Har du haft en god dag

Har du haft en god dag…:?

Jeg har.
Vi har knoklet i haven med at fælde og beskære 6 timer - kun med ½ times pause.

Vidunderlig dag.
Jeg har det godt i både krop og sjæl. :wehuu:

Ja. :slight_smile:

Jeg har været hjemme i den gamle lejlighed og pakke.
I morgen flytter vi alting herhjem.

Det glæder jeg mig så meget til, så det er dejligt at være i gang :yah:

PS: Vi har lige lavet en ramme med insektnet og sat i vinduet på altanen. Så nu kan vinduet være åbent :thumbup:

Jeg har haft en skøn dag sammen med mine børn, svigerbørn og børnebørn :wehuu:

Hej Mona :slight_smile:

Det er altid dejligt med havearbejde,
du har helt ret i at man får det godt i både krop og sjæl.

Wulli og jeg har haft en fantastisk dag.
Vi har for første gang siden vi flyttede til Skovlunde, været ude og gå tur udenfor vores grund :slight_smile:
Og Wulli han nøøøød det :slight_smile: Det var super skønt at se:)

Fortsat god weekend

Jeg har haft en lang dag på udstilling i Billund, en dag der bød på både godt og skidt.

Skidt fordi det var mærkeligt at være afsted uden Gizmo, fordi jeg flere gange måtte tørre en tåre væk i det skjulte og fordi Junior startede dagen med at være ret så trykket. Og så havde jeg totalt ondt i samtlige muskler bagpå mine ben efter kattevask i går.

Godt på grund af alle de søde mennesker der kom og gav mig kram og fortalte hvor meget de savnede Gizmo og fordi Junior tøede op først på eftermiddagen og sluttede dagen med bravur - og nu er jeg verdens bedste mor igen :inlove:

Og nu er den rigtig god for nu er jeg endelig hjemme igen og udstillingsgrejet er slæbt op. Så må familiens Tysklands-indkøb vente til i morgen. Og mine ben er ved at være strakt ud igen efter 1½ time i spænd mellem bagsæde og trimmebord - av mine knæ, jeg kunne ikke rokke mig ud af stedet :tihi:

Jeps - jeg har haft en rigtig dejlig dag. Jeg var også på udstilling i Billund. Jeg glæder mig meget over, at vi på Hittekat-standen havde et rekord stort salg - tak til alle jer der støttede. Det var dejligt at være sammen med skønne kattevenner - både I dejlige kendte og nye som det også var dejligt at snakke med :thumbup:

Det eneste triste var faktisk buret uden Gizmo. Jeg må indrømme, at jeg kneb en tåre over at han ikke var der … og over det flotte minde Tina havde lavet for ham på buret. Verden bliver aldrig den samme uden Tina og Gizmo sammen :ked:

Jeg har haft en dejlig dag. Har min mand hjemme her i weekenden og vi har slappet af - spist frokost ude og aftensmad også :høhø:

Det er med at nyde livet når han endelig er hjemme :thumbup:

Jeg har været nede og hente min datter Julie på efterskolen,underligt at der allerede er gået et skoleår.

Skønt at se alle de unge som har haft et supergodt år sammen på Faxehus efterskole og noget sørgmodigt at se dem sige farvel til hinanden
Der var mange mascaraer der ikke kunne tåle mosten:tihi:

Men dejligt at have hende hjemme sommeren over, inden næste år på en ny efterskole og til den tid bliver det nok dejligt at aflevere hende:ups:

Tine

Jeg har haft en lidt trist dag…den sidste af mine 8 killingedrenge er flyttet hjemmefra idag. Heldigvis har jeg fået så positive tilbagemeldinger :hjerte: og flere af mine køberes familiemedlemmer og venner har allerede bestilt killinger fra mine næste kuld.

Nu er jeg ved at pakke kuffert for imorgen tager jeg med mine 2 døtre og svigermor på 4 dages tur til London. ( manden skal passe menageriet herhjemme…og jeg har dårlige nerver og skal have skrevet lister til ham, så han husker at passe BÅDE katte og mine blomsterkrukker) :S

Hmmmm, min dag har været sådan en både/og dag.

Min mand, som ellers er yderst aktiv og altid har gang i et eller andet, render rundt med sin højre hånd i gips.
Det skal han have 5 uger endnu.
Han er kommet til skade på sit arbejde - har kappet langefingerens sene over.

For at det ikke skal være løgn, så fik han fredag aften en afsindig tandpine. I dag var det helt tosset galt med ham.
Han ligner Skipper Skræk i hovedet :tihi: ja undskyld, men det ser bare for sjovt ud.
Han er total skæv fordi han har fået en tandbyld … selvfølgelig på et tidspunkt, hvor det ikke er muligt at komme til tandlæge.
Den arme stakkel har bare SÅ ondt.

Jeg har talt med vagtlægen og kørt 60 km. efter medicin til ham.
Håber medicinen og de smertestillende piller hjælper ham, og at han har mindre ondt i morgen - mandag er det afsted til tandlægen.

Til gengæld er jeg frydes jeg over vores killinger.
Hvor er de kære :hjerte::hjerte: De er nu næsten 2 uger gamle og har alle fået øjne.
Mor Cleo er en rigtig super-mor og alle har det godt.

Jah…:jubiii: jeg har været på havearbejde 5 timer.

Jeg har det bare så skønt i kroppen…

Jeg har haft en glimragende dag :slight_smile:
Stod op klokken 4.30, og sendte gemalen på arbejde …Derefter en dejlig lang bad - God tid til morgenmaden, og derefter besluttede jeg mig for at rydde op i vores klædeskab, og DET tar’ lang tid, når man har 5 stk. striber der hjælper …Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange tøjet røg ned af hylderne :-). Derefter stod det på weekend hygge, som omfatter gennembørstning af alle tøzer - klippe kløer og hygge-nusse. Og siden har jeg siddet på altanen med en god bog …Med jævnlige besøg ved computeren/kattegale.

Nu er eftermiddagskaffen brygget, og jeg venter Carsten hjem, når kaffen er drukket, så kører vi ud til bondemanden efter kartofler og jorbær - Måske er jeg heldig at der osse er friskplukkede ærter :slight_smile:

JA! :wehu:
Jeg har været til World Dog Show i Herning med en veninde - nøøøj jeg kunne have brugt mange penge hvis jeg havde haft en hund! :høhø: Men det har jeg ikke længere - ser frem til at vi (måske!) kan udvide husstanden med en hund næste år, når vi er flyttet. Nu må vi se - jeg saaavner at have hund! :hjerte:

Jeg har ihvertfald haft en effektiv dag, når jeg kigger på bunkerne af haveaffald, jeg har produceret i dag :ok:
Nu måtte ‘‘nogen’’ godt komme forbi og køre dem væk :S

Jeg har haft en meget tralv weekend. Fredag var jeg til fødselsdag og i går var jeg til studenterfest. Idag var min mand og jeg så til barnedåb hos nogen venner.
Det har været en rigtig dejlig fest med hygge og god mad. Men jeg er så træt at jeg næsten ikke kan overskue at der er mandag i morgen.

Har haft en super dag :smiley:
Hentede min søster og hendes to veninder i lufthavnen i morges. Jeg har ikke set hende i et år, så det er rigtig dejligt at hun skal overnatte her før hun rejser videre til sunny beach. Vi har været nede på amager strand og siddet i solen i et par timer :smiley: (uden solcreme…kan ikke anbefales)

Jeg glæder mig meget til, at jeg skal ligge i min Hästens seng -
efter at have haft en dejlig have-knokle-dag både i går og i dag. :sover:

Jeg har også set på hunde i Herning. Sikke et stort show! :thumbup: