Ja jeg prefix’et er lidt misvisende, for jeg tror bestemt ikke drengen er hæs
men men - de sidste tre dage har han VIRKELIG været hæs… han har ALTID været en meget snakkende dreng. Nogle siger han klager sig altid, men jeg har efterhånden lært at kende forskel på han mange tonelejer:tihi:
men han er bare hæs nu lige pludselig og her til morgen blev jeg vækket af en dyyyyb miaven, som jeg slet ikke kunne kende det var samme “gang” i miavet, men tonen var lige 3 oktaver lavere end normalt (eller hvad det nu hedder) dyyyb brumme brumme brumme
kan en kat på 3½ år’s stemme godt gå i overgang? Eller hvad sker der lige for Yasha:øhmm: hans stemme har altid været en lidt “lys” drenge stemme, så det ville da ikke generer mig, hvis hans stemme blev lige så stor og maskulin som han ser ud men har bare ikke hørt om kattes stemmer går i overgang :øhmm:
De gange jeg har oplevet “stemmeforandring”, har der været noget galt med katten.
Den ene gang en halsbetændelse og den anden gang en ætsning pga pillegivning uden efterfølgende væske.
hm :øhmm: Yasha opfører sig umiddelbart 100% som han plejer - spiser og drikker som altid… putter og leger som altid… tandkødet er pænt…
skal godt nok til dyrlægen med en gnaver i morgen, må høre om de har tid til at kigge ham i halsen så - for en sikkerheds skyld! drengen skal ikke gå og være syg i hvert fald!
Ja, det synes jeg helt sikkert, du skal gøre.
Mine katte har reageret vidt forskelligt på halsbetændelse/calici-look-a-like/ætsning (ja, jeg har vist været turen rundt ) - men hæshed kan afgjort være et symptom på det.
Min Njord har også normalt en lys stemme men lige før han skal kaste op eller hvis han ser en han kat i haven så komme han med de her meget dybe auuuuhhhh lyde.
hmm dyrlægen kunne ikke finde noget galt med ham - tværtimod, synes han faktisk, at Yasha var en fin kastrat på 3½ år:thumbup:
Men han synes jeg skulle kigge ind igen hvis det forsatte meget længere…
men her til aften synes jeg så, at hans normale stemme er på retur :øhmm:
Dyrlægen snakkede om, at han måske godt kan have haft lidt “ondt i halsen” som vi mennesker kan få det, pga. vejrskiftet, og Pia her har jo luftet ud som hun plejer så kold luft kan måske have irriteret halsen lidt…
men dyrlægen fandt ikke noget som var synligt galt med ham…
og egentligt utroligt, hvad en dyrlægen kan “få lov til”… jeg kan til nød få lov til at tjekke tænder på ham, men dyrlægen tog da bare lige vupti-du og kiggede ham dybt og længe ned i halsen, helt uden problemer
jeg ville blive ædt levende og slået ihjel med dræberblikket, hvis jeg bare overvejede samme stunt
men ok - dyrlægen gav jo så gode guffer bagefter - mumsi mums det er nemt at lave eftersyn på en madglad hankastrat (og jeg måtte ikke få opskriften - det var hans “hemmelige opskrift på dyrlægeguf” - som VIRKELIG var populære!)
Dino,min devonkastrat,får som regel hvert efterår en gang ondt i halsen,hvor han bliver hæs og får hævede lymfekirtler,det kommer når vejret skifter til det koldere og kuren er en omgang penicillin og smertestillende i en uges tid,så er han frisk og totalsnakkende igen
Jeg synes altså at Victors stemme ændrede sig her indenfor det første halve år…
Det kan jeg da høre nu da jeg har fået ny lille killing, hvis stemme endnu ikke er gået i overgang. Der er stor forskel på lille-kattens “miiiiv”-lyde, og så Victors “Maaaau”-lyde
det var samme “gang” i miavet, men tonen var lige 3 oktaver lavere end normalt (eller hvad det nu hedder) 
så kold luft kan måske have irriteret halsen lidt…
- det var hans “hemmelige opskrift på dyrlægeguf” - som VIRKELIG var populære!