Min eks (Tobys far) har fået en ældre kat (mener han sagde 10 eller 11 år.
Han siger det er en Norsk Skovkat uden tavle.
Jeg har sagt han så bare er huskat
Har fået Gizmo på weekend for at se om han kan med Simba og Aslan , så jeg i fremtiden kan passe ham når Julius og Toby er på ferie
Simba og (mest) Gizmo snakker med store bogstaver
Gizmo havde tisset i transportkassen, så jeg skyllede hurtigt hans hale, men kom ikke i bund, han får en bedre vask senere, når han ikke går og snakker med store bogstaver…
Simba er venlig og forsøger med ruuh til Gizmo
Aslan kommer nok ikke frem før der er ro på. Han skal ikke nyde noget
Indtil videre er der ro på, Gizmo har fået hans kattebakke og madskåle ind i stuen, hvor jeg kan hjælpe ham med at holde øje med at Simba ikke går i det
Når Gizmo ser Simba snakker han med store ord til Simba.
Simba svare ikke hver gang, men lister bare videre
Jeg er godt klar over at du gør det for at være sød og rar.
Men har du overvejet at du sætter kattene i en voldsomt stressende og presset situation? Og at det set fra et adfærdsmæssigt synspunkt er en rigtig dårlig ting at gøre? Især hvis ikke Gizmo skal være der så tit at de virkelig kommer til at kende hinanden rigtig godt?
Når Gizmo tager hjem også kommer på besøg igen næste gang, så kan du risikere at skulle starte helt forfra. Det kan være dine to kan huske ham, men det kan også være de slet ikke kan, og det samme kan gøre sig gældende for Gizmo den anden vej rundt.
Nu kan jeg ikke huske med Pjuske du passede. Var du sikker på at det var ham der tissede/lavede nr. 2 udenfor bakken? Eller fandt du aldrig ud af hvem det var?
For ovenstående scenario er noget der kan fremprovokere urenlighed.
Jeg ville ikke udsætte mine egne katte for en tilsvarende situation uanset hvor stort mit dyrehjerte er og hvor meget jeg end gerne ville hjælpe.
Simba og Aslan er jo to fantastiske katte , som du har
Med stor tillid og har så rumelighed over for alle andre dyr
Jeg ved godt du kan bedst passe andre dyr hos dig
Og jeg kan så meget følge dig i det
Du vil gør alt for at hjælpe andre med deres dyr
Ja pyller mig her, ja mig og ja jeg er pyller nu, på dine vegne
Jeg er så bange for lige pludselig, kan Simba og Aslan ikke rumme det, og det vil jeg virkelig ikke ønske for dig, det sker, at du mistet deres rummelig hed og tillid
Du holder jo så højt af de to, og den glæde de giver dig
@MorTilKatja du må på ingen måder læse det her som kritik, eller negativ
Jeg er bare bange på dine vegne, og det ved jeg godt jeg nok ikke skal være
Undskyld jeg er det , og skiver mig bekymring Undskyld @MorTilKatja
For snart mange år siden, mens jeg havde Isis, der kun var stor killing og min datters Bengaler Bastian, skulle vi passe en venindes kat i tre uger. Bagefter svor jeg aldrig nogensinde at passe kat sammen med mine katte igen.
Sammenføringen gik som smurt. Ikke så meget som et hvæs fra nogen af dem og Bastian og Homer, som den venindens kat hed, blev de bedste buddy’s aldeles omgående. De kunne lege slåskampe det ene øjeblik, for så i det næste følges pænt ad ud til madskålen. De var uadskillelige fra dag 1. Isis var ret ligeglad med Homer, men accepterede ham uden problemer.
Men da Homer så blev hentet igen, gik stakkels Bastian og ledte og sørgede i flere uger efter. Det var simpelthen SÅ synd for ham, så det svor jeg aldrig at udsætte nogen af mine katte for igen. Min pointe er at selv hvis en sammenføring går fantastisk, kan det stadig være en dårlig idé at passe fremmede katte, sammen med sine egne.
håber det lykkes
