Jeg har hørt om en dyreklinik på Sjælland, der har bildt kattejere ind, at deres katte var dødeligt syge, og at det var anbefalingen, at de skulle aflives. Herefter har katteejerne trist sagt farvel til deres kæledyr og betalt for en aflivning. Senere har det så vist sig, at dyrene aldrig var syge, men er blevet solgt videre til nye ejere. I et af tilfældende opdagede den tidligere ejer, at vedkommendes kat stadig levede, da han blev ringet op af en dyreambulance fire år efter, at katten skulle være aflivet.
Andre historier melder om hunde, der er blevet afleveret til aflivning, fordi de bed og var onde, men er blevet solgt videre, selvom ejerne betalte for en aflivning.
Er der nogen, der har hørt om sager som disse, eller som har oplevet noget lignende?
Det er sandsynligvis en skrøne - brugte katte er godt nok ikke ret mange kroner værd i videresalg, og der findes jo en million af dem på internaterne til rimelige penge i forvejen… Der er så meget arbejde i omplacering af voksne katte, at den historie simpelthen ingen mening giver.
VH
Susanne
Det er langt fra alle mennesker - ikke alle har lyst til at overvære at et dyr slåes ihjel, for det er jo hvad der sker… Jeg har heller ikke trang til det og KAN finde på at bede dyrlægen om at tage katten med ud bagved og aflive den i enkelte situationer. Andre kan jeg selv holde ved - det er ikke det samme fra gang til gang. Og en enkelt har jeg såmænd selv stukket. Det har jeg heller ikke trang til at prøve igen…
MAO: Det kan sagtens ske at folk ikke er der, når deres dyr skal dø. Den del af historien kan sagtens passe. Men at der er nogen form for økonomi i videreformidling af voksne, brugte katte kan vist kun være fri fantasi…
VH
Susanne
Jeg har heller ikke lyst til at se det, men havde slet ikke overvejet, at der var mulighed for ikke at være der. Har altid tænkt det som at man skulle være der for at give dyret tryghed. Men så blev jeg da klogere
Men ja, selv hvis man ikke er der, så lyder det med videresalg ikke rentabelt.
Jeg synes også det lyder som en “god” historie…
Jeg er der altid når mine dyr er ved vet, og det er uanset hvad de skal have lavet. Så det ville under alle omstændigheder ikke kunne ske for mig
Det er en forståelig tanke Men de får lavet så meget andet uden vi er der, hvis de er indlagte - og hvis endelig de skal dø, er de jo alligevel ligeglade bagefter. Så skal det være for vores egen skyld. Og det er også en udmærket grund - jeg har slæbt rundt længe på et par af mine, som jeg simpelthen havde svært ved at slippe den sidste gang. Og andre har jeg helt tryg ved dyrlægen bedt ham om at tage med ud bagved. Det sidste de oplever behøver ikke være at ejeren går i opløsning, hvis endelig vi skal tale tryghed Man skal gøre det man kan leve med. I vished om at hvis ikke man overværer det, så bliver den aflivet på nøjagtigt samme måde, som hvis man var der. Dyrlæger er generelt anstændige mennesker…
VH
Susanne
