Grilltid for grønt?

Hvor længe bør f eks peberfrugter og aubergineskiver have under grillen (i såkaldt maxi-ovn)?
Jeg har en fiks lille varmlufts-bord-ovn, der er varm med det vuns, og jeg bruger snart sagt aldrig den store komfur-ovn (den viste sig at være defekt fornylig).
Når jeg skærer gule peberfrugter i skiver, hvor længe bør de så grilles for at blive møre, men ikke sorte/brankede?
Og ved hvilken temperatur?
Samme spørgsmål har jeg også mht aubergineskiver?

Jeg villle så ikke grille grønt i en ovn… Har du ikke en grillpande i stedet?

Næh, jeg har lige købt ny slip-let pande - men jeg har et gavekort til Magasin liggende.
Havde tænkt uldstrømper på udsalg, men grillpande? Så må du vist gi’ mig et kursus :wink:

Jeg går ikke fra grøntsagerne, når jeg griller dem i ovnen - de bliver lynhurtigt sorte.
2-4 minutter ca. ved max. temperatur.

OK?
Det tog noget længere tid her - de fik 10-15 min. på hver side, og de tog knap nok farve.
Resten fik en tur på panden ved høj varme og meget lidt fedtstof, og de blev nok en anelse lovlig sorte (usunde carcinogener, I know).
Men jeg er stadig forvirret mht det der med at salte auberginer??
Hvorfor gør man det?
Jeg har hørt, at det er for at trække bittert smagende stoffer ud.
Eller for at trække væske ud.
Det sidste undrer mig, for de erfaringer, jeg har gjort mig mht tilberedning af auberginer (me like!) går ud på, at de suger alt som en svamp!
Fedtstof, tomat/grøntjuice, grøntbouillon, flåede hakkede tomater - de suger det til sig.
Og jeg synes, at de bliver meget salte af at ligge i salt, selvom jeg skyller dem af bagefter. Jeg kan ellers godt lide salt, men her var det for meget.

Jeg er aubergine-forvirret :ups::tihi:

Som jeg forstår det, så har du nærmest lavet en auberginelagkage med godt med salt mellem lagene? Det er bestemt ikke spor nødvendigt!
Skiv auberginen, drys groft køkkensalt på og lad stå i ca 15 - 20 minutter… derefter fjernes saltet igen.
Man bruger netop saltet til at trække bittersmagen ud af auberginen… prøv at lade en skive uden salt og tilbered den på samme måde som de salte - du burde virkelig kunne smage forskel :wink:

Når du tilbereder grønt på panden så undlad fedtstof - brug i stedet 1 - 2 spsk vand… effekten er den samme, men risikoen for sortbrændte grøntsager er mindre + at du lettere opnår den lidt grillede smag… rigtig grillet smag opnår du dog kun i en grill og det er ikke en ovngrill jeg taler om her :slight_smile:
Faktisk synes jeg at grønt i ovn snarere bliver bagt end grillet… eller også bliver det sort som kul… derfor rådet om ikke at grille i ovnen…

Jeg griller både auberginer og peberfrugter i ovnen med godt resultat, men jeg varmer altid ovnen op først, mindst 15 min., så ovnen når sin max. varme, ellers bliver de ikke grillet, men snarere kogt/bagt.

Jeg vælger at grille dem, for på panden suger de alt for meget fedtstof. I ovnen er det nok at pensle med olie. :slight_smile: