Vi fik jo et kuld på 3 levendefødte i lørdags. Fødslen gik fint, omend 2 af killingerne skulle have en del starthjælp for at komme igang pga meget slugt fostervand.
Killingerne trives, er rolige tager på osv.
Den ene lille dreng starter mandag aften med at grynte/knirke - da det ikke er overstået igår tirsdag, får jeg min dyrlæge til at komme forbi og tjekke alle 3 killinger, og lytte om det er lungerne der giver lyden. Men hun kan intet unormalt høre fra hverken hjerte eller lunger. Killingerne bliver tjekket i munden, og vi kan se der er godt fyldt op med næring i maverne, og at de tisser fint osv.
Dyrlægen og jeg bliver enige om at lægge en mikrolille smule depotantibiotika på alle 3, for at være på forkant såfremt det er en lille øvre lufvejsinfektion der driller.
Her til morgen er der ingen ændring, lillemand er stadig i fin trivsel, men han grynter stadig meget. Lyder lidt lidt som hvis man siger " n n n n n n n n" - når jeg ligger og lytter, lyder det mest som om noget i næse eller svælg får ham til at lave lyden, men der ingen tegn på snot. Nogen der har noget bud på hvad det kan være ? :?
Selvom han er og de andre er grundigt tjekket, så ved vi jo alle at det kan gå lynstærkt med sådan nogle små babymissere…så jeg har ikke helt ro i sindet.
Mit bud ville have været ganespalte, da den eneste killing jeg har haft som knirkede ingen gane havde, men det kan det jo ikke være når dyrlægen har tjekket.
Jeg tænker en polyp eller anden en lille obstruktion af en art i næse/gane.
Det er ikke sikkert man kan se det på en bette killing, og hvis han ikke er yderligere generet, ville jeg nok vente med at gøre mere ved det, indtil han er større
[QUOTE=Gucci;848640]Jeg tænker en polyp eller anden en lille obstruktion af en art i næse/gane.
Det er ikke sikkert man kan se det på en bette killing, og hvis han ikke er yderligere generet, ville jeg nok vente med at gøre mere ved det, indtil han er større[/QUOTE]
Talte lige med en opdrætterkollega som også er dyrlæge i telefonen. Hun havde heller intet bud udover en evt hævelse / irritation af slimhinde eller svælg. Vi kan ikke gøre andet end holde øje med ham…min egen dyrlæge kigger ind forbi igen imorgen når hun kører hjem fra klinikken.
Kom lige i tanke om en opdrætterkollega der sidste år havde en lille dreng med nøjagtig samme “problem”. Killingen voksede sig stor og fin, og blev nøje tjekket da han var i narkose for at blive kastreret. De kunne simpelthen ikke finde årsagen - men han grynter stadig her som voksen. Den nu voksne grynter er en fætter til min lille dreng, så opdrætter og jeg talte om det kunne være noget genetisk ? Mormor til hendes kuld er oldemor til mit.
Har en gang haft én perserkilling, som også gryntede og lød “snottet” når han spiste. Da han blev kastereret blev svælget tjekket igennem, og de fandt den bløde gange for lang, mon det kan være det ?
De kunne ikke påvise det uden narkose.
[QUOTE=Moster´s;851859]Har en gang haft én perserkilling, som også gryntede og lød “snottet” når han spiste. Da han blev kastereret blev svælget tjekket igennem, og de fandt den bløde gange for lang, mon det kan være det ?
De kunne ikke påvise det uden narkose.[/QUOTE]
Han trives heldigvis fint, og vokser sig fed og lækker…så han skal nok klare den. Vi må se når han bliver gammel nok til at blive kastreret - så han kan blive tjekket i narkose. Det er ikke lige slemt hver dag. Men det kunne sagtens tænkes at være det samme som din baby.
Keanu, min burmeser, grynter også. Jeg synes, det er tiltagende med alderen (faktisk er jeg ikke sikker på, at han gjorde det de første år).
Jeg tænker på, om det kan hænge sammen med en relativt kortnæset type? (Uden at ane, hvor lange næser birmaer har nu om dage ).
[QUOTE=Else;851882]Keanu, min burmeser, grynter også. Jeg synes, det er tiltagende med alderen (faktisk er jeg ikke sikker på, at han gjorde det de første år).
Jeg tænker på, om det kan hænge sammen med en relativt kortnæset type? (Uden at ane, hvor lange næser birmaer har nu om dage ).[/QUOTE]
Der ligger perserudkrydsning på forældre i 4 generation, så de har ikke verdens længste snudeskafter. Men det er nu ikke noget vi har set eller hørt før herhjemme.
Nu kender jeg heller ikke så meget til næselængden på bimser, men med perser i generne er brachycephalt syndrom da ikke at udelukke. I hvert fald ved hunde, er den bløde gane kun en del af problemet. Man ser også forsnævringer i næsehulen, selvom det typisk er den bløde gane man ser mest, især også fordi dette er nemmest at rette på, da det er et simpelt indgreb i fht. udvidelse af næsehulen
En af mine opdrætterkollegaer, fik for 1½ år siden en bimsedreng ( hvor der ikke er perser i tavlen), som havde det samme - ham fandt de intet på i narkose. Vi kan kun afvente og se…det vigtigste lige nu og her, at at min lille Xing Xing trives. Han spinder gladeligt når hans mor nusser ham eller han dier.
Ja…har ikke sådan helt turde at tage billeder, og skrive om kuldet på min hjemmeside før forleden. Nu tør vi se fremad, og glæder os til killingefræs om et par uger.
Tillykke med de små 
).