Hver gang jeg prøver at proppe vat i mine, spytter de det bare ud igen, så nej.
Prøv med kattemad - det virker bedre :høhø:
:høhø: - måske du skulle gemme vattet til de engang er gået bort - bare en idé …? 
Jeg vil aldrig få mine udstoppet 
Ville synes det var for mærkeligt at kigge på…
Desuden hader jeg udstoppet dyr…
Ingen udstoppet dyr her - og det kommer der heller ikke.
Jeg mistede i februar min hund Sitto og det har taget enormt hårdt på mig, og gør det i stor stil stadig - det gør ondt indeni at tænke på hende. Så jeg har slet ikke lyst til at skulle have hende til stå stå - uden personligheden… det ville være for bizart og alt for svært! 
Hun er i stedet blevet kremeret og er kommet i en fin lille urne, som nu er gravet ned - hun har fået sit eget blomsterbed med springvand med lys i, hos den familie hun boede hos de sidste ca. 1½ år af sit liv pga. jeg ikke kunne have hende af personlige grunde - men fra 3 måneder efter flytningen og frem til vi sagde farvel, så jeg hende mindst én gang hver eneste uge og flere uger også oftere 
og hendes nye familie har taget mig til sig som deres familie og går nu under navnet bonusbarnebarn. Jeg ser stadig familien en gang i ugen ca., de er blevet en del af min familie 
En urne/et gravsted synes jeg er et fint minde at have om sit kæledyr, men aldrig skal nogen af mine dyr udstoppes…
Jeg kunne ikke find på at få udstoppet et kæledyr.
Jeg tænker på min gamle kat og glædes over den tid jeg fik sammen med hende når jeg ser på billeder af hende. Sådan bliver det også med Biancamissen en dag, men det er der forhåbentlig lang tid til.
Jeg har ikke noget imod at udstoppe dyr, men jeg syntes tanken om at udstoppe mine egne kæledyr er klam.
Jeg elsker mine dyr og vil helst huske dem som levnede, sjove og dejlige væsner.
Jeg synes egentlig det er en smuk tanke…
Man har mistet sit elskede dyr og stadig ønsker det skal være “en del af familien”…
Men jeg ville ikke selv kunne det, jeg ville blive så forfærdelig ked hvis jeg hver dag skulle se mit elskede dyr står på reolen fuldstændigt stift og med kolde stirrende øjne og ikke spinde når jeg lige gav den en møsser.
Ikke lige mig … Men ih guder, bliver helt ked af at tænke på den dag Ngeru han dør 
:græde:
Hørte om det engang i 80´erne i USA, men har ikke hørt om det siden, hverken derover eller her.
[quote=Blunky;446893]Jeg har da overvejet at få Bamse udstoppet. også lige et par hjul på… så det da næsten som om han aldrig er væk ;)…
(Tolk dette venligst som en joke;) )
Haha, men desværre tror jeg ikke at jeg ville kunne få mig selv til det:P[/quote]
Dengang i 80´erne kom jeg til at sige til min dyrlæge, at når Max (min rottweiler) døde ville jeg have ham udstoppet og sat på et bræt som Lille Pers elefanten Bodil Kjær, så jeg kunne gå vores sædvanlige ture.
Han så helt forfærdet på mig indtil jeg kom til at grine.
Bliver nødt til at fortælle jer en oplevelse jeg havde i sidste uge.
Jeg har en kollega som lige har mistet sin hund og det har hun naturligvis været meget berørt over. Den var hendes et og alt og hun tog i ramme alvor “hundens første sygedag”, når den var syg. Lad mig kalde hende Gitte og hunden Trold.
Vi, Gitte, en anden kollega og jeg, sidder og taler om de valg folk tager, når deres kæledyr dør.
Gitte spørger mig om jeg så den lokale tv-avisen aften før om det samarbejde mellem smykkekunstneren og Aalborg dyrehospital?
Jeg svarede at det havde jeg ikke. Gitte forklarede så at Aalborg dyrehospital og en lokal glaskunstner har indledt et samarbejde, så når folk får deres kæledyr kremeret afleverer Dyrehospitalet asken til glaskunstneren som så laver blander glas og asken sammen. Man kunne vælge om man ville have det som glasskål, relief eller som armbåndskugler.
Min anden kollega siger: “Det syntes jeg altså er for klamt!”. Jeg kigger på hende og siger: “Det er i mine øjne ikke bare klamt, det er direkte perverst!” Gitte som står lige foran mig, ser på mig og siger: “Mai det kan du altså ikke være bekendt at sige, det havde jeg tænkt mig at gøre med Trold!”
Hun vender sig væk fra mig og begynder at græde. Jeg går hen imod hende og imens jeg stryger hendes ryg siger jeg: “Ej Gitte det må du altså undskylde, men jeg syntes altså at det er perverst!”. Gitte går væk fra mig igen og jeg griber fat i hende og siger: “Kom lige her!” og vil give hende en knuser. Gitte vender sig om og skriger af grin!
Jeg lovede hende at hævnen bliver sød, for hoppede da i med begge ben!
Senere kom hun og sagde at det egentlig var en syg joke, nu når jeg vidste at hun var(er) så ulykkelig over at have miste Trold. Jeg svarede at hun nok ikke i nær fremtid skulle komme med et nyt glasarmbånd, for så måtte hun altså affinde sig med at jeg gik og sagde “vufvuf” hver gang jeg så det.
Det gik slet ikke op for mig at det var fis før alt for sent, for det skulle da ikke undre mig at vi engang i fremtiden støder på en glaskunstner der ser fidusen i den form for “minde” om ens kæledyr.
Nu når jeg jo at tænke inden jeg skriver, så fremfor at kalde det perverst vil jeg kalde det, uetisk.
Det er der så også nogle der mener det er klamt at jeg kremerer mine dyr og begraver dem og tja sådan er vores grænser jo forskellige og min grænse går altså ved at gøre kæledyr til “kunst” udstoppet, muffedisser eller glaskunst går ud på ét for mig i den her sammenhæng.
Nu er det en lille smule ved siden af, men jeg har et skind fra en schæferhund. Det var min morfars hund, og da den blev kørt ned fik han behandlet pelsen. Han kunne slet ikke kunne komme sig over tabet og det var åbenbart hans måde at tackle det. Vi er jo så forskellige 
Jeg tror nu ikke jeg kunne finde på at udstoppe en af kattene. Men hvis jeg stadig havde min leguan og han døde, så tror jeg godt jeg kunne finde på det. Jeg ville ikke kunne gøre det ved dyr hvor personligheden skinner så meget igennem som ved pattedyr. De ville aldrig ligne sig selv som udstoppet. Og pelsen ville jeg heller ikke ha
Jeg ved da godt, at når Leopold har lavet ulykker, så truer jeg ham med han bliver lavet til en pelshat, men aldrig om jeg kunne gøre det eller udstoppe ham. Nej han skal begraves sammen med de andre kæledyr vi har haft i tidens løb.
Knus Elin
PS Lad være med at fortælle ham jeg ikke mener det:tihi:
Bastian er jo min datters kat, og hun har flere gange sagt, at når han engang dør om mange mange mange år, så vil hun have hans pels. Han skal ikke udstoppes - hun vil kun have hans pels. Men mon ikke hun kommer på andre tanker. Jeg ville i hvert fald ikke bryde mig om at have Basses pels liggende i sofaen uden ham indeni…
Aldrig-aldrig, om jeg ville have udstoppet Silke - alene tanken giver mig kvalme.
Jeg bryder mig i det hele taget ikke om udstoppede dyr, selvom de kan være utroligt flotte - i min verden hører de hjemme på museer - og der kommer aldrig et udstoppet dyr ind hos mig.
Jeg bryder mig ikke om tanken, men et eller andet sted, så forstår jeg godt de personer som vælger at udstoppe deres dyr.
Da jeg arbejdede ved hjemmeplejen havde en af mine beboere en udstoppet kat. Vi kom til at snakke om katten en dag, og jeg spurgte ham hvorfor han havde valgt at få den udstoppet. Hans svar var, at han ikke kunne leve uden sine dyr og nu hvor han var kommet i en plejebolig hvor man ikke måtte have dyr, fik han lov til at få hans (nyligt afdøde) kat med når den var udstoppet.
For ham var det en måde at komme over længslen ved at have dyr. Han savnede selskabet dyrene giver, så som en form for kompensation tog han katten med.
Han sad ofte og kiggede på katten lagde jeg mærke til og engang imellem kælede han for den når han gik forbi den.
Jeg er overbevist om at det ikke var indøvet, men noget han gjorde helt naturligt et par gange om dagen.
Men jeg kunne nu aldrig selv finde på det. Jeg har fået Clara kremeret og begravet - i en selvopløselig krukke - så nu har jeg et mindested for mine mistede katte
Jeg kunne ikke drømme om at få katte-dyrene udstoppet, om mange, mange år når de ikke kan mere, kommer de ud i haven, som de tidligere katte (og høns).
En af mine kollegaers farfar (menr jeg det er) har fået skindet af sine tidligere katte garvet og har katte-skind liggende i sofaen… heller ikke min stil.
Hende journalisten, hvorfor får hun ikke kontakter via de konservatorer der står nævnt i hendes svar:
“flere konsevatorer fortæller, at de har fået flere henvendelser fra folk, der ønsker at udstoppe deres kæledyr.” ?
[quote=danpia;448055]Hende journalisten, hvorfor får hun ikke kontakter via de konservatorer der står nævnt i hendes svar:
“flere konsevatorer fortæller, at de har fået flere henvendelser fra folk, der ønsker at udstoppe deres kæledyr.” ?[/quote]
Se, det er en god pointe:) Hvorfor foreslår du hende ikke at gøre det:? Hendes email står i indlægget…
Nej men hvis Nanoq og Thomas blir ved med at på skift stikke af ud og ind af vores nye løbegård i laden, så kan det ske, at jeg ændre mening!
(Og ja! Thomas stak sgu af IND. Det er første gang jeg har oplevet en kat stikke af IND i et hjem - det var ikke samme dag Nanoq stak af ud og tog en ordentlig løbetur rundt i gårdspladsen, det var nemlig dagen før den sorte lavede det nummer - med halen lige i vejret og MCO-trille lyde. PYYHA! Jeg har sagt til Brita, at Nanoq har brudt sin kontrakt - ingen fritløb-LOL)
[quote=lenschow;448066]Nej men hvis Nanoq og Thomas blir ved med at på skift stikke af ud og ind af vores nye løbegård i laden, så kan det ske, at jeg ændre mening!
:-)[/quote]
-LOL-LOL-LOL-LOL
Elle !?
Ringer liiige og siger det til dem, så de enten kan blive i løbegården eller stikke hjem til Elin & Mogens.
Det undre nu ikke mig at den syge trend er kommet til DK, danskerne er vilde med alt der kommer fra USA, guderne må vide hvorfor.
Mine dyr skal ikke udstoppes.
Nej jeg kunne aldrig finde på at udstoppe nogle af mine kæledyr. Jeg bryder mig ikke specielt meget om udstoppede dyr…
Jeg har valgt at kremere mine dyr og få asken hjem i en urne. Jeg har dog svært ved at begrave urnerne. Derfor har jeg stadig urnerne fra min første burmeser og mine 2 hunde stående i et glasskab. På den måde synes jeg stadig de er hos mig og de lugter jo ikke. En dag bliver jeg vel parat til at begrave dem… ellers må de begraves sammen med mig den dag jeg ikke er
her mere.
Helle apropos det med at stikke ind: Jeg havde en fremmed kat der stak ind i min have en morgen (heldigvis var jeg ikke nået at tage afsted på arbejde). Jeg hørte forfærdelig larm og skrig fra kælderen og der sad den stakkels kat trængt op i en krog med 5 arrige burmesere rundt omkring sig. Jeg fik heldigvis reddet ham ud… og jeg har aldrig set ham siden. Puha jeg er glad for jeg endnu ikke var kørt… den stakkels kat var rædselslagen