Har min kat angst? - vil det ændre sig?

Hej
Jeg beklager det lange indlæg, men vi har virkelig brug for jeres erfaring, for vi er ret ulykkelige og urolige over vores nye kats ændrede adfærd på alles vegne.
Så håber at nogle vil læse til enden og tage sig tid til at svare😘
Vi har fået en kat på ca. 2 år fra et internat. Vi har haft ham i 8 dage nu.
Vi er to voksne og to børn på 11 og 7 år. Børnene er stille og rolige omkring ham, respekterer hans grænser, taler med rolig stemme og aer ham forsigtigt.
Han var meget kælen på internatet og “bad om mere”. De havde ingen historik på ham På internatet, da han blev fundet meget syg og dårlig og indleveret, men beskrev ham som rolig, sød, godmodig og meget kælen.
Da vi kom hjem med ham fik han badeværelset for sig selv og han lå ved siden af toilettet og nærmest “spillede død” og lå på siden og fladede ud mellem toilet og væg.
Vi sad en af gangen i kortere tid inde hos ham med en bog eller lign og han begyndte at komme hen til os og ville snakke og han accepterede vores kortvarige nus, når vi efterfølgende aede ham uden at han kom til os efter det (efter råd fra internatet at det var ok når han selv havde opsøgt os og at han ellers ville sige fra)
Vi lukkede op for flere rum efter 1 1/2 dag fordi han selv tydeligt ville med os ud. Han har nu afsøgt hele vores overetage (lille lys gang og 3 værelser), men bliver der og går ikke selv ned ad trappen, og vi har ikke båret ham ned, så han har ikke set underetsgen. Han var tydelig lidt nervøs i starten - det første døgn (forståeligt), men det gik hurtigt over og han lå og dasede den hele dag på gulvet i gangen og soveværelse og spankulerede lidt ind på børnenes værelser også.
Han begyndte at komme til os, når han hørte vi kom op af trappen, ud af et af værelserne for at gå på toilet osv. og bad om nus og vimsede om os og ville slet ikke lade os gå igen. Vi fik mange “kys med hans næse” og han har slikket min mand og markeret os alle mange gange med siden af kæbepartiet og siden af maven. Når vi sad på toilet, kom han derud og selv bad om at blive nusset og kunne næsten ikke få nok. Pludselig begyndte han at ændre sig efter et par dage (intet nyt er sket fra vores side, i vores hjem eller lign.) og han er begyndt at fare sammen ved lyde, nogle bevægelser, hvis noget skrasler eller skramler i nærheden af ham eller over ham, eller der er en bevægelse over ham. Han er også begyndt at virke bange for os, farer sammen når vi kommer op af trappen, ved lyde og sågår hvis der er en lyd eller lille bevægelse imens man har hånden ved ham (har han ikke haft før) og han opsøger heller ikke rigtig nus mere, og han ligger konsekvent under sengen som noget nyt og mange timer ad gangen. Han kommer dog stadig kortvarigt ud og ligger på gulvet, men forsvinder hurtigt igen. Han virker også jævnligt bange, hvis man aer ham.
Hans halestilling er også gået fra konstant oprejst med bøjet knæk yderst eller spørgsmålstegnsform til også at være kunne være som et liggende c et par gange. Vi har givet ham fred, ro, respekteret når han gik fra nus, talt stille omkring ham og ladet ham ligge under sengen. Børnene har som regel også kun været en af gangen omkring ham (men under opsyn på afstand).
Han spiser og drikker og bruger sin bakke.
Han aldrig sagt en lyd (kun spundet nogle gange ved aen, og det gør han heller ikke rigtig mere) og han har ALDRIG gidet lege. Jeg har prøvet mens der var helt roligt i huset og kun ham og jeg, at lege forsigtigt på afstand med en drillepind. Han har kigget på den men ikke gidet den og hvis den har lavet en lille pludselig bevægelse som at “vende sig rundt” er han faret sammen.
Vi ønskede netop en rolig, kærlig kat uden nervøsitet som kunne med større børn og derfor havde vi netop valgt internat, hvor vi fik faglig adfærdsbeskrivelse og en som ikke er killing, men hvor man bedre kan se adfærden, så vi kunne lave det bedste match mellem hvad katten har brug for og hvad vi kan tilbyde, men ham her er jo nærmest bange for de mindste bevægelse og lyd og nervøs omkring bevægelser og lyde fra vores søn på 7 år, som ellers er et roligt barn og blid som et lam omkring dyr, som han elsker, og vi lister nærmest rundt i vores hjem for at tage hensyn.
Vores spørgsmål er nu:

  • hvad søren er der mon sket?
  • bliver han mon ved med at være så nervøs og fare sammen?
  • og hvorfor denne adfærdsændring?

Tak af hjertet for at du læste til enden og til dig som også bruger tid på at svare - vi er meget glade for det🙏🏼

2 Likes

Jeg tror at han bare har brug for mere tid , til at lærer alle de nye lyde, dufte og indtryk at kende.
Jeg overtog en gang en 2 år gammel kat, som også til at starte med skjulte sig for så at blive overrumplet af nysgerrighed. Og som rigtig gerne ville nuses , men lige pludseligt gik der megen tid med at hun var nervøs og usikker,og hvor hun gemte sig . Jeg havde det som dig, jeg blev bange for at det ville varer evigt. Men efter ca 3 uger fortog hendes nervøsitet og angst sig igen. Og efter ca 4-6 uger var alle tegn på nervøsitet og angst væk igen og hun var langt om længe kommet hjem… Tænker at da der er tale om en voksen kat at så kan det tage længere tid før de føler sig hjemme og har vænnet sig til deres nye omgivelser, end hvis det er en killing. - Jeg tror dog at det er vigtigt at i ikke lister rundt, men gør som i plejer, og laver alle de lyde som der plejer at være i jeres hjem, så han ikke får et chok senere og skal til at lærer jeres lyde at kende på ny. Og så giv ham tid til selv at falde til og gør som nu respekter at han ikke lige har lyst til at snakke med jer, og prøv at lade være med at være nervøs på hans vegne, da det måske kan forlænge hans periode inden han selv kommer ud til jer igen :slight_smile: Lige pt tænker jeg at han nok skal falde til, og ellers så er du velkommen til at skrive igen .

Prøv evt Feliway spray eller til stikkontakt. Suppleret med mere tid og alle de gode ting, I allerede gør. Sprayen har gjort stor forskel for min gamle kat, den seneste tid, hvor han har været skræmt og ved siden af sig selv pga ture til dyrlægen og medicinbehandling herhjemme.

Jeg ønsker jer al mulig held og lykke.

Tag det stille og roligt han skal nok komme, I kan feks bruge det at lære jeres stemmer at kende ved at læse op, det vil ungerne sikkert også synes er hyggeligt. Men vigtigst at han får tid, det kan tage lang tid før han er tryg, men jeg er sikker på det nok skal komme

Og en lille ting, det er ikke alle katte der er modtagelige over for Feliway, og nogle virker det lige modsat ( altså de bliver skræmte af det)

Til en situation som denne vil Feliway i stikkontakten være bedst. Spray er til brug i konkrete situationer og afgrænsede omgivelser som fx en transportkasse. Desuden er der alkohol i sprayen. Derfor skal den have lov at dampe af i et kvarters tid, før katten kommer i nærheden af den.

Det lyder jo til at I gør rigtig meget for at give ham fred, ro og tid, så tænker bare I skal fortsætte med det I allerede gør og så være forberedt på, at det kan tage langt tid før han bløder helt op. Måske der har været en ny lyd eller noget andet, som I ikke har tænkt over eller lagt mærke til, som har forskrækket ham og han derfor trækker sig lidt lige nu.
Jeg har selv prøvet at få en kat som var 1 ½ år (racekat) og han havde ikke oplevet noget farligt eller ubehageligt i sit liv, men blot boet sammen med to pensionister i et hjem hvor der ikke skete vildt meget, så han blev bange så snart han hørte den mindste lyd han ikke kendte og han gemte sig i måneder inde under en seng. Det kom dengang bag på mig hvor lang tid det tog, før han var tryg ved os, hjemmet og lydene, men det var simpelthen det eneste vi kunne gøre - bare give ham tid og ro. I dag er han en gammel kat og bor sammen med to mindre børn og nogle yngre katte og det tager han i stiv pote. Så det kan altså sagtens lykkes, man skal bare have virkelig meget tålmodighed og ikke give op :slight_smile:

Held og lykke med ham :heart: