Fremlysning

Bedre sent end ikke…har haft så meget andet at tænke på så jeg havde helt glemt at fremlise misling. Han er samlet op mellem Galten og Skovby. Sort med hvidt og sød med sød på. Tydeligvis vant til både mennesker OG børn (fnis) så der MÅ være nogen der savner ham. En af mine lånere kom ind på biblioteket og helt ind på mit kontor med ham i en transportkasse i tirsdags fem minutter efter jeg var mødt (efter at have haft fri siden d. 21. april) så jeg var lidt rundforvirret. Men jeg henviste til klinikken så mis kunne tjekkes for chip (som han selvfølgelig ikke havde). Kronjuvelerne hænger også så “fint” og dingler, så dukker der ingen ejere op onsdag i næste uge bliver han gjort til Simba 113. Han er fremlyst på klinikkens hjemmeside og på den side der hedder Galten/Skovby køb/salg. Det sagde Johnny i hvert tilfælde de ville gøre efter han havde afleveret mis på klinikken. Jeg vil vurderer misling til at være fra august/september sidste år

Simba113 blev installeret i gæsteværelset i går, for det var synd andet. Jeg var ovre på klinikken og kunne høre han var SÅ ked af det inde i buret. Han havde ellers fået lov at løbe rundt, men Vinni skulle jo også passe sit arbejde. Han havde også et af de store hundebure, men det var ikke nok. Han er jo stadig fremlyst så også stadig intakt bagi, så jeg omgår faktisk en af mine regler. Men døren er låst ind til gæsteværelset så det går nok. Jeg har puttet med ham i nat og kigger også ind til ham i løbet af dagen. Det ER bedre end han skulle sidde mutters alene fra i går kl. 13 til i morgen kl. 8. Desuden kedede han sig så meget han møblerede om i sit bur og det endte altid med vanskålen blev tømt…det er heller ikke holdbart når man tænker på han skulle være alene så længe. Han er en utrolig sød lille mis og nem SÅ nem

Så er misling blevet til Simba113 idag og fremlysningen er nu en saga blot. Henter “mus” om 1 time eller 2 og så må vi se hvad der sker. Han er noget af det nemmeste OG sødeste kat jeg har haft indenfor mine døre OGSÅ selvom han VAR fertil (? måske ikke taget hans alder i betragtning…men det er jo ikke til at vide) OG nu er han i hvert tilfælde ikke længere fertil OG har fået nummerplader i ørene og en chip i nakken, vaccineret, sundhedstjekket OG testet for FIV & FeLV. For syv Sørensen han er fin på alle måder, og de der “får” ham får den sødeste og mest vidunderlige lille mis. Måtte jeg KUN beskrive ham med 1 ord ville det være BLID:klappekat:

Bamdutten Simba får besøg i morgen at nogle søde mennesker. De har en mis i forvejen. Hvis de får ham får de den sødeste og dejligste ( og frækkeste) lille kat man kan ønske sig

De jeg skrev om skrev aldrig tilbage, men det er også ligemeget for så var det jo bare ikke Simba113 de skulle berige deres liv med. Til gengæld kom to SÅ søde mennesker i dag for at hilse på bamdutten og sælger man sig lige på bedste vis ved at kravle op til Ninna og køsse og spinde og nusse…ja det gjorde Simba nemlig. Jeg kører ham ud i sit nye hjem på fredag for så er der to dage til sammenførslen med den mis de har i forvejen. Hun er ca. 3 måneder ældre og en smuk smuk missepige kunne jeg se på mobilbillederne. Simba skal hedde Herman og det passer vist meget godt:) De betaler fuld pris (1000) og kører så til klinikken i Galten om 3 uger så han kan få 2. vacc. Vi fik en SÅ god snak om adfærd, leg, foder, fontæner og meget andet. 2 timer forsvinder nemt når mange budskab skal ud.
JUBLE

Så bor Simba ude i sit nye hjem og hedder Herman. Han tog ALT med den største ro, og gik frisk og frejdigt både ind i transportkassen her hjemme OG ud igen ude i det nye hjem. Hvis der var den mindste reaktion på han har skiftet hjem, ja så så jeg den ikke. Han nussede, køssede og legede og gav husets bøllebankspude en ordentlig omgang bøllebank. Da jeg gik lå han i armene på sit nye menneske og spandt.

Det nytter… én ad gangen, men det nytter :slight_smile:
VH
Susanne