Vores Hodja plejer at løbe frit ude, men han blev bidt her forleden og har en stor bar plet og et sår der skal holdes rent så jeg har ikke været så meget for at lukke ham ud. Men han sidder selvfølgelig og kigger ud ad vinduet og vil meget gerne ud og røre sige og snuse til noget.
Jeg har før prøvet at han er fulgt lidt efter mig når vi er gået ud på samme tid, men i går og i dag har jeg lukket ham ud og så er vi gået sammen. Bofællesskabet vi bor i har en stor fælles have med lidt træer, og der er en eng langs en å tæt ved også.
Det er ret tydeligt at han holder sig til mig, og jeg kan også kalde på ham hvis han bliver fanget af noget. Han kommer ikke løbende som en hund måske ville gøre, men han kommer og vi kan følge en rute sammen og ende derhjemme. (Han har så ikke helt syntes at vi var færdige, så jeg har måttet lokke ham til mig med en godbid og bære ham ind, men det er vel fair nok.) Det overrasker mig egentlig lidt at han følger med på den måde?
Og jeg behøver vel ikke sige hvor dejligt det er bare at gå og kigge på ham snuse og hoppe og løbe og klatre i træer. Katte er så smukke!
Vores egen kat kommer kun udendørs i sin løbegård. Vi bor ved en trafikeret vej.
Vores søn bor i et villakvarter, og når han og familien går tur med hunden, følger deres kat med.
Hvis der er fremmede med på gåturen, følger den stadig med, men i sikker afstand på det modsatte fortov.
Manse og jeg gik tur næsten hver dag - oftest bare på egen jord, men også længere udflugter på de omkringliggende marker, som denne: Oktobers katte - #105 af DorteH
Jeg går tit tur med mine katte. Det er dog kun Tykke, som faktisk følger mig
Jeg prøvede at gå med dem i snor, men de kunne ikke lide det. Men så fandt jeg en god vest med snor i hos en hundefrisør i Skive. Det var som om, at Tykke blev lidt mere rolig af at have den på. Tror det havde noget at gøre med, at den ikke følte sig “bundet” på samme måde.
Men nu er jeg flyttet langt ud på landet, og nu kan vi frit gå en tur i skoven .
Der er dog ulve i nærheden, så er lidt ekstra opmærksom ved skumringstid osv.
Jeg prøvede hele sidste sommer at vænne min Delle til at gå tur i snor, men hun er for utryg og usikker. Hun kan dog godt lide at komme ud at gå tur i den rygsæk jeg har hvor fronten er et vindue, så hun kan kigge rundt mens jeg går.
Hvis det var til mig, så er det ikke selen hun er utryg ved, men verden. Hun vil gerne se lidt på den, men hun vil ikke deltage i den. Hun er en meget forsigtig pige.
Jeg gik også tur med vores Bina i sele og line hver dag i de 10 år hun var i vores liv
Selvom vi har hus og have fik hun aldrig lov til at løbe løs. Hun lå hver dag ude både i vores sommerhus og hjemme i en 10 m. lang line og nød livet. På den måde havde hun frihed og var i sikkerhed fra, at blive kørt ned på de omkringliggende veje.
