Hej
Jeg beklager det lange indlæg, men vi har virkelig brug for jeres erfaring, for vi er ret ulykkelige og urolige over vores nye kats ændrede adfærd på alles vegne.
Så håber at nogle vil læse til enden og tage sig tid til at svare😘
Vi har fået en kat på ca. 2 år fra et internat. Vi har haft ham i 8 dage nu.
Vi er to voksne og to børn på 11 og 7 år. Børnene er stille og rolige omkring ham, respekterer hans grænser, taler med rolig stemme og aer ham forsigtigt.
Han var meget kælen på internatet og “bad om mere”. De havde ingen historik på ham På internatet, da han blev fundet meget syg og dårlig og indleveret, men beskrev ham som rolig, sød, godmodig og meget kælen.
Da vi kom hjem med ham fik han badeværelset for sig selv og han lå ved siden af toilettet og nærmest “spillede død” og lå på siden og fladede ud mellem toilet og væg.
Vi sad en af gangen i kortere tid inde hos ham med en bog eller lign og han begyndte at komme hen til os og ville snakke og han accepterede vores kortvarige nus, når vi efterfølgende aede ham uden at han kom til os efter det (efter råd fra internatet at det var ok når han selv havde opsøgt os og at han ellers ville sige fra)
Vi lukkede op for flere rum efter 1 1/2 dag fordi han selv tydeligt ville med os ud. Han har nu afsøgt hele vores overetage (lille lys gang og 3 værelser), men bliver der og går ikke selv ned ad trappen, og vi har ikke båret ham ned, så han har ikke set underetsgen. Han var tydelig lidt nervøs i starten - det første døgn (forståeligt), men det gik hurtigt over og han lå og dasede den hele dag på gulvet i gangen og soveværelse og spankulerede lidt ind på børnenes værelser også.
Han begyndte at komme til os, når han hørte vi kom op af trappen, ud af et af værelserne for at gå på toilet osv. og bad om nus og vimsede om os og ville slet ikke lade os gå igen. Vi fik mange “kys med hans næse” og han har slikket min mand og markeret os alle mange gange med siden af kæbepartiet og siden af maven. Når vi sad på toilet, kom han derud og selv bad om at blive nusset og kunne næsten ikke få nok. Pludselig begyndte han at ændre sig efter et par dage (intet nyt er sket fra vores side, i vores hjem eller lign.) og han er begyndt at fare sammen ved lyde, nogle bevægelser, hvis noget skrasler eller skramler i nærheden af ham eller over ham, eller der er en bevægelse over ham. Han er også begyndt at virke bange for os, farer sammen når vi kommer op af trappen, ved lyde og sågår hvis der er en lyd eller lille bevægelse imens man har hånden ved ham (har han ikke haft før) og han opsøger heller ikke rigtig nus mere, og han ligger konsekvent under sengen som noget nyt og mange timer ad gangen. Han kommer dog stadig kortvarigt ud og ligger på gulvet, men forsvinder hurtigt igen. Han virker også jævnligt bange, hvis man aer ham.
Hans halestilling er også gået fra konstant oprejst med bøjet knæk yderst eller spørgsmålstegnsform til også at være kunne være som et liggende c et par gange. Vi har givet ham fred, ro, respekteret når han gik fra nus, talt stille omkring ham og ladet ham ligge under sengen. Børnene har som regel også kun været en af gangen omkring ham (men under opsyn på afstand).
Han spiser og drikker og bruger sin bakke.
Han aldrig sagt en lyd (kun spundet nogle gange ved aen, og det gør han heller ikke rigtig mere) og han har ALDRIG gidet lege. Jeg har prøvet mens der var helt roligt i huset og kun ham og jeg, at lege forsigtigt på afstand med en drillepind. Han har kigget på den men ikke gidet den og hvis den har lavet en lille pludselig bevægelse som at “vende sig rundt” er han faret sammen.
Vi ønskede netop en rolig, kærlig kat uden nervøsitet som kunne med større børn og derfor havde vi netop valgt internat, hvor vi fik faglig adfærdsbeskrivelse og en som ikke er killing, men hvor man bedre kan se adfærden, så vi kunne lave det bedste match mellem hvad katten har brug for og hvad vi kan tilbyde, men ham her er jo nærmest bange for de mindste bevægelse og lyd og nervøs omkring bevægelser og lyde fra vores søn på 7 år, som ellers er et roligt barn og blid som et lam omkring dyr, som han elsker, og vi lister nærmest rundt i vores hjem for at tage hensyn.
Vores spørgsmål er nu:
- hvad søren er der mon sket?
- bliver han mon ved med at være så nervøs og fare sammen?
- og hvorfor denne adfærdsændring?
Tak af hjertet for at du læste til enden og til dig som også bruger tid på at svare - vi er meget glade for det🙏🏼