Gødning af haven. Hvordan med kattene?

Vi har en rigtig dum græsplæne, som bare ikke gror ordentligt, og derfor skal den gerne gødes.
Men nu er kattene her jo, hvilket de ikke var sidste forår, da kæresten gødede plænen, og jeg kan forstå, når jeg søger på det på nettet, at katte ikke tåler NPK-gødning. Vi har lige købt en sæk gødning hjem, men jeg ved ikke lige, hvilken slags, det er. Ud over at det er en kemisk form for gødning (altså ikke hestemøg eller noget :ups:).

Kender I noget til den slags? Er der noget gødning, man overhovedet kan bruge i haven, når man har kat? Vi har ikke lige lyst til at dække hele haven med hestepærer dog :høhø:

Efter jeg har læst det med gødningen, tør man jo knap nok gå i gang med at gøde derude :S Jeg tror ikke, de spiser det, men når de går i det, får de det jo nok på poterne, og dem vasker de jo… Det er ikke lige sådan noget gødning, som trænger ned i jorden med det samme. Det tager tid.
Og med det her vejr er det jo både synd for kattene og os at skulle sidde bag lukkede vinduer og døre (haven er hegnet ind) og ikke kunne komme ud en måned. Især fordi her bliver så ulideligt varmt, bare solen skinner :frowning:

Du skal under alle omstændigheder vente med at gøde til en regnsvejrsdag, så du ikke svider græsset af. Så bliver kattene såmænd også gerne inde imens :slight_smile:
VH
Susanne

min far ved jeg gøder haven også…
han plejer gerne at time det med, at vejrudsigte siger regn dagen efter :smiley: så er langt det meste gødning nemlig væk fra “overfladen” ret hurtigt.
De holder katten inden den dag der er gødet, og lader hende så komme ud igen 1-2 dage efter. Det har indtil ingen problemer givet overhovedet :slight_smile:

Tak for jeres svar. Vi har gødet vores hæk, der står uden for indhegningen, og selvom der har været regnvejr, er det altså ikke forsvundet helt. Det er ikke svundet meget i gødningspillerne desværre :frowning: så det er svært at sige, hvor lang tid det tager, før de er væk på græsset. Og vi bor et sted i Danmark, hvor der bare ikke kommer særligt meget regn. Jeg er frygtelig bange for, at kattene skal få en forgiftning pga. det gødning der :s

Så må du jo i gang med havevanderen et par dage :slight_smile: For det ville græsplænen også have rigtig godt af, når nu i ikke får så meget regn hos jer.

[QUOTE=Susanne W;583463]Du skal under alle omstændigheder vente med at gøde til en regnsvejrsdag, så du ikke svider græsset af. Så bliver kattene såmænd også gerne inde imens :slight_smile:
VH
Susanne[/QUOTE]

Gøder man skal det være på tørt græs - ellers svides det, men fint at gøre det på tør plæne lige før regn …

Siden vi indhegnede haven til kattene har vi brugt dette:

http://www.osmo.dk

[QUOTE=JKJ;583502]Siden vi indhegnede haven til kattene har vi brugt dette:

http://www.osmo.dk[/QUOTE]

Tak for linket. Hvad er næringsstofferne i det, hvis det ikke er de gængse?

Ja vi kunne vande haven, men den er stor, og eftersom det ikke forsvinder bare efter et par dages regnvejr, som vi har erfaret, ender det med at blive meget dyrt.

Har lige været inde og kigge og der står:

Om gødningen:
OSMO´s produkter indeholder ikke møg/ekskrementer fra hverken fjerkræ eller andre former for dyr. Derimod er gødningerne sammensat af det man kalder for animalske og vegetabilske biprodukter. Det kan f.eks. være blodmel, fjermel, tang, kakaoskaller og vinasse. Alle ingredienser af animalsk oprindelse er naturligvis varmebehandlede og derved pasteuriserede. Gødningerne er sammensat således, at der sker en jævn og ligeligt fordelt frigivelse af næringsstofferne N, P og K over en 6-8 ugers periode pr udbringning af gødningen. Det er den mest naturlige måde at gøde sin have på og naturens helt egen langtidsvirkende gødning. Traditionelle NPK gødninger på mineralsk basis virker hurtigt og bare lidt vand gør gødningen tilgængeligt for planten.Mineralsk gødning har ingen jordforbedrende egenskaber. En organisk gødning skal først omsættes/nedbrydes af jordens mikroflora, som består af svampe, bakterier mm. før at den kan optages som næring af plantens rødder. Det er dette samspil i jorden mellem jordens mikroliv og plantens rodnet, der giver gode sunde stærke planter. Organiske gødninger får både tingene til at gro, er jordforbedrende, stimulerer jordens økosystem og er samtidigt et plus for naturen da udvaskningen af næringsstoffer er minimal. Der er mange gode argumenter for at anvende OSMO´s produkter.

Så der er altså også nkp i den her form for gødning :frowning:

Jeg gøder hvert år med NPK-gødning, både i kattenes del af haven og udenfor, og har endnu aldrig oplevet problemer. Tænk også på alle de fritgående katte i kvarteret, der jo let kommer til at gå ind over en nygødet plæne. Jeg har aldrig hørt om nogen, der er blevet syge af det. Og mine overlevede såmænd også i år :slight_smile:

Jeg tænker også på økologisk gødning? Så noget i seneste Silvan-reklame. Aner dog ikke, om det gør gødningen mindre giftig. Uanset hvad ville jeg holde kattene inde et par dage.

Når jeg vælger produkter til have og hjem tænker jeg over at det er fertile katte jeg har. Ligesom der er specielle ting som gravide bør tænke over, så tænker jeg også over ting når det kommer til drægtige katte. Så derfor er jeg ekstra påpasselig, og tager eksempelvis ikke parfume på indendørs når jeg har drægtige katte.

Osmo eller farmergødning mener jeg er væsentlig bedre end almindelig gødning, og jeg bruger det og lukker trygt kattene ud dagen efter.

NPK står faktisk bare for Nitrogen, Phosfor og Kalium.

Vi bruger noget økologisk brændt hønselort…kan ikke huske hvad det hedder, men jeg er tryg ved det og ikke ved NPK’en…derfor

Ja, det ved jeg udmærket, men det er ikke BARE. Det er det, der er synderen i det her;

Hvordan ser NPK-gødning ud?
NPK-gødning er det mest almindeligt brugte gødning både i landbruget og i private haver. NPK står for N=Nitrogen (kvælstof), P=Phosfor og K=Kalium. Blandingsforholdet kan være forskelligt fra det ene gødningsmærke til det andet. NPK-gødning kan være flydende, som det ses til brug ved stueplanter eller i drivhuse, eller være granuleret, som er langt det mest almindelige. Det er således det granulerede NPK-gødning til brug i haver, der står for 100 % af de rapporterede forgiftningstilfælde med NPK-gødning af hunde og katte.

Hvor kan katte/killinger komme i kontakt med NPK-gødning?
Mange haveejere strøer det granulerede NPK-gødning ud over bede og græsplæner for at fremme væksten af planterne. Det er ofte her, at specielt unge dyr og killinger kan finde på at æde den gødning, der ligger på jorden.

Hvilken gift indeholder NPK-gødning?
NPK-gødning indeholder kvælstof-, phosfor- og kaliumholdige forbindelser i form af salte og oxiderede forbindelser, samt forskellige andre organiske stoffer som eksempelvis benmel.

Hvordan viser forgiftningssymptomerne sig?
Den største kliniske følge af indtagelse af NPK-gødning er den irritation, indholdsstofferne forårsager på overfladen i mave-/tarmkanalen.
Forgiftningssymptomerne starter to til ti timer efter indtagelsen af NPK-gødning med opkast, savlen, diarré, koliksmerter i bughulen, forøget drikkelyst og sløvhed.
I enkelte tilfælde ses rystelser, stivhed i muskulaturen og nældefeber med efterfølgende kløe.
Det rapporteres kun sjældent om dødsfald som følge af indtagelse af NPK-gødning, men i de tilfælde, hvor det er sket, har der været en blodig diarré. Desuden har der været mistanke om, at gødningen også har haft et indhold af mosfjerner (ferri-sulfat), og at dette har været den egentlige dødsårsag.

Hvad kan man gøre for at modvirke forgiftning med NPK-gødning?
Selvom de fleste kendte forgiftningstilfælde omhandler hunde, er der også rapporteret om forgiftninger af katte. Har man en killing eller en voksen kat, der ville kunne finde på at æde det granulerede gødning i haven, er det vigtigt, at man spreder sin NPK-gødning i haven i en regnvejrsperiode, således at gødningen hurtigst muligt opløses. Derudover skal man ikke lukke killingen/katten ud i den ny-gødede have.

Bliver man opmærksom på, at katten har indtaget NPK-gødning, er det vigtigt, at man søger dyrlæge. Ved hurtigst muligt at give et brækmiddel eller foretage en maveskylning kan man undgå, at der opstår større problemer. Hvis en forgiftning med NPK-gødning har udviklet sig findes der ikke en speciel modgift, og behandlingen er symptomatisk. Det vil sige, at der gives væsketerapi og anden behandling, som skal hjælpe dyret gennem de sygdomskriser, der kan opstå som følge af indtagelse af gødningen.

http://www.netdyredoktor.dk/sw11058.asp

Jeg tror ikke nødvendigvis, at mine katte ville æde gødningen, men de spiser græsset i haven, og så kan de jo komme til det. Og så får de det jo også på poterne, som de vasker.

Tak for jeres svar. Jeg ved ikke endnu, hvad vi har tænkt os at gøre, men jeg har ikke særlig meget lyst til at bruge det her gødning i haven. Økologisk gødning, der ikke indeholder nkp ville være det bedste. Men det er vist ikke lige sådan til at få fat i, når selv osmo indeholder stofferne.

Hvor køber du det henne?

Hvad med flydende plænegødning, så det hurtigere absorberes?
Eller… nu skal jeg så til at anlægge græsplæne… men jeg overvejer næsten, om jeg skulle blande en sæk hestemøg i jorden?

For mere end en måned siden blev der spredt gødning udover græsplænerne i den bebyggelse, hvor jeg bor. Det er stadig ikke 100% absorberet, men ingen af de rigtigt mange fritgående katte i området har fået nogen former for forgiftning af det, så helt personligt ville jeg altså ikke være så bange for at bruge det - medmindre jeg havde små killinger, der kunne komme i berøring med det. I den alder, hvor de også gerne spiser kattegrus kan jeg sagtens forestille mig, de ville samle gødningspiller op og spise dem, men når de bliver større, tror jeg de ville spytte dem ud, hvis de fik dem i munden ved en fejl og den mængde, der vil komme på poterne af at gå i græsset, må være absolut minimal :slight_smile:

Nå ja, ved nærmere eftertanke, så er der jo nærmest med sikkerhed parasitter i hestemøg. Det er muligvis at bede om problemer med orm… jeg har lidt svært ved at gennemskue, om det er de samme orm, katte og heste får.