Men det siger jo ikke noget om, hvorvidt det skulle være flertallet af hunner, hvor disse afføringsprøver kommer fra osv.
Jeg tvivler ikke på, at der er sådanne hvilende orme, men tvivler i høj grad på, at det udgør et problem.
[quote=Chicabee;486318]
Men jeg forhører mig gerne hos mine dyrlæge opdrætterkollegaer om der er kommet ny viden til. De 3 opdrættere jeg kender som selv er dyrlæger behandler alle forebyggende for orm hos killinger…[/quote]
Man kan jo ikke forebygge orm, lad os lige blive enige om det. Enten har katten orm eller også har den ikke
Jeg kender også flere opdrættere, der er dyrlæger - og jeg må indrømme, at jeg har langt mere tillid til min egen dyrlæge, der har været praktiserende i rigtig mange år og har stort kendskab til massevis af katte - både vildkatte, alm hus og have katte samt opdræt.
vil nu egentlig også mene at hvis man har kat/killinger der bliver syge af orm hurtigt så er det nogle katte med dårlig modstandskraft
hvis katte generelt ikke kunne håndtere orm ville der jo ikke være katte i dag - ormekur er jo en nyere opfindelse. De fleste parasitter har jo heller ingen fordel ud af at ‘værten’ dør…
denne artikel om mennesker og orm er også lidt interessant syntes jeg
Jeg tænkte på, er der ikke noget med, at dyrlægen rent faktisk slet ikke må udskrive ormekur, medmindre der er konstateret orm eller er begrundet mistanke om orm.
Da jeg startede med at opdrætte der gav man bare ormekur :S Så blev det receptpligtigt og min dyrlæge ville ikke give mig/mine katte ormekur medmindre de havde orm, så det fik jeg ikke - jeg har aldrig oplevet orm hverken før jeg behandlede eller efter.
min dyrlæge vil ikke udskrive ormekur med mindre jeg møder op med en afføringsprøve hvor der er påvist orm, og det er ok med mig. Jeg kan ikke se formålet med at behandle for noget katten ikke har.
I gamle dage gav vi rutinemæssigt ormekur til alle killinger. Så kom den fine nye regel, og i nogle år testede vi troligt afføring, som altid var negativ og derfor fik ingen killinger eller voksne ormekur i en periode. Men det fik en brat ende. Solgte en sød hunkilling som en del af et par, indendørskatte. Da de var ca. 7 måneder begyndte hun at blive syg, og en aften kastede hun levende orm op på sine rædselsslagne ejeres gulv! Det var godt nok svært - rigtigt svært - at forklare, at nej de havde ikke fået ormekur, for alle afføringsprøver var jo negative! Nu viste det sig, at hun ikke bare var syg af lidt spoleorm. Hun var faktisk ved at blive alvorligt syg af en kræftknude i bugen, og den havde uden tvivl svækket hende så meget, at hendes ormeinfektion fik gode betingelser for rigtigt at blusse op. Broderen ikke så meget som blinkede og fik aldrig nogle symptomer - hun døde derimod kun et par uger senere af kræften.
Anyhow efter den oplevelse havde jeg en lang snak med dyrlægen om at den situation havde jeg faktisk ikke lyst til at sætte nogen i igen en gang, og han konkluderede - ikke overraskende - nøjagtigt hvad Camillas (også) jyske dyrlæger siger, nemlig at der som regel altid alligevel er lidt i mælkekirtlerne på hunkatten og at de fleste voksne katte faktisk HAR en lillebitte ormeinfektion, som de lever rigtigt fint med. Vi holdt derfor op med afføringsprøverne, når nu de alligevel ikke er alverden værd (orm holder hviledage - det er også derfor man normalt behandler over flere dage!). Og så får de helt automatisk bare ormekur. De går meget ude, fanger 4-5 fugle i løbet af en sæson som “nogen” æder, og i starten af september havde nogen fanget en rotte og pillet lidt i bugen af den -what!!! Og de kan jo også være uheldige at få lopper ligesom alle andre katte - sidste år i september da vi kom hjem fra ferie havde de hidkaldt alle sine nærmeste 123.545.123.456 små sorte venner for ikke at kede sig for meget, mens vi var væk! Det indebærer jo også en pæn risiko for at nogen lige bliver smittet med orm.
Så ja, ormekur helt automatisk og uden at vi gider bøvle med flere afføringsprøver - dem gemmer vi til nogen får dårlig mave.
VH
Susanne
Ja, jeg behandler også, når de er 5-6 uger og igen når de er 11 uger, ca 1 uge inden de evt skal neutraliseres. jeg leverer heller ikke gødningsprøver. jeg bruger panacur for første behandling og derefter milbemax. (jeg har en rigtig grim oplevelse med banminth i bagagen, så det er no go i min verden)
vil nu egentlig også mene at hvis man har kat/killinger der bliver syge af orm 
for ikke at kede sig for meget, mens vi var væk! Det indebærer jo også en pæn risiko for at nogen lige bliver smittet med orm.