Hej Jeg har hørt der er nogle stykker herinde der har haft succes af klikkertræning i forbindelse med sammenføring/katte der var uvenner.
Jeg klikkertræner med mine to “gamle” katte, hvoraf Sparta er specielt glad for det og dygtig til det også.
Sparta er ikke så glad for den lille killing. Han vil ikke spise i samme rum som den og han hvæser ad ham, når han kommer for tæt på. Jeg tror det kommer sig af, at Sparta er en nervøs anlagt kat og det tager ham lidt tid at vænne sig til forandringer.
Så jeg vil gerne bruge træningen til at styrke forholdet mellem Sparta og den Jason. Pt har jeg blot belønnet Sparta for at være tæt på Jason og for ikke at hvæse når de er sammen med mig begge to. Og når Jason ikke er her, har jeg klikkertrænet ham normalt med de øvelser jeg ved han er god til. Men når Jason er tæt på, mister Sparta koncentrationen.
Er der nogen der har nogle gode råd / ideér til øvelser i forbindelse med sammenføring? Eller blot vil fortælle, hvordan I har gjort?
Det er godt nok ikke et træningsråd, men har du en Feliway i kontakten? Der er vel ingen garantier for, at det virker, men det kan måske lette sammenføringen lidt.
Jeg tror virkelig, Magic hadede Chili i begyndelsen, mens hun var her. Hvis hun ikke havde været killing, og hvis ikke hun bare havde kapituleret fuldstændig og smidt sig om på siden, når han var i nærheden, havde hun nok fået nogle gevaldige bank. Der gik faktisk et stykke tid, før Magic faldt til ro (muligvis hjulpet af Feliway), men nu kan Chili så også gøre stort set hvad som helst ved ham.
Hvad jeg prøver at sige: Du har jo ikke haft Jason særlig længe (er det én eller to uger?), så Sparta har sikkert bare brug for lidt mere tid. Men derfor kan det selvfølgelig være en udmærket idé at prøve at lette sammenføringen med træning.
Majken Lysholm gav mig et tip til at få Magic og Bassen til at komme bedre ud af det sammen. Sid på gulvet med begge katte. De behøver ikke være helt tæt på hinanden, men de skal kunne se hinanden. Giv dem så begge en godbid. Brug begge hænder og giv godbidden på nøjagtig samme tid, så der ikke opstår en konkurrencesituation. På den måde vænnes de langsomt til at forbinde hinanden med noget godt.
Herhjemme har det så ikke rigtig virket, fordi Magic desværre ikke så nemt lader sig motivere af godbidder, og det er jo en forudsætning. Magic holdt sig bare på afstand, og så var det lidt svært at komme til at gøre det på samme tid, og så de kunne se hinanden.
Jep - vi har både Feliway og zylkene igang. Og faktisk tror jeg én af tingene virker på Spartas selvtillid. Han er begyndt at daske mere til Jason i stedet for at hvæse og trække sig tilbage. Det mærkværdige er at Sparta faktisk er ret nysgerrig mht til Jason, stadig, og tit opsøger ham for at se hvad han laver, men så alligevel ender med at give ham et par ord med på vejen. Det er sjældent at Jason opsøger Sparta.
Jamen du har nok helt ret - jeg skal nok bare være tålmodig (jo, kun en uge i dag faktisk). Jeg har bare lidt dårlig samvittighed overfor Sparta-bassen. Så jeg vil gerne gøre noget for at hjælpe ham, selvom det nok i sidste ende er noget de to selv skal finde ud af sammen. Men hvis jeg kan gøre mere for dem, så er jeg villig til at prøve det.
Paya var 3 år da vi fik Mathilde hjem som killing - en irriterende en af slagsen der ikke tog en lussing for noget
Der gik en måneds tid og så var det som om at Paya “gav op” og forstod at den irriterende unge ikke flyttede igen, og ja nu er de bedste venner og leger rigtig meget sammen og putter sammen også ( de er begge gået fra udekatte til indekatte p.g.a skilsmisse)
Jeg træner, leger og aktiverer dem også hver dag…
Jeg synes faktisk, det er en interessant idé at bruge klikkertræning til at sammenføre katte. Umiddelbart spotter jeg bare én “udfordring”, eller hvad pokker man nu skal kalde det; nemlig at klikkertræningen nok dresserer kattene til at acceptere hinanden, men hvis de simpelthen bare - som det er tilfældet for nogle katte - ikke kan lide hinanden, vil du sandsynligvis blot dæmpe/fjerne symptomet, og så kunne jeg personligt godt frygte, at deres mishag over hinandens tilstedeværelse kom til at give sig udslag på andre måder end direkte konfrontationer mellem dem; f.eks. urenlighed, som er et ret almindeligt symptom på stress.
Min erfaring er klart, at det bedste er at lade kattene selv “styre slagets gang”, så længe der ikke ligefrem flyder blod eller flyver med store pelstotter.
