Det er ment på den måde, at hos os er der 3 katte - 2 der gemmer sig når der kommer gæster og 1 der bare vil snakke og nusse med dem alle sammen:wehuu:
Når der kommer gæster står Alma klar til at tage imod, hun kurrer og gør sig til - og man kan se, at hun bare så gerne vil sige hej til dem.
Spørgsmålet kommer så her: hvordan har I det, når gæsterne ignorerer Jeres kat?
Jeg ved godt, at ikke alle kan lide katte - men det skærer i mit hjerte, når jeg kan se hun render rundt og prøver at få opmærsomhed fra den spændende ny:)
Og mit hjerte bliver helt varmt, når gæsterne siger hej til hende og giver hende et lille nul - man kan nærmest se hvor glad Alma bliver for det.
Jeg er udemærket godt klar over, at jeg ikke kan forvente folk siger hej til hende, men stadig gør det ondt.
Jeg har aldrig oplevet det. Mine gæster spæner altid rundt efter kattene og kan slet ikke få nok. -tihi
Hvis jeg kan se at gæsterne ikke forstår hvad katten siger, så oversætter jeg med min dertilegnede “kattestemme”. (den er sådan lidt mere slangagtig og bramfri end min egen stemme) -tihi f.eks. “Se lige hvor sød jeg er. Vil du ikke nok ae mig, plz?” eller “Hallo chiffon. Stik mig lige din kage, ellers tager jeg den selv om lidt”.
Nej, jeg tænker faktisk ikke særlig meget over det. Forstået på den måde at jeg er så heldig at langt de fleste af mine venner/familie er dyre elskere - hvad enten det så er hunde og/eller katte Faktisk scorede min ‘nye’ svoger, som er katteallergiker, et par bonuspoint ved at lægge sig godt til rette i sofaen med Enya på brystet og så hyggeputtede de et par timer
Her kommer der faktisk en hel del, som endten ikke kan fordrage katte, el. som holder aftstand fra katte . . . . . og der er faktisk også en del som overhovedet ikke fatter, hvad jeg vil med de her katte.
Når nu jeg tænker mig rigtig godt om, så er der egentlig ret få af vore besøgende, som syn’s det er lækkert med katte på skødet og kattehår over det hele når de går igen.
På lørdag skal vi ha’ gæster, som ikke har været hos os før, og det er allerede besluttet, at misserne bliver lukket væk så snart dørklokken ringer, så er den ikke længere.
Der er ingen der skal ha’ det dårligt over kattehår og dårligt indeklima
Og jeg tror såmænd ikke at misserne tage skade af det - tvært imod
det er nok mere ens egen sårbarhed det går ud over - og det må man lære at leve med.
[QUOTE=Sheer;180244]Jeg har aldrig oplevet det. Mine gæster spæner altid rundt efter kattene og kan slet ikke få nok. -tihi
Hvis jeg kan se at gæsterne ikke forstår hvad katten siger, så oversætter jeg med min dertilegnede “kattestemme”. (den er sådan lidt mere slangagtig og bramfri end min egen stemme) -tihi f.eks. “Se lige hvor sød jeg er. Vil du ikke nok ae mig, plz?” eller “Hallo chiffon. Stik mig lige din kage, ellers tager jeg den selv om lidt”. :p[/QUOTE]
det gør jeg også - PP kigger tit på mig som om han synes jeg er lidt for pinlig - men også ret kær :D:D
men dem der ikke kan lide dyrene eller ikke gider dem - de kommer kun 1 gang. og aldrig siden…
blandt andet en af grundene til at vi ikke ser min svigermor. Hun hader katte - så hun skal ikke sætte en fod inden for mine døre… så må vi besøge hende hvis det er… men ikke på vilkår om hun bliver inviteret herhjem
For at citere (næsten da) en anden Regitze “Det ville jeg aldrig byde en kat”
Jeg har 2 katte der er der med det samme, og gerne vil nusse … man skal jo lige se om de ikke har medbragt noget lækkert. Så kommer nr 3 efter nogen tidog den 4 kommer frem når gæsterne er gået.
Og om kattene bliver nusset eller ej, det må folk helt selv om … for mig, jeg ved ikke med kattene (de kan være temmeligt insisterende)
Tjaa… de folk der kommer i mit hjem ved at “Kattene skal være her, Gæster må være her”.
Før vi fik Julius (menneske-barn) havde vi faktisk indrammet et regelsæt som hang på væggen i entréen, hvorpå der stod en hel række regler for besøgende, bl.a. “Hvis du ikke vil ha hår på dit tøj, så hold dig fra sofaen mv.”
Sammen med regelsættet var der en liste over, hvorfor katte er bedre end børn… den synes vi måske alligevel var liiige provokerende nok, da Julius kom til -hehe
Men Nej, gæster skal respektere vores dyr, er der gæster i hjemmet der ikke bryder sig om eller ikke tåler katte, er det selfølgelig tilladt ikke at “gramse”, men kattene skal stadig ha lov at være her.
Herhjemme har jeg aldrig haft problemet. De fleste, der kommer, kommer for at hilse på kattene før mig:-)
Nogle af de hundetrænere, der kommer forsøger at hugge Maggie med hjem eller Eddie:-)
MCOerne imponerer altid folk - de ligger bare og glor som om, at mennesker rager dem (hvilket passer en stor del af tiden:-))
Tip gemmer sig men skal altid ned og kigge.
Jeg løfter stort set aldrig mine eller sidder med dem. De opsøger mig selv.
Derfor kan her sagtens være gæster en hel dag uden at vi ser kattene.
De fleste mennesker som kommer her, bliver dybt fascinerede af birmaerne…de glemmer helt at de ikke kan lide katte, da birmaen giver et helt unikt førstehåndsindtryk. Folk siger ofte, hold da op…det er jo en eventyrkat, og de kan slet ikke stå for de blå øjne som bare kigger og kigger på dem.
Birmaerne er aldrig sky ved fremmede mennesker, de er så frygtelige nysgerrige så de helst skal hen og se og snuse. Sjældent hopper bimserne dog i skødet på nye, de smider sig istedet på gulvet og gør sig nuttede.
Pt har vi håndværkere i huset, og bimserne har fået en stol, så de kan sidde og kigge gennem glasruden, og se på arbejdet…en bimse går aldrig glip af noget spændende, ikke engang en vaskemaskine der vasker tøj. -høhø
[quote=~Prinsesse~;180242]Hvordan har I det med gæster og katte:)?
Det er ment på den måde, at hos os er der 3 katte - 2 der gemmer sig når der kommer gæster og 1 der bare vil snakke og nusse med dem alle sammen.
Tænker I overhovedet over det?[/quote]
Jo…jeg tænker over det - og ser det med det samme.
Her får du så et meget ærligt svar.
Jeg bliver direkte ked af det.
Og jeg har egentlig slet ikke lyst til at have dem på besøg.
Mine børn elsker mine dyr.
De er også opvokset med hund + katte.
Jeg har ingen familie.
Derfor kan jeg selvfølgelig selv bestemme, hvem der skal være mine venner.
Kattene betyder så meget i vores liv; at jeg slet ikke gider have venner,
som ikke kan lide katte :klapper:
Vores 5 katte kan somregel alle lide, når vi får gæster - i hvertfald dem de kender. Dvs. nogle af kattene udvælger virkelig HVEM de vil snakke med og holder sig væk, når det er andre, der kommer på besøg. Bebse er mest ekstrem i den retning. Hun kan finde på alt lige fra slet ikke at vise sig en hel dag med gæster , til virkelig at være klæbende. Det kan Johnny’s fru Tonya i hvertfald bekræfte
Jeg kan helt sikkert registrere at nogle af mine familiemedlemmer ikke har det samme syn på det at have katte, som Bjørn og jeg har. :S F.eks. kan mine to voksne børn slet ikke have, at kattene får lov at gå på bordene her (de får heller ikke lov, når der er mad på bordet).
Her er to katte der er helt sikker på at dem der kommer her, kommer for at besøge dem…
Så er der et par stykke som egentlig er ligeglade… de opføre sig som de plejer, nogen gane vil de gerne snakke, det kommer an på om de føler sig trygge ved dem der kommer…
så er der nogen der ligge og holder øje med hvornår mon de går igen…
Hvor det glæder mig at læse, at det ikke kun er mine katte der smutter når der kommer gæster…
Så til det der med mennesker der ikke kan lide katte, tja, hvis de ikke gider mine katte, så gider de heller ikke mig… da mine katte er en del af mit liv og derved mig…
Tja… mine katte er for så vidt ligeglad med om her er gæster eller ej! De tre af dem kommer som regel lige ind og tjekker - vil nogle gange nusse… mens Tjalfe ligger et eller andet sted og forsøger at gøre sig usynlig - dødeligt fornærmet over at hans hjem sådan er blevet invaderet at fremmede!
De har dog alle lært at holde sig væk, lige når gæster kommer ind af døren… mine hunde opfører sig nemlig IKKE pænt i den situation - bla gjalder Dise løs med sin alarmgøen, og dét er lidt for meget for kattene… Jeg undskylder altid pænt for hundenes opførsel, men jeg vil heller ikke ændre på den… et natligt besøg i mit hus med en fremmed mand i mit soveværelse er mere end rigeligt!!! Så mine hunde gør og ter sig fuldstændigt uden kontrol!!! Hvilket de faktisk SKAL! Også selv om jeg synes det er irriterende og et tegn på elendig opdragelse
Hvis en ikke snakker med Eddie, så gør jeg det bare for dem:-) Desuden er det ikke sket endnu - han er meget vedholdende og højrystet:-) Mange som ikke ved noget om katte spørger “Hvad er dog det for en???” Mig: “en kat…” Svar: “Jeg troede lige det var en abe!”
[quote=Hanne P;181468]Her er to katte der er helt sikker på at dem der kommer her, kommer for at besøge dem…
Så er der et par stykke som egentlig er ligeglade… de opføre sig som de plejer, nogen gane vil de gerne snakke, det kommer an på om de føler sig trygge ved dem der kommer…
så er der nogen der ligge og holder øje med hvornår mon de går igen…
Hvor det glæder mig at læse, at det ikke kun er mine katte der smutter når der kommer gæster…
Så til det der med mennesker der ikke kan lide katte, tja, hvis de ikke gider mine katte, så gider de heller ikke mig… da mine katte er en del af mit liv og derved mig… [/quote]
Herhjemme er det Ninjo, som nogle gange har besluttet dig for at blive nervøs, når gæsterne kommer. Men efter lidt tid bløder han op, for det meste. Tror det er en fiks ide han har fået, og jeg håber SÅ MEGET ikke det er noget han vil lære killingerne.
Men nyt emne: En kommentar som gik mig meget på nerverne blev sagt af en gæst som sagde “Jo den der, den kan jeg nu meget godt lide”.
Rrrrrgh. Det blev jeg gal over. Men lod være med at sige noget. Nogle folk har underligste årsager til ikke at kunne lide en bestemt kat. Den er for mørk eller har hvide poter, eller jeg skal komme efter dig. Det kan godt trætte mig lidt. -surrender
Hmmm… Det lægger jeg egentlig ikke så meget mærke til. Men det kan sagtens have noget at gøre med, at Bølle ikke selv kommer og hopper op for at snakke. Han kan ligge på gulvet ell. på sin kontorstol og spinde, og så må man gøre op med sig selv om man gider gå hen og snakke med ham.
Et godt eksempel er en gæst vi havde i onsdags. Han kaldte og kaldte på Bølle, men det gad Bølle da ihvertfald ikke.
Det er ikke sådan at Bølle gemmer sig. Han kommer da og hilser når der kommer gæster. Eller han skal ihvertfald lige se hvem det er der er skyld i alt uroen.
Men kæle-nusse-fis er han oftest kun om morgenen eller aftenen i sengen.
Men jeg tror faktisk alle der kommer her, gerne lige vil nusse lidt på ham. Har ikke oplevet andet ihvertfald…
Mine katte trisser meget rundt bare med mig, så tit er her ikke gæster, så gæsterne skal lige ind af døren og ses lidt an, så plejer nysgerrigheden at tage over.
Ida kan være meget insisterende (hvis det passer hende ), hun fimser rundt om folk og bræææger, hun bryder sig ikke om at blive ignoreret.
Gæster der gider at lege - de er nr. 1 , det gælder alle minus Cisse, hun vil hellere beundres
Jeg bliver da glad og stolt hvis gæster synes om mine katte, men sådan er det nu ikke altid, og hvis der er nogen som ikke bryder sig om katte, så er det da helt ok.
Håndværkere med spændende værktøj er måske ikke altid intereseret i de hjælpsomme og nysgerrige birmaer, og jeg spørger gerne om de går i vejen (der kan jo også være nogen som er bange for katte), de er jo kommet i kraft af deres job, og ikke for at nusse mine vidundere
…hov, jeg glemte lige engang hvor jeg overhovedet ikke tog hensyn -høhø
En sælger, som ikke havde meldt klart ud at han var sælger, havde fået tiltusket sig adgang. Han begyndte at slæbe bøger og andet godt frem, og jeg var irriteret og havde ikke tid/lyst til dette.
Hermann var dengang ungdyr og en del mere fræk, så han satte sig på bordet foran sælgeren og prøvede at fange hans kuglepen mens han skrev, den “arme mand” blev hele tide forstyrret af søøøde Hermann
Og jeg morede mig i mit stille sind, for den syntes jeg selv han var ude om
(den er sådan lidt mere slangagtig og bramfri end min egen stemme) -tihi f.eks. “Se lige hvor sød jeg er. Vil du ikke nok ae mig, plz?” eller “Hallo chiffon. Stik mig lige din kage, ellers tager jeg den selv om lidt”. 
, til virkelig at være klæbende. Det kan Johnny’s fru Tonya i hvertfald bekræfte 
(de får heller ikke lov, når der er mad på bordet).
, det gælder alle minus Cisse, hun vil hellere beundres 
