Hej 
Mit brugernavn er Osquary, men bliver ofte kaldt Ossy, og også mit rigtige navn Daisy.
Jeg frekventerede Kattegale tilbage i 2010-2012 (tror jeg).
Jeg regner ikke med at nogen kan huske mig fra dengang, men hvis nu, så var jeg dengang i forhold med Thomas og vi fik sammen perserne Bambo (“Marsini’s Simon Says” mener jeg) og Aslan (“Gidahmir’s Smooth Operator” mener jeg). 
I mellemtiden er vi blevet gift, flyttet til Køge, blevet enige om at skulle skilles i al fredsommelig venskabelighed og jeg er nu flyttet til Jylland. Ja sådan kan det jo gå. 
Bambo mistede vi i 2021, hvor jeg også mistede min mor. De to har altid holdt meget af hinanden, så der var da lidt trøst i at de så forhåbentligt havde hinanden i efterlivet.
Jeg flyttede til Jylland sidste sommer, og boede en del mdr hos min far. Han er hovedårsagen til flytningen, da han ikke klarer sig fantastisk alene. Han kan ganske vist godt tage fysisk vare på sig selv mestendels, men han er noget ubehjælpsom når det kommer til teknik og medier, og så er han drikfældig når han bliver ked af det og ensom. Så jeg holder ham lidt i ørerne. 
For nyligt mistede jeg så min elskede lille Aslan også, og er nu “barnløs” igen. Jeg blev nostalgisk, da vi netop fandt begge drengene pga. kattegale i sin tid, og jeg ville ind og se om der stadig var nogle af de gamle billeder og tråde, og historierne er her jo mestendels endnu, selvom billederne desværre er væk. <3
Her er da også nogle navne jeg genkender, så det er jo også lidt sjovt at se.
Som I kunne se i mindetråden, var begge drengene persere med overvejende hvid pels, men så stoppede lighederne mellem drengene vidst også der. Bambo var en lang, slank missedreng med lang, tynd pels. Han var en værre stædig lille grisebasse, der nærmest aldrig havde lyd på sine miav. Bambo var aldrig gal på dig i lang tid, han var virkelig god til at tilgive hvis han fx slog sig, når man nær skvattede over ham fordi han gik ind foran én osv, eller også huskede han enormt dårligt, hvem ved? 
Aslan var en kort, kompakt pelstot. Han var umådeligt fluffy, men til trods for det, behøvede jeg kun børste ham når jeg lige følte for det, eller der var fældperiode. Aslan var meget vokal, og meget udtryksfuld, og man var aldrig i tvivl om det hvis han var utilfreds. I en sådan grad at man ofte kunne høre forskel om han var sur, sulten, ked eller bare kedede sig. Aslan bag nag i en sådan grad at han havde for vane at sætte sig til at tisse mens hans stirrede vredt på en - fx i en kuffert hvis vi havde været på ferie, til trods for at svigermor altid flyttede hjem til os for at passe dem, og med garanti har forkælet dem. Ikke godt nok, mor!
Jeg har i mellemtiden rundet de 37 somre og er startet i job hos IKEA, hvilket jeg er rigtig glad for.
Glemte:
Jeg havde egentlig forestillet mig, at når jeg ikke havde drengene mere, så ville det næste være en hund. Men jeg må erkende 2 ting:
- Mit liv i øjeblikket og nok de næste mange år frem, kommer ikke til at være kompatibelt med en hund af flere årsager.
- Jeg har sgu tabt mit hjerte til de fladsnudede missere, og det er umådeligt svært at forestille sig resten af mit liv uden en perser/exo trold i det.
men velkommen tilbage,
Ja det er længe siden, jeg har det på samme måde med de fleste jeg genkender, at jeg husker nogle brugernavne men ikke så meget mere. Jeg kan huske Finn Frode havde en sort og hvid kat ved navn snehvide, og så er der nogle af de kattegale jeg har mødt irl som jeg kan huske lidt mere om, men det lader ikke til at de er herinde mere. 
