Har du en tandløs kat?

Jeg er interesseret i at vide noget mere om operationer på katte, hvor stort set alle tænder fjernes.

Har du sådan en kat? Hvordan er kattens trivsel? Kan du mærke, at den er tandløs? Får den specialfoder osv osv?

Hvad med selve operationen? Hvad kostede det? Og hvordan havde katten det bagefter - havde den smerter - og var der en tilvænningsperiode til livet som tandløs?

Har det løbende været nødvendigt med flere operationer? Eller blev katten kun opereret en gang i dens liv?

Jeg er interesseret i at høre om katte, der får fjernet tænderne som følge af sygdomme - ikke i ældre katte der løbende har tabt/mistet en tand eller to - men om katte, der har været udsat for et større operativt indgreb, hvor alle eller næsten alle tænder er fjernet.

Årsagen er, at Eddies tænder ikke ser for gode ud, og jeg er ved at undersøge, hvor min personlige etiske grænse går. Jeg udsætter af princip ikke mine dyr for ting for min skyld - det skal være for deres.
Det kan betyde, at jeg står foran en ret hård beslutning omkring en ung kat, som jeg elsker højt - og jeg er derfor interesseret i at høre mere, så jeg måske kan udvide min etiske grænse til at dette indgreb vil være OK. Lige nu er jeg nemlig i tvivl.

MVH Helle

Jeg har solgt en kat, der efterfølgende har fået ryddet munden for tænder (undtagen hjørnetænderne og de forreste) pga kronisk mundhulebetændelse (sandsynligvis bundende i calici). Katten trives fint og spiser ganske normal foder, dog er favoritfoderet Hill’s z/d (allergifoder (som Jens Ruhnau anbefaler til katte med denne tilstand) - vådt og tørt). De første dage efter operationen er naturligvis smertefulde, så der foretrækkes vådfoder, men Jens Ruhnau er god til at give smertestillende med i form af flydende morfin, så katten enten bliver sløv eller høj - men uden smerter. Om det er morfinen eller de manglende tænder eller kombinationen, der gør det svært for katten at holde maden inde i munden de første dage er svært at sige, men de lærer det hurtigt. Det er det bedste, vi har gjort for vores katte, at fjerne de tænder, der gjorde ondt.

Jeg har en kat (Tabasco) som fik fjernet tænderne for et par år siden af Jens Runau, de første dage fik han metacam mod smerter, vådkost, siden har han spist Hill´s tørkost:O) Han er 9 år og still going strong :O)
Han fik først fjernet nogle stk hos min daværende dyrlæge det kostede ca. 4000 og gav omkring 5000 hos Jens Runau så ca. 9000 ialt, og de penge er givet godt ud synes jeg, for jeg har fået en meget gladere kat ud af det :O) Tabasco havde kronisk tandkødsbetændelse :O(

Sander fik fjernet 3 tænder hos Jens Ruhnau i sommer pga. FORL og jeg ville aldrig tøve med at få det gjort igen på ham eller en anden kat - heller ikke selvom det kostede det meste eller hele munden :slight_smile: Gummerne hærder ret hurtigt, så de bruger dem til at knase tørfoder i stedet for tænderne.

Hvor er jeg glad for at læse dette!

Jeg har naturligvis talt med Mette om det også, men jeg har brug for at høre fleres mening/erfaring, da jeg aldrig har prøvet dette før.

Vi ved endnu ikke, hvad der er med Eddie, men min dyrlæge siger, at hans tænder smuldrer, så jeg har aftalt med Mette at køre ham til Hernings specialist, som kender Mette og hendes katte.

En anden mulighed er, at det “bare” er voldsomme tandsten eller noget. Men jeg frygter netop FORL - derfor er jeg meget glad for at læse, at han kan få et godt liv uden de dumme tænder.

Tusind tak

MVH

[quote=lenschow;272311]Men jeg frygter netop FORL - derfor er jeg meget glad for at læse, at han kan få et godt liv uden de dumme tænder.
[/quote]

Ved FORL gælder det om at være så hurtigt ude som muligt - så kan det stoppes. Der er ingen grund til at tage tænder “forebyggende”, men man skal have alle angrebne med, så de ikke smitter :slight_smile:

Bare et sidespring:
Min gamle onkel fik fjernet alle sine tænder og ville ikke have protese.
I løbet af et stykke tid knasede han bolsjer med gummerne.

Blonde har fået fjernet sine tænder (FORL), undtagen 3 hjørnetænder. Kan ikke huske prisen, da det skete over flere gange.
Han har det strålende og spiser alt mad, både tør og våd :slight_smile:

Vores NFO, Olav, på godt 3 år har fået opereret alle tænder undtagen hjørnetænderne ud pga. paradontose. Det er blevet gjort over 2 omgange, hvor den sidste gang var den værste.
Efter operationerne har han været på metacam i 3 dage, og derefter har han skullet spise vådfoder i op mod 10-14 dage, hvilket han dog ikke gad, så vi gav ham ret hurtigt tørfoder (killingefoder), som han kunne sluge uden at tygge.

I dag spiser han helt normalt - jeg er dog ikke helt sikker på, om han rent faktisk tygger sin tørkost, eller om han bare sluger det, vi har piller i flere forskellige størrelser. Selv daggamle kyllinger prøver han kræfter med, selvom det selvfølgelig er lidt svært. Engang imellem rykker jeg dem i mindre stykker for ham, og så guffer han det gladeligt.

Han trives rigtig godt med det, og vi synes også, at vi kan mærke, at han har fået det bedre, nu hvor han ikke har konstante smerter mere. Det er på ingen måde noget, der hæmmer ham.

Jeg ville ikke tøve med at tage samme beslutning en anden gang, såfald det er eneste udvej. For Olav har det været den rigtige beslutning.

Hej.

Ja du har jo hørt om mine erfaringer og jeg synes bestemt ikke en aflivning (som jeg formoder er det du hentyder til) er på tale!! Få fjernet de tænder der er et problem med, så er jeg sikker på at Eddie får et langt og godt liv bagefter.
Som sagt har ingen af hans søstre nogen problemer - Eloas tænder jeg har jeg lige tjekket endnu engang og hvis jeg husker det skal jeg se efter på El Auria i morgen, når skal skal over og besøge hende på Amager (men hun havde ingen problemer sidst hun var hos dyrlæge 15/7-09).

Har du fået en tid hos Jesper?
Det er vigtigt at Eddie kommer under behandling så hurtigt som muligt, hvis det ér FORL, så han ikke skal have ondt længere end højst nødvendigt!

Prisen tror jeg under ingen omstændigheder kommer i nærheden af de 4, 5 eller 9000 kr! Min dyrlæge er yderst rimelig med prisen, men selvfølgelig skal der jo tages billeder osv, så mit gæt er på max. 2000 - 2500 kr.

/Mette

Jeg mener jeg gav 2500 for at få Jesper i Herining til at tage en røngten og fjerne alle tænder i en af mine orientalers mund… Men jeg kan da lige finde den regning, hvis du ønsker at vide hvad jeg gav.

Min erfaring ved ham der fik fjernet alle tænder og Ticki som også har tænder som bliver fjernet engang imellem er at de kommer sig meget hurtig og får det meget bedre bag efter… Det var tydeligt at de havde det MEGET bedre óg de spiste MEGET mere end de normalt plejede…

Jesper er også god til at forklare og vil du havde mere viden om det der er galt så bed dem om ekstra læse stof

Der er altså nogle herinde; som ikke ved, hvad FORL betyder.
Jeg er en af dem. :?

[quote=Mona Jensen;272571]Der er altså nogle herinde; som ikke ved, hvad FORL betyder.
Jeg er en af dem. :?[/quote]

Det står beskrevet her: http://www.tanddyreklinikken.dk/katte/tandresorptioner.html

Helle må jeg spørge dig hvordan du opdagede at den var gal med Eddie? Har han rødt tandkød. Spiser han ikke. Eller andet.

Ja da - han vartil sit årlige sundhedstjek - heldigvis før end tid fordi jeg rykkede ham frem, så han kunne følges med de andre. Han er 10 mdr jo…

Han har rødt tandkød og havde slem lugt af råddenskab ud af munden, men da han har haft det hele tiden har jeg ikke set det som tegn på sygdom.

Jeg fik ham renset dernede, og da kunne min dyrlæge se, at tænderne smuldrer.

Mette: Jesper har ikke været at træffe pga ferie osv - jeg håber at kunne fange ham i morgen. Jeg kontakter dig, når jeg ved mere.

Jeg er ikke ved at aflive ham, men som jeg skriver - jeg ønsker erfaringer, da jeg ikke før har haft en så ung kat med sådanne tænder. Ingen dyr herhjemme behandles for min skyld - jeg er derfor meget glad for at læse disse indlæg

MVH

jeg har lige fundet min regning frem for scot… Det skal lige siges at scot fik taget en del blodprøver da han var meget syg da vi fik ham. Jeg kan se på mine noter at der ikke blev taget røngten, for det var synligt at tænderne bare SKULLE ud… Men den regning er på 2400… og det var 2007 men jeg kan se at jeg gav 900 for at ticki fik fjernet 3 tænder for 3 måneder siden

Ja det er en dyr omgang synes jeg. 2000 kroner er mange penge for mig pt.

Tak skal du ha Helle. Ønsker dig og Eddie alt godt frem over.

Det dyre er ikke så meget tandudtrækningen som røntgenbillederne og med FORL, hvor det er vigtigt at tage alle tænder, der er bare den mindste smule angrebet, er det nødvendigt med røntgenbilleder.

Men det kan jo være, man kan få en afdragsordning med dyrlægen, hvis det bliver for voldsomt prismæssigt :slight_smile:

[quote=Mona Jensen;272571]Der er altså nogle herinde; som ikke ved, hvad FORL betyder.
Jeg er en af dem. :?[/quote]

Det betyder Feline Odontoclastic Resorptive Lesions.
På Blonde viste det sig som huller i tænderne ved tandhalsen. Og på et tidspunkt brækker tanden af og huden vokser hen over tandstumpen. Nedenunder kan der så danne sig bakterier, så man kan ligeså godt få trukket tænderne ud/opereret ud. Og som regel vil næsten alle tænder blive påvirket. Så det er altså tandnedbrydende læsioner, der er forårsaget af tandspisende celler, som der står.