Han har virkelig sat dybe og store potespor i mit liv og hjerte. Han var en ener og det har han været lige siden jeg mødte ham første gang, og det vil han altid være, for han var “den første” i så mange ting ift min lærdom om katte, katteadfærd, min indgang til KG og hele opdrætterverdenen.
Men han var træt, og selvom jeg stadigvæk er utrolig trist over at måtte sende ham i forvejen, så var det den rigtige beslutning
Sidste video jeg fik af ham fra bare ugen inden det gik galt. Det føltes lidt som at blive ramt af nemesis, for videoen er taget i den periode hvor han havde opblomstring efter Solensia’en. Jeg var ved at optage en video til IG kanalen, da han kom kaldende ind i haven - nu er jeg hjemme, hvor er I henne? Sødeste basse