Jeg kan godt forstå trådstarter står lidt af. Mød nu folk hvor de er.
Ang din kat: Jeg kan sætte dig telefonisk i forbindelse med Elin, som jeg kender, og som har deltaget ved rigtig mange kattefødsler. Hun kan også rådgive dig om valg af en dygtig dyrlæge tæt på dig og hvad sådan en dyrlæge skal kunne. Det er ikke alle landdyrlæger, der kan arbejde med smådyr som katte. Men de fleste dyrlæger kan bidrage med hjælp, hvis de i forvejen arbejder med smådyr herunder katte. En fødsel er en helt normal ting, som de alle kender til.
Elin kan også snakke med dig om, hvad du skal have klar til fødslen, hvad du skal se efter ved missemor og hvordan I kommer bedst igennem tiden bagefter. Blandt andet skal hun holdes inde og så kan du jo få rabat, når du steriliserer både hende og de små tidligt. Det med at neutralisere tidligt kan hun også sagtens forklare dig om. Men en ting af gangen, tænker jeg. Ro på og kold vand i blodet. Det skal nok gå. Du virker som en ejer, der gerne vil gøre det godt, og at du vil neutralisere før salg gør mig utrolig glad.
Hvis du vil have Elins nummer, så er det 2332 0685. Hun bor ved Viborg og har haft utallige katte - også på landet, fritgående og før man fandt ud af, at man skulle neutralisere osv. Hun er derfor en guldgrube af viden, og du kan bare hilse fra Helle med Snowshoe, når du ringer. Og så skal jeg nok “advare”. Hun rådgiver tit folk, og du skal ikke holde dig tilbage med at ringe.
Jeg er sikker på, at der også sidder andre herinde som Elin hvis nummer du også må få.
Det er korrekt, at du også kan vælge at sterilisere mormis nu. Det vil også være et helt ok valg - og meget nemmere og billigere
Men du kan også vælge at få de små. Med den rette hjælp på sidelinjen er det en gave, og du viser jo netop, at du gerne vil gøre det ordentligt. Jeg vil derfor ikke sige, hvad jeg synes du skal. Men du skal vide, at sådan nogle små killinger er dyre. De spiser og de kræver socialisering. Og der er ingen garanti for, at de kan sælges. Men det ved du jo allerede fra dine hundehvalpe. Det er det samme med killingerne, så du ved, hvad du går ind til