Det er her lidt offtopic men stadig genetik releteret så håber i kan hjælpe.
Sagen er den ved ilder avl har vi et lille mysterie( ved ingen er genforskere søger kun teorier). Det drejer sig om fuld angoraen. Den KAN have næsefejl
(dvs defekt næse), den KAN mangle underuld og den KAN have defekt kranie og ja så er den jo langhåret. Desuden er angora tæver kendt for at have dårlig mælk så de fleste med respekt for sig selv bruger IKKE fuldangora tæver i avl.
Hvis man parre 2 fuldangora (både med alle fejl og uden) får man IKKE 100% fuldangora. Parre man derimod 2 semi angora(dvs 50% angora) får man en del fuldangoraer(så vidt vides flere end fuld + fuld). Så vidt vi kan lure skal der være angora i begge linier for en fuldangora kommer til stede.
Sjove er så en semi angora kan GODT have defekterne (manglende underuld,næsefejl og kranie defekter).
Så kommer spørgsmålet. Hvordan hulen nedarves det her mon?
Jeg tænker noget polygenetisk nedarvning med noget ressivt i MEN så ville 2 fuld angora med fuld fejl på begge jo lave 100% fuld angora?
Det kan man ikke slutte sig til, fordi genotypen kan have inkomplet penetrans til fænotypen. Inkomplet penetrans kan byde på mange udfordringer i stamtavleanalysen, fordi det kan skabe mønstre som modsiger reglerne for dominant versus recessiv arvegang:
Hvis to ikke-afficerede forældre kan få et afficeret afkom, må defekten være recessiv: Nn (normal, men heterozygot) parret til en anden Nn kan give afkom af typerne NN (normal homozygot), Nn (normal, men heterozygot) og nn (afficeret homozygot).
Hvis to afficerede forældre kan få et normalt afkom, må defekten være dominant: Mm (afficeret, men heterozygot) parret til en anden Mm kan give afkom af typerne MM (afficeret homozygot), Mm (afficeret, men heterozygot) og mm (normal homozygot)
Disse regler er stadig gyldige, men de er baseret på gener med 100% penetrans. Ved gener som udviser inkomplet penetrans kan billedet blive ganske forvirret. Hvis et gen fx har 70% penetrans, betyder det at kun 7 ud af 10 individer som har genet også vil udvise det. De resterende 3 individer vil se helt normale ud, selvom deres genotype er identisk med de berørte individers.
Hvis man skal afgøre arvemønsteret for et givent gen, må man lave en statistisk sandsynlighedsanalyse, hvori man tager højde for faktorer såsom forskellige penetransniveauer, hyppighed af afficerede individer i udkrydsningsparringer, og kønnet på de afficerede individer.
Da stamtavleanalysen primært er en statistik- og sandsynlighedsbaseret disciplin, er det vigtigt at stamtavlematerialet er tilstrækkeligt omfattende, hvis man skal kunne nå frem til statistisk signifikante konklusioner i sin analyse. Og selv med et omfattende materiale kan svarene vise sig at være tvetydige – man kan fx nå frem til at en given arvegang enten er autosomal dominant hvis penetransen er 30% eller den kan være recessiv hvis penetransen er 70%.
Det er en slags hønen-eller-ægget-diskussion, for vi kan ikke afgøre graden af penetrans hvis ikke vi ved om genet er dominant eller recessivt, og vi kan ikke afgøre om genet er dominant eller recessivt, hvis ikke vi kender graden af penetrans.
