Frederik, min store bamse og husets krigshøvding er væk

Fredebasse 07.04.2008 - 14.07.2022 :broken_heart:

I torsdags måtte jeg tage en meget trist beslutning. En beslutning der uanset hvor rigtig den måtte være gjorde og fortsat gør meget ondt. Jeg har mistet en soulmate, jeg har det som om jeg er gået i stykker og mit hjerte er revet itu :sob:

Du fik CRF i 2014, men blev opdaget hurtigt og har været i behandling lige siden med kost og medicin, for nylig var vi til nyretjek som du klarede med bravour, du lå stadigvæk stabilt på grænsen mellem stadie 2 og 3. Nogle år senere kom gigten til og det blev den der tog dig fra mig. Langsomt blev det værre, men du var stadigvæk glad og frisk og tog også nogle gode løbeture i haven. Du nåede også at få det første stik med Solensia, men den blev frigivet for sent for dit vedkommende. Du nåede at opleve en kort opblomstring på Solensia, du havde tydeligvis mindre ondt og var mindre besværet, men ud af det blå begyndte du at slingre meget voldsomt, og da du torsdag morgen kom hjem fra din havetur med det ene bagben nærmest slæbende efter dig og besvær med det andet, var der kun en vej.

At skulle vente hele dagen på at komme til dyrlægen var ikke rart. Vi fik sagt farvel til dig, fik børstet dig fint og du lå og nød det helt som du plejer. En time før den sidste tur tog, bad du om at komme ud og vi skridtede haven af en sidste gang, fik markeret dine ynglingsbuske, spist lidt græs men også med mange pauser, du havde ondt. Vi sluttede af oppe på terrassen, du blev løftet op så du kunne ligge og skue udover haven en sidste gang og vi hyggede helt som vi plejer i din ynglingspositition

Du var sammen med Bastian, din halvbror, mine første katte, og til dels skyld i at jeg endte på KG og i det hele taget kom ind i katteverdenen fordi I var kronisk stressede da I endte hos mig som 3- og 4-årige. Jeg var jeres 4. hjem og lovede jer at I aldrig igen skulle flytte. Jeg fik rettet dig, men desværre ikke Bastian som drog i forvejen over broen efter 3 år.

Havelivet blev både din og min redning, og sammen kom vi igennem hver vores stress og ud på den anden siden igen. Du elskede din have og har afpatruljeret matriklen flittigt flere gange hver dag, og der var ikke nogen fremmede katte der skulle vove sig herind. Du var vores lille krigshøvding, og var et typisk eksempel på at birmaer ikke nødvendigvis er en prinsessekat, du havde dine principper.

Du gav altid en hjælpende pote til have arbejdet, og var altid lige i nærheden, kun afbrudt af patruljeringen af dit herredømme. Jeg går hele tiden og venter på at høre dig kalde til samling, at du nu er tilbage i haven og godt må komme og lukke dig ind. Jeg synes jeg hører dig hver eftermiddag, selvom jeg godt ved det er ren forestilling at det ikke er sådan mere :cry:

Jeg savner dit specielle løb hen ad gangen med knæk på halen for nu skulle du ud

Jeg savner din konsekvente æresrunde omkring spisebordet inden du skulle ud af havedøren, kun afbrudt at et evt. hvæs til en orientaler som troede der skulle leges og løb med.

Jeg savner din trampen rundt i sengen om morgenen når du gjorde os opmærksomme på at nu var fuglene altså vågnet, du var vågnet og nu kunne vi godt stå op så du kunne komme ud! Hvis ikke vi vågnede trampede du bare rundt på os op til flere gange, indtil du fik at vide at du godt kunne lægge dig til at sove igen til vi skulle op, så smed du dig demonstrativt på hjørnet af sengen med et dybt suk og poterne ud over kanten.

Jeg savner at se dig trampe rundt ved siden af Steffen når han gik i seng, for han kunne ikke lægge sig hurtigt nok så du kunne komme op på brystkassen af ham, først for at vaske hans hår, senere for at ligge på hans brystkasse og sove.

Du var min evige kontormakker når jeg sad og arbejdede på kontoret, enten ovenpå mine papirer, på din pude eller i vindueskarmen skuende ud over haven

Jeg mangler din trippen rundt når du fandt ud af at børsten var på vej, du elskede disse vores små børstenuancer og løftede selv hovedet så kammen kunne komme til ynglingsstedet under hagen

Eller din meget hårde kraftige stangen af vores ben eller køkkenlågerne når der var mad på vej, eller du bare gerne ville have noget opmærksomhed. Eller hvis jeg lå med bagen i vejret i et bed ude i haven.

Selvom du også blev Steffens kat, var du først og fremmest min kat. Mest af alt savner jeg min sovemakker. Du lå altid på min brystkasse når jeg gik i seng, altid lå du og spandt og fik mig til at slappe af hvis det havde været en hård dag. Så lå du der, spinnende og strakte dine poter, og du flyttede dig ikke før jeg sov. Det er så trist at den plads nu er tom, forladt og kold :broken_heart:

Jeg gav dig den bedste og sidste gave jeg kunne give dig da det blev tid, omend det er en bittersød gave. Jeg elsker dig Fredebasse, men hils nu Honey og vent på mig på den anden side af broen til vi en dag ses igen. Sov sødt og smertefrit min skat :brist: :sob:

15 Synes om

1 Synes om

:kram:

Sikke en smuk fortælling, om Frederik. :ked:,og de pote aftryk. De er dybe :brist:

1 Synes om

:kram:

1 Synes om

Årh… :cry: Det river, når en af de helt store må videre :heart:
:lys: til Frederik og et kram til dig :troste:

1 Synes om

Så mange smukke minder :heart: Så meget at savne :ked:

1 Synes om

:kram:

:lys:

1 Synes om

:lys:

1 Synes om

:kram:

:lys:

1 Synes om

:kram:

1 Synes om

Det er bare så umådeligt trist, når man skal tage afsked med en gammel ven… :lys:
:kram:

1 Synes om

Det er jeg så ked af at høre. Kram til dig :hjerte: :kram:

1 Synes om

Der bare nogle af dem som man bliver særligt og specielt glad for og som efterlader et tomrum som er svært at fylde :broken_heart:
Så fint og kærligt skriv om Frederik :heart:

2 Synes om

:troste:

:lys:

1 Synes om

:lys:

:kram:

1 Synes om

:lys: :rainbow:

1 Synes om

:lys: :kram: Der er bare nogle der sætter dybere spor end andre, tanker herfra

1 Synes om

:lys:

1 Synes om

Sov godt, Frederik. :brist:

1 Synes om

Det gør mig ondt Carina :kram:

Men så mange dejlige minder du har om ham :hjerte: .

God rejse Frederik :lys:

1 Synes om