valgte at få stamnavn.

Oline belv min super avlskat der fik kuld .
Det bedste ved Oline var og hendes helt trolige temperament hor hun helt naturlig blev “statsminister” , som samede de tilkomne killinger omkring sig , både egne og indkøbte.
Efter ca 5 år med Burmesere, sad jeg en dagog kiggde i en kattebog,og faldt fuldstændig for .den lille Singaura, som jegså kke kunne leve uden

Stort, stort arbjde, og mange mals til Sinapura- opdrætterer,- mest i USA for, at få lov til, at købe en hunkilling til opdræt! [:?](javascript:void(0)) Singapua’er er svær,e at få fat i, men tilidst fik kontakt med en oprætter i UK hvor jeg fik lov til, at hente en llle pige , og senere hos en anden opdrætter i UK en han klling. Jeg fik kun et kuld killinger på 3 stk ,da jeg fik nogle blodpropper i hjernen , der har invalideret mig en del
Jeg have læst om Singapuraens temp. der lød som Burmeens,- og det stemmer heldigvis og begge racer er bunkekatte, I 2014 måtte min elskede Oline aflives, og selvom der ikke er krig mellem mine nu 4katte, bunker de ikke allesamen mere, kun 2 og2. og altid de samme[:-)](javascript:void(0))

Cats og Conni

#38

Herhjemme er vi en bande som også involvere en hund, der er fræk som en kat :slight_smile: Aslan er hunden, han hopper op samme steder som kattene og deltager i alle deres narrestreger og de i hans. Ellers bor her Nanoq, som er en 9-årig MCO, der er den mest beregnelig klippe af ro og tryghed for de andre. Han skælder sjældent ud, for det behøver han ikke. Alle respekterer ham automatisk. Han er meget strategisk over for mennesker og snor alle om sin pote. Han kan fx halte for at få opmærksomhed :slight_smile:

Så er der Tara - 8-årig MCO, som er en helt igennem skøn kat, med masser af aktivitet i. Hun er en rigtig dame, og nogle gange skændes hun lidt med Fie, men det aftager dog med alderen. Hun er en pillepote, der undersøger alt, elsker gæster og charmere alle. Hun er smuk og ved det. Og hun elsker at sidde på folks ryg - især når de tømmer kattebakke :slight_smile: Der kan gå ild i Tara - hun har temperament, men det har aldrig fået lov at udvikle sig herhjemme - mest pga Nanoq.

Så er der Fie, 6-årig Snowshoe, tidligere kattemor og DAME til potespidserne. Hun er en prinsesse hele vejen igennem - og dybt forelsket i Nanoq :slight_smile: Hun er vores SOSU assistent, der går meget op i, at alle trives - inklusiv mennesker :slight_smile: En skøn lille nem kattepige, der dog ka gå ild i, mest fordi hun har været fertil i en årrække, og den status sidder fast

Enelig er her verdens rareste kat - Toulouse - en fire årig bobtail, der bare er sød sød sød. Han slægter Nanoq på i sind.

Vi er velsignet at have fire af den slags katte herhjemme og dele livet med. Og en skøn hund :slight_smile:


#39

Et opdrætterhjems katteflok veksler en del - katte kommer, katte går, killinger kommer og går. Nogle gange må man dele kattene i grupper, fx hvis de ikke enes eller den ene er fertil hankat :wink:

I øjeblikket har vi 6 katte + 1 “delekat på nyttejob” :wink:
Anakot - 11årig matriark - husets kejserinde - pensioneret avlshun :hjerte: Hun er grundstenen i mit thailandske projekt, idet hendes far og hendes morfar begge er thailandske importer til hhv Norge og England. Hendes mormor er barnebarn af den Korat, som jeg forelskede mig i billeder af for 20 år siden:hjerte:
Sigurd - 6årig huskat - ligeså sød, blød og bøjelig som han er enorm! :hjerte: Hvad er et hjem uden en huskat:? :pote:
May - 3årig avlshun - smuk og forsigtig :hjerte: Hun er datter af min australske import, som ikke trivedes i et katteri, så nu bor hun i Holland sammen med sin udkårne, “Omaha”:brist:
Rafiki - 3årig avlshan fra Canada - en ægte charmerende gadedreng med veludviklede Houdini-evner :hjerte:
Lucy - 2årig avlshun in spe - Rafikis datter - yndig og drillesyg :hjerte:
Kraka - 1årig huskat - Rafikis veninde - meget feminin og klog nok til at kunne holde Rafiki i skak :hjerte: Hun og hendes søskende er opvokset hos Luise/Sugieh, som har et lille Siameser-opdræt, fordi hun gerne ville have nogle søskende til en singleton killing:pote: Vi ville gerne have en kattekammerat til Rafiki med den rette personlighed - en huskat, der var præget på SIamesere var perfekt!, så vi tog til Nordjylland for at adoptere Kraka:hjerte:

Oddy - 3årig avlshan in spe - han er født her, men da hans mor (Badeanden Fanni der bor hos Marie/velfa) ikke ville vide af ham, blev han flasket op af Ann K og hendes mand :hjerte: Hans “mor” er Ting, en vildfarvet ABY. Hans vasketante var vovkatten Nanna. Hans “storebror” er Emil, en blå Perser. Hans onkel er Brian, rød Perser. Hans tante er Leo, sort NFO. Alt i alt er han vokset op i en multietnisk flok :wink: Han skulle nu gerne parre May og Lucy (og måske Lucys halvsøster Luna), så han kan blive kastrere og flytte tilbage til Ann K og Jan, som savner ham. Han bor kun midlertidigt hos os, mens Ann og Jan pakker hus ned og flytter i lejlighed - vi har bedre mulighed for at holde ham i hankatterum, mens han parrer osv. Når han har parret de planlagte hunkatte, og Ann og Jan er kommet på plads i lejligheden, flytter Oddy hjem igen til dem:surrender1:


#40

Denne tråd er da lidt hyggelig at følge :slight_smile:

Min flok er pt på 6 katte.

Anakot lever stadig i bedste velgående. Hun har fået sin anden ungdom med to unge piger i huset.
Jamie er min nye avlskat in spe.
Saga er min Europé. NP faldt for hende hos Susanne ved sommernus 2017.
Rafiki hygger sig som fertil. Han skal gerne parre Jamie, når hun er gammel nok.
Billy og Lucy hygger sig sammen. De skulle gerne parre sig, når hans chip engang dunster af…

Der mangler helt klart en huskat :wink: Hvem ved, hvad fremtiden byder på?