fandt lige denne flok opskrifter:
GRANSAFT:
½ kg nyudsprungne rødgranknopper (af hensyn til træets fremtidige vækst bør man undlade at plukke de yderste skud!)
3 l vand
350 g. sukker
Saft af 2 citroner
Kog granknopperne i vandet i 15 minutter og si derefter granen fra. Bring saften i kog igen og tilsæt sukkeret og citronsaften. Lad det afkøle. Saften fortyndes og serveres med isterninger
KÆRNEMÆLKSOST:
1 l kærnemælk
urter (f.eks. kvan, timian, merian)
salt
evt. lidt smør
Kærnemælken sættes over ilden. Den må helst ikke koge og den skal næsten ikke røres i. Når den skiller, røres der forsigtigt så man er sikker på at al mælken er skilt.
Mælken tages fra varmen .Afkøles til osten falder til bunds og hældes gennem en sigte. Den hvide masse er osten og det gulgrønne er valle, som kan bruges til grød, suppe eller brød. Osten smages til med finthakkede urter, salt og evt. smør hvis den er blevet for tør.
TIPS. Osten kan med fordel ryges over brændenælder. Osten kan også tilsættes hakket frugt tørret eller frisk.
MJØD:
24 bøtter honning (a 450g)
Røres ud i varmt vand, koges let og skummes, det skum der fjernes er primært æggehvidestoffer, som ellers ville gøre mjøden uklar.
Krydring:
Kog en “urtete”
2-3l vand
100-150g humlepiller
2 dl tørrede porseblade
1dl tørret røllike
½ dl fennikel
2 tsk anis
Det skal simre i ½ time, derefter sies i en stofpose (et viskestykke kan bruges), de kogte urter kasseres.
Det hele hældes i en 25l ballon. Når det er tilstrækkelig kølet ned tilsættes en pakke bagegær. Man kan evt give gæren et forspring ved at røre den op i ½ l lunkent sukkervand først, så det begynder at gære og skumme.
Desuden tilsættes saft af 4 citroner (5 eller 6 hvis de er små)
Ballonen fyldes op med vand til den er omkring 3/4 fuld. Efter et par dage når den første kraftige gæring er overstået fyldes helt op med vand.
Når gæringen er ved at være overstået (mere end 2 min. mellem hvert blop i gærrøret) kan man stikke den om, for at fjerne mest muligt af bundfaldet, som består af døde gærceller.
Bør lagre mindst 3 måneder, gerne meget længere.
Det er en 25 liters ballon der er brugt).
MÆLKEBØTTE M. FLÆSK
4 l. mælkebøtteblade
1 kg. magert flæsk
2 spsk. ymer eller creme fraiche
1 æg
2 spsk. eddike
1 løg
Mælkebøtterne skylles, og koges i lidt vand ved svag varme.
Vandet hældes fra og gemmes til senere. Flæsket steges i terninger, og fedtet hældes fra.
Ymer, eddike, væden fra mælkebøtterne og ægget røres sammen. Flæsket kommes i saucen, varmes op og smages til med salt og peber.
Hæld mælkebøtterne og de svitsede hakkede løg i og rør forsigtigt.
Du kan naturligvis lave portionen mindre, hvis I ikke er så mange til middag Blinkie
MÆLKEBØTTEKAFFE
Grav rødderne op om efteråret, når de er saftigst og størst, og rens dem grundigt (de skal ikke skrælles). Lad dem tørre omhyggeligt, helst i solen, og rist dem i ovnen til de er sprøde. Mal dem endelig ret groft og brug dem på samme måde som kaffe.
MÆLKEBØTTERØDDER
Mælkebøtterødder som grøntsager - Skær de rene rødder i tynde skiver. Sauter i kogende, vegetabilsk olie – ca. 1 spsk. Olie til 1 kop snittede rødder – og tilsæt lidt vand, lidt salt og læg låg over. Lad dem snurre til rødderne er møre og det meste af væsken er fordampet.
Giv det til sidst et stænk soja-sauce.
MÆLKEBØTTEVIN 1
2 kg mælkebøtteblomster uden stilk (pluk dem i solskin omkring middag, der må ikke være vand eller dug på dem)
3 liter vand
3,5 kg sukker
4 stk. citroner
5 stk. appelsiner
Mælkebøtteblomsterhovederne kommes i en plasticspand lagvis med finthakkede citroner og appelsiner (incl. skal) og 1,5 kg sukker. Sukkeret skal ikke koges til en sukkerlage.
Blandingen overhældes med 3 liter kogende vand. Spanden overdækkes med et klæde, der bindes fast, så massen beskyttes mod urenheder mv. og stilles på et lunt sted, ca. 25-28° C i 3 døgn.
Derefter sies massen gennem et fintmasket klæde eller dørslag. Rengør plasticspanden, hæld den siede saft tilbage i den og udrør 2 kg sukker heri. Overdæk igen spanden med et klæde, der bindes fast.
Den anbringes derefter på et sted, hvor temperaturen er ca. 25° C, og lades i ro i ca. 3 uger medens saften gærer.
Efter 3 uger hældes vinen på en lille klar vinballon (eller en anden klar glasbeholder (der er stor nok), sæt en prop på eller bind et stykke stof over åbningen.
Når vinen efter mellem 2-5 måneder er klaret, “hældes*” den forsigtigt og uden at medtage bundfaldet over på flasker og proppes med korkpropper.
*Det er ikke en god ide at hælde, anvend istedet en hævert som kan indstilles til ikke at medtage bundfaldet.
Kan drikkes efter ca. 1 år, men den når først sit højdepunkt efter ca. 3 år.
Mælkebøttevinen her holder ca 12% alkohol
MÆLKEBØTTEVIN 2
Man indsamler i maj måned en kurvfuld lige udsprungne blomster – helst langt fra trafikerede veje og andre alvorligt forurenede steder.
Efter nænsom rengøring af blomsterne lægges de i en stor krukke sammen med et par arrelsiner og citroner, der først er skåret i skiver. Man hælder 4 liter kogende vand over, og blandingen skal stå tildækket og trække på et koldt sted i et par døgn. Rør med mellemrum rundt i blomsterne. Derefter sies det hele omhyggeligt, og den saftblandede væske tilsættes ca. 1½ kg. sukker samt vingær. Mosten hældes på en vinballon, og stilles til gæring i et lunt hjørne. En gang imellem kan man røre forsigtigt om i blandingen. Gæringen er slut efter ca. tre ugers forløb. Man lader vinen stå i ro et par ugers tid endnu, hvorpå den forsigtigt sies gennem et meget tæt klæde. Det gærholdige bundfald sies ikke, men bortkastes. Vinen er nu klar til at hælde på flasker, som tilproppes. Efter et halvt års tid er vinen klar til servering.
MÆLKEBØTTESAFT:
50-70 mælkebøttehoveder
1 l. vand
1-2 dl. honning
Saft af 1 citron
Mælkebøttehovederne knipses af planten uden at noget af stilken kommer med, da det gør saften bitter. Det kogende vand hældes over mælkebøttehovederne, når væden er afkølet sies hovederne fra og sften smages til med honning og citron. Mælkebøttesaften bliver flot mørkegul og kan fortyndes efter behag.
BIRKESAFT:
Birkesaft er en virkelig specialitet, som hentes i det tidlige forår.
Man tager en gren, lidt tyndere end en flaskehals. Man klipper med en beskæresaks et skråsnit i grenen og sætter flasken fast om snitstedet. Man kan evt. hænge flasken fast på en ovenhængende gren. Et døgn eller to efter har der samlet sig en del saft i flasken.
Denne drik nydes afkølet. Det er en god ide at sætte et stykke stof fast om gren og flaskens åbning, da der ellers er en del småkravl i flasken når du kommer for at hente den.
Man kan også lade saften gære (tilsæt lidt vingær), hvorved der fremkommer en sødlig birkevin, der kan drikkes ca. tre uger efter at gæringen er begyndt. Den bliver dog endnu mere velsmagende, hvis den lagres.
… mælkebøtterødder har jeg masser af 
